Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hos det aalborgensiske tømrerfirma Magnus Thomsens Efterfølgere prioriterer de at have ordentlige vilkår for kvinder, og det stiller krav til alle ansatte, fortæller ejeren.

Her ses den ene af de tre indehavere Anders Harbo Thomsen med to af de kvindelige lærlinge - højgravide Kathrine Sahl på 23 år til venstre og Melanie Brand til højre på 28 år.
Lea Meilandt Mathiesen

Da virksomheden Magnus Thomsens Efterfølgere i Aalborg for ti år siden ansatte deres første kvindelige lærling, blev meget af “skurvognshumoren” pakket væk. 

Og det giver en “klar fordel for virksomheden at have kvinder ansat”.

- Det gør, at vi har fået en bedre og mere konstruktiv tone over for bygherre og rådgivere, der besøger vores byggepladser, fortæller tømrermester Anders Harbo Thomsen.

I dag har virksomheden 15 lærlinge, og ud af dem er tre kvinder. Fredag var digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) på besøg for at høre om, hvordan man kan bryde den skæve kønsbalance i byggeriet og skabe et arbejdsmiljø uden chikane. 

Netop chikane er noget, den aalborgensiske virksomhed har arbejdet på at komme til livs. Alle ansatte får udleveret en medarbejderhåndbog, når de starter, som indeholder virksomhedens mobbepolitik. Den indeholder eksempelvis et forbud mod øgenavne.

Anders Harbo Thomsen mener også, at de på andre områder har sat barren for, hvordan tonen skal være.

- Vi har for eksempel ikke kalendere med letpåklædte kvinder herude. De er væk. For det jo en naturlig del af, at vi har ligestilling herude, siger han.

Derudover forsøger virksomheden at tage hensyn til forskellen på mænd og kvinders fysik.

For nyligt havde Anders Harbo Thomsen en gravid lærling, der nu er på barsel. Der sørgede virksomheden for at give hende noget arbejde, der var mindre fysisk krævende, så hun kunne passe sit arbejde og fortsætte sin læreperiode.

- Der er jo forskel på, hvor meget en mand og en kvinde kan løfte, så det indretter vi hverdagen efter, siger han.

De negative historier må ikke stå alene

Men at være kvinde i et mandsdomineret fag er ikke altid en dans på roser.  

For nyligt fik den 17-årige tømrerlærling Sofie fra Holstebro en erstatning fra Tvistighedsnævnet på 65.000 kroner, da hun var blevet udsat for sexchikane. Hendes kollegaer havde blandt andet kaldt hende øgenavne som “sæk” og “kælling”.

Tømrermester Anders Harbo Thomsen er glad for, at Sofie får sin erstatning.

- Men det kan også give bagslag i forhold til at få noget mere ligestilling og diversitet i det her fag, siger han.

Derfor er han glad for, at ministeren tropper op i dag for at besøge dem. For han tror på, at der er flere gode historier om kvinder i byggeriet end dårlige.

- Historien fra Holstebro må ikke stå alene, for det kan skade vores erhverv. Det håber jeg, vi kan få rettet op på, så man som kvinde stadig kan få lyst til at gå ind i et fag som tømrer uden at være bange for mobning og nedladende opførsel, siger han.

Ved besøget understregede digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre også, at det er vigtigt, at der kommer fokus på de positive historier.

- Hvis vi kun sætter fokus på de negative historier, så kan vi være med til, at det bliver sværere at rekruttere kvinder, siger hun.

 Lea Meilandt Mathiesen.
Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) til venstre og næstformand for 3F Tina Christensen til højre talte med de kvindelige tømrerlærlinge om deres læretid. FOTO: Lea Meilandt Mathiesen.

Et godt eksempel

Under besøget talte Marie Bjerre med de tre kvindelige tømrerlærlinge, som var glade for faget og virksomheden. Det glæder ministeren.

- Det skulle gerne være sådan, at når man har fuld ligestilling, så kan man være i sit fag, ligegyldigt om man er mand eller kvinde, siger hun.

Næstformand for 3F, Tina Christensen, var også til stede ved besøget. Hun mener, at de kvindelige lærlinge er gode eksempler for andre unge kvinder, der skal vælge uddannelse, og ikke mindst virksomheden.

- Den her virksomhed er bestemt et godt eksempel på, at man kan have kvindelige lærlinge og prioritere det, siger hun.

Anders Harbo Thomsen, synes egentlig ikke, at det, de gør, er helt specielt.

- Vi indretter jo bare vores hverdag, så den passer til kvindelige lærlinge og den diversitet, der ligger i både at have mænd og kvinder ansat, siger han.