Syv elever har henvendt sig på én skole, fordi de følte sig krænket eller mobbet. På rigtigt mange andre skoler har ingen elever henvendt sig.

Sådan kan erfaringerne med whistleblowerordninger for elever meget kort opsummeres ifølge en rundringning, Fagbladet 3F har lavet til ti erhvervsskoler.

Siden 2021 har alle større uddannelsesinstitutioner skulle oprette en whistleblowerordning, hvor ansatte kan henvende sig anonymt, hvis de oplever seksuel chikane, krænkelser eller kritisable forhold i en helt anden boldgade.

Børne- og Undervisningsministeriet har også opfordret skoler til at oprette en ordning for eleverne. Den opfordring har flere – både erhvervsskoler og gymnasier – taget til sig. 

Ingen af de erhvervsskoler, som Fagbladet 3F har talt med, føler sig dog oversvømmet i henvendelser.

- Forhåbentligt fordi, der ikke er så meget at sende ind, lyder det fra vicedirektør på Tradium i Randers, Ole Brøndum Kristensen. 

Sindssygt meget for at oplyse

Tradium, der både udbyder gymnasie- og erhvervsuddannelser, har siden august 2022 modtaget samlet set seks henvendelser fra elever. Det opfatter Ole Brøndum Kristensen ikke som mange. Han havde forventet flere.

- For vi har faktisk gjort sindssygt meget for at kommunikere ud, at ordningen eksisterer. Vi lavede for eksempel videoer og afspillede dem for alle elever, da vi implementerede ordningen, siger Ole Brøndum Kristensen. 

Han forklarer, at skolen også har en meget tydelig antimobbestrategi, og at der er mange andre kanaler, man som elev kan bruge på skolen, for eksempel studievejlederen. Som noget helt nyt planlægges det også, at skolen får en slags ombudsmand.

- For vi ved jo, at problemerne er derude. Så det handler om at have så mange måder som muligt i forhold til at få dem op til overfladen og håndteret, siger Ole Brøndum Kristensen.

Der er et mørketal

En whistleblowerordning er kort og godt et system, hvor man fortroligt eller anonymt kan indberette problematiske forhold.

Den er ikke kun tænkt til at indberette problemer med seksuel chikane eller krænkelser, men det var meget med dét for øje, at Børne- og Undervisningsministeriet i starten af 2020’erne opfordrede uddannelsesinstitutioner til at oprette en linje til elever.

Og ikke uden grund. En rapport fra Institut For Menneskerettigheder (IMR) fra 2024 viser for eksempel, at hver fjerde kvinde og hver sjette mand på gastronom-, tjener- og receptionist-uddannelserne har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på skolerne. 

Og generelt har flere end én ud af fire kvindelige erhvervsskoleelever på 17 år eller yngre været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, viser IMR’s tal. 

LÆS OGSÅ: – Der gik max to uger, så begyndte de at kalde mig for ‘sæk’ og ‘kælling’

Siden 2019 har Hotel- og Restaurantskolen, der ligger i Købehavn, selv undersøgt omfanget af krænkelser blandt deres elever. De matcher nogenlunde IMR’s konklusioner.

Skolen har indtil videre fået to henvendelser til den whistleblowerordning, der har eksisteret i lidt over et år. Der er dog ingen af disse, der har handlet om krænkelser eller seksuel chikane.

- De manglende henvendelser står ikke mål med den andel af elever, der i vores egne undersøgelser angiver, at de har oplevet seksuel chikane og krænkelser. Så der er et mørketal, siger HR-partner på Hotel- og Restaurantskolen, Bonnie Dræby Lind.

Men der er også forskel på at opleve noget som grænseoverskridende, hvis du bliver spurgt i en undersøgelse, og til at “gøre en sag ud af det” og melde det, vurderer hun. 

ZBC, der har filialer på hele Sjælland, har haft en whistleblowerordning for elever siden oktober sidste år. Ingen har indtil videre brugt den.

- Det siger vel noget om, at seksuel chikane ikke er et voldsomt stort problem på ZBC, vurderer direktør Michael Kaas-Andersen.

Går typisk til deres lærer

Hos Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG) har man en ordning tilbage fra 2021. Den står også ubrugt hen. 

- Man kan jo godt sige, at vi ærgrer os over det, fordi det er en dyr ordning. Omvendt er vi vældig glade for, at behovet ikke har været der, siger Steffen Lund, der er direktør på NEG. 

- Jeg tror, at det siger noget om, at vi gør os umage med at have en sund kultur, og virkelig bestræber og på at have et sundt miljø på skolen. Både medarbejdere og elever føler sig trygge i deres undervisningsmiljø, og hvis der skulle være nogle problemer, så trækker de på de normale kanaler - altså eleverne går typisk til deres lærer, siger Steffen Lund. 

Finder du ordningen overflødig?

- Den dag, hvor der er én, der henvender sig, er den ikke overflødig. Men jeg synes, at det er stort set-up at have i forhold til, at vi ikke har nogle henvendelser, siger Steffen Lund. 

Sidste udvej

Nordjyllands Landbrugsskole har haft en whistleblowerordning, der omfatter såvel ansatte som elever, i omkring halvandet år. Heller ikke dén har været i brug.

- Den er fin at have som en slags sidste udvej. Men problemer skulle jo helst fanges i opløbet og løses og behandles inden, og det, oplever jeg, sker hos os, siger forstander Jakob Autzen.

Hos ZBC mener direktør Michael Kaas-Andersen også, at ordningen har sin berettigelse netop dén dag, hvor den første henvendelse kommer:

- Det er en fin mulighed at have, hvis man ikke føler sig tryg ved for eksempel at gå til sin underviser eller uddannelsesleder. Men den dagsorden, der kører i øjeblikket med seksuel chikane, kan vi ikke genkende. Jeg siger ikke, at den ikke eksisterer. Men vi gør i hvert fald vores bedste for at skabe en tryg kultur, siger Michael Kaas-Andersen.