Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er en ekstra omgang løn på vej til mange arbejdere i industrien. Fremover bliver fritvalgskontoen tømt hvert år i slutningen af maj. Og det kan blive til en god slat penge.

Sommerferien kan blive forsødet af udbetalinger fra fritvalgskontoen til maj måned.
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Går du og drømmer og en ekstra pose penge til at holde sommerferie? Eller måske bare betale din energiregning? Så er der godt nyt.

Hvert år i slutningen af maj bliver fritvalgskontoen nemlig fremover tømt. Det er besluttet som en del af den nye aftale om Industriens Overenskomst.

Det betyder, at alle de penge, som ikke er blevet brugt på seniordage, ekstra pension, børneomsorgsdage eller andet, nu automatisk bliver udbetalt.

Og det glæder Mads Andersen, formand for 3F Industri:

- Nu hvor fritvalgskontoen bliver på ni procent af ens løn, er det vigtigt, at vores medlemmer får udbetalt pengene minimum en gang om året, hvis ikke de vælger at bruge dem til nogle af de andre ting, siger han.

63 millioner til postarbejdere

Det kan være rigtigt mange penge, som det drejer sig om. I Postnord besluttede man i 2020 at tømme kontoen. Her blev hele 63 millioner kroner betalt ud til 6.781 postarbejdere. Den største udbetaling var på over 60.000 kroner. Det var penge, som havde hobet sig op, fordi de ansatte ikke havde bedt om at få dem brugt.

- Vi har den grundlæggende indstilling, at medarbejderne aktivt burde vælge, hvorledes de vil bruge fritvalgskontoen. Men ordningen blev i stor udstrækning brugt som opsparing, siger Hans Erik Lindkvist, chef for HR i PostNord Danmark.

Nu får ansatte i Posten hvert år udbetalt de overskydende penge – samme ordning, som kommer til at gælde for alle ansatte i industrien.

Mere fleksibilitet

Fritvalgskontoen blev indført ved fornyelsen af overenskomsterne i 2007 og er siden blevet udvidet flere gange, senest her i februar, så den fra 2024 kommer op på ni procent af lønnen – altså over en månedsløn.

Den er sat i verden for at give en fleksibilitet i forhold til, hvor man er i livet: Småbørnsforældre kan for eksempel få mere tid med deres børn, ældre medarbejdere kan gå ned i tid med seniorordninger.

Synliggøre lønstigning

Arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen fra FAOS på Københavns Universitet kan se flere fordele ved den nye ordning:

- Der er en årscyklus i fritvalgskontoen, som skal gå i nul hvert år, så man ved, hvad man kan regne med næste år. Man har nogle rettigheder på årsbasis, og det kan blive et administrativt bøvl, hvis man sparer op over flere år. Det er lidt ligesom ferie, som skal afholdes inden året er omme.

Han peger også på, at tømningen kan være med til at synliggøre den højere løn i de nye overenskomster:

- Man skal opleve, at der kommer en konkret stigning, når der nu er så meget fokus på at få mere i løn i forhold til overenskomsterne. I en højinflationstid som denne kan det også være uhensigtsmæssigt at lade penge stå på kontoen, siger Christian Lyhne Ibsen.