Nødråbet blev sendt i april i år, og håbet om at få forbedret forholdene i den udskældte flextrafik-branche var stadig lysegrønt. 

Flextrafik-chauffør Karina West fra Brøndby havde skrevet til ministeren og andre folketingspolitikere i frustration over umulige forhold i flextrafik-branchen.

Tirsdag morgen klokken 7.15 sad hun i sin flextrafikvogn på en vej i Valby. Øjenlågene blev tunge, mens hun ventede på dagens første køretur med en borger, og den kom først klokken 9.30.

Humøret blev ikke bedre, da mailen fra ministeren tikkede ind.

- Jeg synes, det er et lidt tarveligt øv-svar fra ministeren, der sender ansvaret videre. Jeg er lidt sur og skuffet, men det er selvfølgelig fedt, at han anerkender problemerne. Bare ærgerligt, at han ikke peger på løsninger, siger Karina West.

Anerkender problemer

I mailen skriver transportministeren blandt andet:

“Jeg anerkender din frustration over ikke at få tildelt så mange ture som håbet. Jeg kan dog oplyse, at det er trafikselskaberne, der selv udbyder og tilrettelægger flextrafikken. Jeg har ikke indflydelse på, hvordan dette sker”, står der.

Karina West kalder flextrafik-brancen pilrådden og er dybt frustreret over, at hun ikke kan tjene til dagen og vejen som eneforsørger til to hjemmeboende børn.

Flextrafik-ordningen kører årligt millioner af ture med syge, ældre og børn, men har i årevis været under hård beskydning.

Klagerne vælter ind fra utrygge borgere, trafikselskaberne kritiseres for kun at tænke på penge i deres udbud af flexkørsel, og eksempler på dødtrætte chauffører, der kører mange timer til underbetaling, står i kø. 

Hækler og glor på mobil i timevis

Karina West har oplevet at sidde i bilen flere dage i træk fra klokken 6.30 til 17 uden én eneste kørsel. Det kan hverken hun eller vognmanden leve af, og hun er også dødtræt af at sidde og vente, hækle og glo på mobilen i en uendelighed.

Så få kørsler kan hverken hun eller vognmanden leve af. Hun er på supplerende dagpenge og bruger også meget tid på at registrere pauser og kørsel for at få suppleret op til 37 timer. 

- Hvis ikke det bliver bedre, kan jeg blive tvunget til at skifte erhverv igen. Det er rigtig ærgerligt, for jeg er glad for jobbet, understreger 47-årige Karina West, der efter 20 år som SOSU-hjælper skiftede til jobbet som flextrafik-chauffør på grund af en nedslidt og slidgigtplaget krop. 

Tre ud af seks har svaret 

Karina West har endnu ikke hørt fra tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA), Moderaternes transportordfører Peter Have og Nye Borgerliges transportordfører Kim Edberg Andersen. 

Tidligere transportminister Trine Bramsen (S), har svaret, at hun nu er ligestillingsordfører, og at det altid er ordførere på de forskellige områder, der udtaler sig.

Transportordfører Nick Zimmermann (DF) har også svaret Karina West.

Han vil gå videre til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) med flere spørgsmål omkring de kritisable forhold i flextrafik-branchen. Derudover opfordrer han til, at der sker anmeldelse til politiet, såfremt der bliver fusket i branchen.

- Det er jo politikerne, der i sidste ende sætter rammerne, og derfor skrev jeg til dem. Men indtil videre har jeg godt nok ikke fået meget ud af det, siger Karina West.

Afviser kritik

Det er trafikselskaberne Fynbus, Midttrafik, Movia, NT, Nordjyllands Trafikselskab og Sydtrafik, der står for flexkørslen for kommuner og regioner. De hyrer vognmænd ind til kørslerne. 

Trafikselskaberne er selvstændige selskaber, men er samtidig ejet af kommuner og regioner.

Fagbladet 3F har tidligere forelagt kritikken for de fem trafikselskaber. NT, Nordjyllands Trafikselskab og Midttrafik afviser kritikken.

Landets største trafikselskab, Movia, afviser også kritikken, men efterlyser en lovændring, så det bliver myndighederne, der landsdækkende kontrollerer, hvor mange timer flex-chaufførerne reelt sidder bag rattet.