Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Hver morgen vækker murerlærling Thea Henningsen sine børn og synes, det er for tidligt. Hver eftermiddag henter hun dem og synes, det er for sent.

Thea Henningsen tror, at hendes tre børn ville have en bedre barndom, hvis de så noget mere til deres forældre.
Foto: Andreas Houmann

28-årige Thea Henningsen kan godt håndtere tilspidsede situationer: Hendes yngste kom til verden i nødsporet på E45, mens de to store sad på bagsædet, og med en lettere panikken mand på passagersædet med en jordemoder i telefonen. Selv var hun i gang med at køre bilen mod bedsteforældrene og hospitalet i Aalborg, da hendes krop besluttede sig for, at barnet skulle ud. Nu.

Alligevel er det hverdagen, der giver murerlærlingen sved på panden.

- Det er megasvært, når rammerne er, som de er, siger hun.

85 procent af 209 adspurgte 3F’ere med børn under 12 år svarer, i en rundspørge, som Fagbladet 3F har lavet, at de savner politisk fokus på deres vilkår som børnefamilie. Det gælder også Thea Henningsen.

LÆS OGSÅ: 3F-familier er pressede over familie- og arbejdsliv: - Der er simpelthen ikke blik for dem

Hver morgen klokken 6.10 afleverer Thea eller hendes mand, 32-årige Michael Schmidt, der er i lære som bygningsstruktør, deres tre børn i børnehaven. Lyng, Huxi og Thit er fire, fem og syv år. De bliver hentet igen ti timer senere klokken 16.15.

- Det er nogle lange dage, og de er også trætte, når de kommer hjem, siger Thea Henningsen.

Og så er der de dage, hvor tre børns vaccinationer, tandlægetider og skole-hjem-samtaler skal presses ind i arbejdstiden. For ikke at nævne sygedagene, der kan springe op som trold af en æske.

Det første år i lære brugte Thea Henningsen derfor halvdelen af sine feriedage på at tage fri, hver gang der var noget med børnene. I dag spørger hun sin mor eller svigermor, der begge har natarbejde, eller hun tager fravær uden løn.

- Det gør man altså ikke for sjov, siger Thea Henningsen.

LÆS OGSÅ: Stå på ræset: Se dagsplanen for familie med fuldtidsjob og børn

FOTO: Foto: Andreas Houmann

Hun indrømmer også, at de desperat har sendt et halvsløjt barn af sted i børnehaven i håb om, at det ville få det bedre. Alligevel er det sket “nogle gange”, at de er blevet ringet hjem.

Som lærlinge har både Thea og Michael ret til to ‘barnets sygedage’, og Thea Henningsens chef tager det pænt, når hun melder barn syg. Men hun synes, at det er “skide ubehageligt” at ringe.

- Jeg har følelsen af, at jeg er i vejen, og at jeg ikke får udrettet noget, og at det er besværligt, jeg ikke kommer, siger hun.

Hvad skal man gøre?

Det piner hende mest, når hun må sige til sine børn, at hun eller Michael ikke kan komme og se MGP-show i børnehaven, være med til at vise kæledyr på skolen eller komme med til tandlægen, fordi de skal arbejde. Hun gad godt at være mere med til de små ting.

- Jeg havde nok håbet, at når jeg fik børn, at jeg så også havde tid til at være sammen med dem.

- Men nogle gange synes jeg, at jeg ser dem for lidt.

“Gå med rank ryg”

I efteråret kom den socialdemokratiske minister Kaare Dybvad Bek med bogen “Arbejdets land”, som kunne være dedikeret til Thea Henningsen; den er dedikeret til moren, der henter sit barn i børnehaven fem minutter i fem efter en lang arbejdsdag.

“Lad være med at kigge ned i jorden, når du henter dine børn, lige før børnehaven lukker. Gå med rank ryg. Du har intet at skamme dig over. Vær stolt over det kæmpe bidrag, du leverer til samfundet”, skriver han i forsvar for kvinder, der arbejder fuldtid frem for at gå ned i tid eller hjemmepasse.

Og Thea Henningsen forstår godt, hvad det er, han siger. Det er bare ikke sagt med øje for børnene. Og det er ikke dem, der mærker gevinsten af, at forældrene arbejder hele tiden, mener hun.

- Vi kan ikke opfostre vores børn og gøre dem til gode samfundsborgere, hvis vi ikke selv er der. Det er jo ikke børnehavens opgave at gøre dem til gode mennesker og fylde dem med kærlighed. Det er vores, siger hun.

Hun tror også, at deres tre børn ville have en bedre barndom, hvis de så noget mere til deres forældre. Hun ved godt, at hun har valgt at få tre børn. Og at hun kunne have valgt at få dem senere, eksempelvis når hun var færdiguddannet.

- Men samtidig siger man, at vi får børn for sent og for få. Og hvad skal man så gøre?

Til september er hun udlært.

- Jeg håber at finde et sted, hvor de vil ansætte mig til 30 timer.