Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Afstemningen om de offentlige overenskomster har kørt hen over påsken og slutter torsdag ved midnat. Gartner Jacob Grønbech har taget stilling.

Jacob Grønbech er en af de 3F'ere, der har taget stilling. Han arbejder hos Anlæg og Vejdrift hos Entreprenørenheden i Aarhus Kommune.
Tobias Nicolai

Uret tikker, men du kan nå det endnu, hvis du er 3F-medlem og ansat i det offentlige: At stemme ja eller nej til de nye overenskomstresultater. Først et minut før midnat er der sidste frist til at afgive sin digitale stemme.

Jacob Grønbech er en af dem, der har taget stilling. Han er gartner og arbejder hos Anlæg og Vejdrift hos Entreprenørenheden i Aarhus Kommune.

- Det er ikke nogen dårlig aftale, men den er heller ikke prangende. Men overordnet set er jeg glad for resultatet – uden at være jublende begejstret, siger den 35-årige 3F’er, der også er arbejdsmiljørepræsentant.

Det er endt med, at han har stemt ja til overenskomsten, som forhandlerne har fået på plads hen over de seneste måneder.

Der er overordnet tale om et økonomisk løft på 8,8 procent frem til april 2026. Det gælder, hvad enten man er ansat i en kommune, en region eller i staten.

- Der er nogle forbedringer på pensionen, og så er der kommet bedre barsel til mænd, fremhæver Jacob Grønbech, der har stemt ja.
- Der er nogle forbedringer på pensionen, og så er der kommet bedre barsel til mænd, fremhæver Jacob Grønbech, der har stemt ja. FOTO: Tobias Nicolai

Det er de to guldkorn

Det er dog ikke lønstigningerne, der gør udslaget for Jacob Grønbechs ja. For ham er der to andre “guldkorn” i de nye aftaler:

- Der er nogle forbedringer på pensionen, og så er der kommet bedre barsel til mænd. Jeg har selv fået børn uden de gode forhold, men jeg glæder mig over, at mine yngre kollegaer kan få glæde af det, siger Jacob Grønbech. 

Han henviser her til de tre ugers ekstra barselsuger med fuld løn til far eller medmor, der er kommet på plads i aftalerne. Så fremover er der ti ugers øremærket orlov med fuld løn samt flere uger med fuld løn til soloforældre og tvillingeforældre. 

LÆS OGSÅ: Der kæmpes for lønstigninger på over ti procent til 3F’erne

Før jul blev der jongleret med tal oppe på omkring ti procent i lønstigninger til de offentligt ansatte. At det ikke endte dér, er der en helt naturlig forklaring på, siger Lydia Callesen, der er formand for 3F’s offentlige gruppe, og som har ledet forhandlingerne på 3F’ernes vegne.

- I mellemtiden er forventningerne til lønudviklingen på det private område blevet droslet ned, så derfor endte vi på 8,8 procent. Og jeg synes faktisk, at det er et rigtig godt resultat – faktisk det bedste, som det offentlige område har fået i hus i 35 år, siger Lydia Callesen.

Trukket i begge ender

Gartner Jacob Grønbech siger, at han udmærket er klar over, at overenskomstresultaterne er en kamp, og at “der er trukket i begge ender”:

- Så jeg er sikker på, at man er kommet hjem med dét, man kunne. Selvfølgelig kunne jeg godt have tænkt mig lønstigninger på 10-12 procent, men jeg er også realist, så det er ikke noget, jeg gider at gå og ærgre mig over, siger han.

Når fristen udløber torsdag aften klokken 23.59, skal 3F’ernes ja- og nej’er tælles op sammen med de øvrige organisationer, der har stemt om de nye overenskomster.

Resultatet af den samlede urafsteming bliver så offentliggjort mandag 15. april i løbet af eftermiddagen af forligsmand Lise-Lotte Nilas.