Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Vi er klar til forhandlingerne om nye overenskomster, lyder det fra 3F’s nye topforhandler på det grønne område.

- Jeg kan garantere, at det er et stærkt og meget erfarent hold, 3F stiller med. Vi er klar og ser med positive øjne frem til forhandlingerne, siger Allan Busk, formand for 3F Den Grønne Gruppe om de kommende overenskomstforhandlinger.
Claus Bjørn Larsen

Tirsdag formiddag går det løs.

Her mødes forhandlerne fra henholdsvis 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A for at sætte sig til bordet og begynde forhandlingerne om nye overenskomster til hovedparten af medarbejderne på det grønne område.

Det drejer sig blandt andet om gartnere, skovarbejdere og landbrugsmedarbejdere samt ansatte på planteskoler, i agroindustrien og hos firmaer med fiskeopdræt – i alt godt 30.000 personer på det grønne område.

Medlemmerne af 3F på disse arbejdsområder har haft mulighed for at komme med deres ønsker til en ny overenskomst forud for tirsdagens forhandlinger i 3F’s forbundshus i København.

Højere løn, flere pensionskroner og forbedrede forhold under barsel står øverst på ønskelisten hos flertallet af de 3F’er, der har meldt deres ønsker ind til fagforbundet, oplyser 3F Den Grønne Gruppe.

- Vores medlemmer ønsker først og fremmest højere løn og pension samt forbedret barsel, og det vil være vores hovedkrav i forhandlingerne. Vi vil kæmpe til det yderste af neglene for at få en aftale, som medlemmerne i Den Grønne Gruppe kan se sig selv i, siger gruppeformand, Allan Busk.

Ny topforhandler: Stærkt hold

Det er første gang, at Allan Busk skal være topforhandler for 3F Den Grønne Gruppe i forhandlinger om en ny overenskomst, efter at han i efteråret 2023 blev konstitueret som gruppeformand efter den hidtidige formands pensionering.

Til at hjælpe sig har Allan Busk 26 faglige folk, som enten arbejder i de berørte brancher eller hos 3F’s lokale afdelinger rundt om i landet eller fagforbundets forbund i København.

- Jeg kan garantere, at det er et stærkt og meget erfarent hold, 3F stiller med. Vi er klar og ser med positive øjne frem til forhandlingerne, siger gruppeformanden.  

Direktør: Stor udfordring

Hos GLS-A gør direktør Anne Marie Hagelskjær Smit på arbejdsgiverforeningens hjemmeside opmærksom på, at de kommende forhandlinger foregår på bagkant af forhandlingerne i foråret 2023 på det øvrige private arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne fik usædvanligt høje lønstigninger.

- Der er utroligt høje forventninger fra arbejdstagerside til de resultater, som de gerne vil forhandle hjem, siger direktøren om de kommende forhandlinger.

- Det bliver en rigtig stor udfordring, siger hun.

I foråret 2023 forhandlede 3F Transport en toårig overenskomst hjem, som betyder, at månedslønnen i perioden for en typisk transportarbejder vil stige 3.150 kroner om måneden – plus et gennemslag på pension og feriepenge.

Krav til understøttelse ved konflikt

De berørte overenskomster på det grønne område løber frem til 29. februar 2024. Hvis parterne ikke kan blive enige om et forlig, kan det ende med en konflikt.

For at kunne få understøttelse i en sådan konflikt skal man være meldt ind i 3F inden 31. januar 2024.