Mange danskere spiste hveder i aftes, og dampede så ellers af sted på arbejde fredag morgen.

For i dag er første gang i 337 år, at store bededag ikke er en helligdag og dermed en fridag.

Fra i år er helligdagen afskaffet. Det besluttede Folketinget med regeringen i spidsen 28. februar sidste år.

Men hvorfor egentligt – efter alle disse år?

Det har der været – og er måske stadig – skiftende forklaringer på. 

De psykisk syge

Lang tid inden befolkningen fik nys om, at de skulle af med en helligdag, foreslog “et lyst hoved” i regeringstoppen, at der skulle laves en sammenhæng mellem afskaffelsen af store bededag og de psykisk syge.

Med andre ord skulle danskerne simpelthen af med en helligdag. Og det kunne så frigøre midler til at gøre vilkårene bedre for de psykisk syge.

Sådan fremgår det i hvert fald af bogen 'Lev med det' af Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen.

Men “alle er enige om, at den går ikke,” skriver de to også i bogen.

Det danske forsvar

Det endte i stedet med, at statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede den krisefortælling, som befolkningen officielt fik 14. december 2022, da den nye SVM-regering så dagens lys:

Regeringen ville afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

- Hele idéen med det her er jo, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter, lød det fra Mette Frederiksen. 

Så langt så godt. 

Klima og hjemlige udfordringer

For der gik ikke lang tid, før både klima og andre hjemlige udfordringer blev føjet til argumentationen.

Tømmermændsramte måtte danskerne lytte til Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023, hvor hun blandt andet sagde:

“Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag. Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle. Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere.”

På dette tidspunkt var både fagbevægelsen og en god del af befolkningen i mental brand over det upopulære forslag.

Flere i arbejde

Ikke mange dage efter blev det stærkt usexede ord “arbejdsudbud” føjet til, når regeringen skulle argumentere for den sløjfede helligdag.

Finansministeriet skrev nemlig i en vurdering i januar 2023, at afskaffelsen af en helligdag ville øge den samlede arbejdstid i befolkningen med 0,34 procent. Det svarede ifølge ministeriet til et større arbejdsudbud på omkring 8.500 fuldtidsansatte.

Så nu handlede den begravede helligdag altså pludselig også om at gavne beskæftigelsen.

Finansminister Nicolai Wammen gentog det senere:

- Men det handler også om, at vi mangler hænder i vores velfærdssamfund og hos vores virksomheder, sagde han.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bredte pakken endnu mere ud: I flere interviews i januar 2023 forklarede hun, at pengene også skulle være med til at finansiere psykiatri, børne- og ældrepleje samt klimaforbedringer.

Fremtidssikring af velfærdssamfundet

Og i februar 2023 kom fremtidssikringen af hele velfærdssamfundet faktisk på spil, med mindre store bededag blev begravet – i hvert fald ifølge Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen:

- Vi har ikke et velfærdssamfund i fremtiden, hvis ikke vi øger beskæftigelsen. Hvis ikke vi sikrer, at der bliver tilført flere midler til den offentlige sektor eller er i stand til at lave reformer, såsom at afskaffe store bededag, sagde han til Avisen Danmark.

Siden blev der ikke koblet så mange flere led til kæden af argumenter for at sløjfe store bededag.

Og 28. februar 2023 var nye argumenter også ligegyldige.

Dér trykkede Folketingets medlemmer på knapperne i salen og afskaffede helligdagen. 95 stemte for, og 68 stemte imod.