En overenskomst kan helt kort beskrives som en aftale mellem en fagforening og en arbejdsgiverforening om blandt andet løn, pension og barsel for medarbejderne.

Ofte bliver det lange ord “overenskomstforhandlinger” forkortet til “OK”, “OK17” eller OK2017 – simpelthen fordi vi er i år 2017.

Der er typisk forhandlinger om nye overenskomster hver 3. år. I 2017 skal 250.000 3F’ere i den private sektor have nye overenskomster.

Videoen giver dig en god og hurtig gennemgang af, hvad en overenskomst er. Læs under videoen, hvordan en overenskomst egentlig bliver til.

Langt tilløb

Forhandlingerne om en ny overenskomst begynder typisk kort tid efter jul. Men optakten begynder flere måneder inden.

Det hele starter med, at de lokale tillidsfolk samler krav ind fra 3F’ere i hele Danmark. De vil måske gerne have bedre muligheder for at tage barsel, eller måske vil de have mere i løn for nattearbejde.

Kravene bliver herefter sendt ind til OK-udvalgene i de store grupper i 3F. Det er blandt andet Industrigruppen, Byggegruppen og Transportgruppen. Her bliver kravene samlet og prioriteret. Til sidst ligger der en færdig liste over de krav, som grupperne i 3F vil tage med til forhandlingerne.

Gammel overenskomst opsiges

I begyndelsen af februar bliver den gamle overenskomstaftale opsagt, så man kan tage fat på forhandlingerne om en ny.

Nogenlunde samtidig udsendes det første konfliktvarsel. Det betyder, at der er risiko for strejker og lock-out, hvis der ikke ligger en aftale inden for en bestemt dato.

• Ved en strejke nedlægger arbejderne arbejdet. I stedet for løn får de penge fra strejkekassen i fagforeningen.
• Ved en lock-out bliver arbejderne udelukket fra arbejdspladsen, så de ikke får deres løn.

Formålet med konflikten er at få den anden part til at give sig.

Industrien kommer først

Af forskellige årsager er det normalt industrien, som først får ny overenskomst. Resultatet af forhandlingerne på industriområdet lægger en ramme for de næste OK-forhandlinger på transportområdet, byggeriområdet, hotel- og restaurationsområdet osv.

Under hver af de store faggrupper er der undergrupper, som får forhandlet deres overenskomst separat. For eksempel er der under industrigruppen blandt andet en gruppe for orgelbyggere og en for Posten. Deres overenskomster lægger sig altid tæt på ad resultatet for den store overenskomst i branchen.

Hvis der er uenighed

Det er ikke altid nemt for parterne at blive enige om en ny overenskomst, som både arbejdsgivere og lønmodtagere kan leve med.

Når forhandlingerne går i stå, kommer den såkaldte forligsinstitution i København på banen. I daglig tale kaldes den “forligsen”. Her mødes parterne – altså arbejdsgiverforening og fagforening –  for at tale med en forligsmand, som kan hjælpe parterne med at nå til enighed. Rigsadvokat Ole Hesselgaard er formand for forligsmændene.

Hvis det alligevel ikke lykkes, opgiver forligsmanden at opnå enighed. Fem dage senere har parterne ret til at strejke eller udelukke medarbejderne fra arbejdspladsen. Det vil stå på, indtil en af parterne giver sig.

Folketinget kan sige stop

Regeringen har lov til at bryde ind, hvis den mener, at strejken eller lock-outen er for belastende for samfundet. Så vil regeringen bede Folketinget om at stoppe konflikten ved et lovindgreb. Det er siden 1936 sket syv gange. Sidste gang var i 2013 i forbindelse med lærernes overenskomstforhandlinger.

Typisk vil  et mæglingsforslag til en overenskomst fra forligsmanden så træde i kraft.

Aftalerne skal godkendes af medlemmerne

Når forhandlingerne er overstået, og aftalerne ligger klar, skal den godkendes ved en såkaldt urafstemning blandt de medlemmer, der er stemmeberettigede. Du kan se i fakta-boksen i højre side, hvem der må stemme.

Hvis et flertal stemmer for, bliver alle overenskomsterne godkendt og vedtaget.

Hvis er flertal stemmer imod – ja, så er der dømt konflikt. Fem dage efter et nej til afstemningen kan lønmodtagerne begynder at strejke, og arbejdsgiverne kan lave en lock-out. Konflikterne bliver ved, indtil parterne bliver enige om en ny aftale, eller regeringen bryder ind og stopper konflikten.