Asger WesthElever fra erhvervsskoler fortæller, at sexchikane og chikane er hverdag. Nikoline Bay og Lykke Zachariassen har begge oplevet det.
“Det er sur røv. Det må du selv tage dig af”.
Sådan lød beskeden ifølge Lykke Zachariassen, da hun gik til sin mester og fortalte, hvordan der blev talt ned til hende, set ned på hende, og at hun ikke blev hørt eller behandlet ligeværdigt af sine ældre kollegaer.
- Jeg var den yngste, jeg var kvinde, og jeg blev kaldt mange grimme ting og dum og uduelig, siger 22-årige Lykke Zachariassen, der er i gang med at uddanne sig til bygningsmaler hos TEC i Gladsaxe.
- Der gik flere måneder, før mine kollegaer overhovedet begyndte at betragte mig som et menneske, siger hun.
Omfattende problemer
Ifølge en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder bliver flere end en ud af fire kvindelige elever på 17 år eller yngre udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Blandt de mandlige elever på 17 år eller derunder føler godt hver femte, at de føler sig chikaneret.
LÆS OGSÅ: Elever på erhvervsskoler udsat for uønsket seksuel opmærksomhed
Hverken Lykke Zachariassen eller 21-årige Nikoline Bay, der netop er blevet udlært som bygningsmaler fra College 360 i Silkeborg, er overraskede over, at uønsket seksuel opmærksom er et stort problem blandt landets erhvervsskoleelever. På skolerne og når eleverne er ude på deres lærepladser.
- Vi skriver 2024. Mange tror, at det ikke foregår mere, men det gør det, siger Lykke Zachariassen.
Nikoline Bay fortæller, at hun har været ude for en grov krænkelse, hvor en håndværker på en byggeplads pludselig tog hende på hofterne bagfra og ifølge hendes eget udsagn sagde: “Her skal jeg til”.
- Han var ældre end min egen far, og jeg sagde, at han skulle lade være. En halv time senere kom han og gjorde det samme igen og stod og gned sig op ad min røv. Hvad hvis jeg havde været alene med ham, spørger hun.
De unge hopper med
De unge kvinder fortæller også, at de er blevet klasket i bagdelen og blevet spurgt, om de ikke ville med hjem.
- Jeg er også blevet spurgt, om jeg ikke skulle lave en fotosession til en nøgenkalender i skurvognen, siger Nikoline Bay.
De to kvinder mener, at det er vigtigt at italesætte problemerne med uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.
- Der er en kæmpe generationskløft, men man oplærer også elever og lærlinge til at være racistiske og sexistiske, mener hun.
- Hvis de større svende er det, hopper de yngre også med for at blive accepteret, siger Nikoline Bay.
- Men vi skal passe på os selv. Både fysisk og psykisk. Man skal kunne gå glad i skole eller på arbejde. Og man skal kunne gå glad hjem, siger hun.
Manglende åbenhed
Victor Kristensen på 18 år går på tømrerlinjen på Learnmark Horsens. Han har oplevet, at hans ekskæreste brød grædende sammen og droppede ud af sin erhvervsuddannelse, fordi der angiveligt var blevet spredt nøgenbilleder af hende.
- Det burde ikke kunne foregå, siger han.
Elias Dalgaard på 23 år er i gang med det tredje af fem hovedforløb på uddannelsen som anlægsgartner på Roskilde Tekniske Skole Vildvorde.
- Jeg har ikke oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane på min egen krop. Det er nok også lettere for mig. Som ciskønnet, ung, hvid mand møder jeg ikke stigmatiseringen på samme måde. Men jeg har helt sikkert været vidne til det, siger Elias Dalgaard.
Han mener, at tonen er hårdere og grovere hos elever under 25 år end hos dem over.
- Der er mere blus på de yngre. Men generelt bliver der talt meget nedsættende til personer af anden etnisk herkomst end dansk. Der er ikke den samme åbenhed over for andre. Heller ikke selvom det er folk fra nordeuropæiske lande. Det er svært at skille sig ud, og du får det at vide, hvis du gør det, siger han.
“Provinsiel racisme”
Elias Dalgaard vurderer, at tolerance bliver mindre og tonen hårdere, jo længere væk fra hovedstaden erhvervsskolerne ligger.
- Jeg kan forestille mig, at det er svært at være transkønnet elev på en erhvervsskole uden for København, siger han.
Uanset om der bliver talt åbent om problemerne, tror Elias Dalgaard ikke på, at lærerne alene kan komme problemer til livs.
- De er underbemandede, og skolerne er underfinansierede. Som elev kan det også være svært at sætte foden ned og sige fra, hvis man føler, at man er den eneste i klassen, som har det sådan. Selvom der nok er andre, som tænker det samme, siger Elias Dalgaard.
- Det er megauheldigt, at der er så store problemer. Men når vi er så lidt på skolerne – fem uger ad gangen – ligger folks loyalitet hos deres arbejdspladser. Så ansvaret ligger også hos mestre og arbejdsgivere, der skal sørge for, at det er ok at være og se anderledes ud, siger han.
Marie Kolby begyndte for halvanden uge siden på møbelsnedkeruddannelsen på Herningsholms Erhvervskole i Herning.
- Jeg har ikke selv været udsat for noget, men jeg ville reagere og sige til det en lærer, hvis jeg blev det eller hørte andre blive chikaneret, siger Marie Kolby.
- Det er umodent og underligt, at det stadig foregår. Der skal være plads til alle, siger hun.
