Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

33 indere, der sidste uge blev anholdt i Esbjerg for at være illegal arbejdskraft, troppede onsdag op på politistationen i Esbjerg for at få husly og mad. Arbejdsgiveren spiller fallit, mener 3F.

33 indiske arbejdere er nu flyttet ind på et flygtningecenter i Bov.
Michael Drost-Hansen

En uge efter at 33 indiske ansatte på et milliardstort offentligt byggeri blev anholdt for illegalt arbejde, står de nu også uden hus og hjem.

Onsdag morgen mødte de 33 indere, der i sidste uge blev anholdt for at arbejde uden arbejdstilladelse i Esbjerg Havn, op på politistationen i Esbjerg, fordi de stod uden tag over hovedet.

Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi over for Fagbladet 3F.

- De 33 indere henvendte sig onsdag morgen på politistationen i Esbjerg og bad om hjælp til at finde et opholdssted, skriver politiinspektør Jesper Hansen fra Udlændingekontrolafdeling Vest i Padborg.

Ifølge politiet stod de 33 indere pludselig uden bolig og havde ikke andre steder at gå hen.

Det var også politiet, der tilbageholdt inderne i onsdags, da de i en storstilet aktion sammen med tre andre myndigheder anholdt alle 33 indere for at arbejde illegalt i Danmark.

Inderne er hentet til Danmark via en polsk vikarvirksomhed, Masterweld, af det dansk-britiske firma Babcock & Wilcox Renewable Service for at arbejde på et offentligt kraftvarmebyggeri i Esbjerg Havn.

Byggeriet koster 1,2 milliarder kroner, og bygherren er selskabet Din forsyning, der er ejet af Esbjerg og Varde Kommune.

Men inderne havde en polsk arbejdstilladelse, som ikke gjaldt i Danmark, mente myndighederne, som derfor sigtede dem for at overtræde udlændingeloven og tog passet fra dem.

Indere rykker ind på flygtningecenter

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger boede de indiske ansatte på tre forskellige adresser i Esbjerg Kommune, mens de arbejdede i Esbjerg Havn, og inden de mødte husvilde op på politistationen.

Hvem der har stået for at indlogere dem, hvor længe de har været uden bolig, og hvorfor de har været boligløse, er endnu uvist.

Med 33 hjemløse mennesker stående på stationen, så Syd- og Sønderjyllands Politi ikke andre udveje end at hjælpe inderne med at finde en bolig. I løbet af onsdagen tjekkede de inderne ind i gamle flygtningeboliger tæt på den tyske grænse, hvor de har fået en seng, mad og tag over hovedet.

- Syd- og Sønderjyllands Politi tager vare på dem, og de opholder sig nu på modtagecenteret i Bov, der blev oprettet i marts 2022 til modtagelse af ukrainske statsborgere, lyder det fra politiinspektør Jesper Hansen.

Fagbladet 3F har været forbi adressen i Bov og kan ved selvsyn bekræfte, at inderne nu er indlogeret på det, der både fungerer som lokal nærpolitistation, flygtningecenter for ukrainere – og nu altså også opholdssted for formodede illegale indiske arbejdere.

Bygningerne, hvor de 33 indere er blevet huset, har fungeret som modtagecenter for ukrainske flygtninge før.
Bygningerne, hvor de 33 indere er blevet huset, har fungeret som modtagecenter for ukrainske flygtninge før. FOTO: Michael Drost-Hansen

Herfra kan de bevæge sig frit rundt i bybilledet, så længe de er til at træffe for myndighederne.

- De 33 indere er ikke frihedsberøvede. Deres tilstedeværelse er forsat sikret i medfør af udlændingelovens § 34 stk. 1, indtil deres sag er afgjort, skriver Jesper Hansen.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger er det meningen, at inderne skal blive på flygtningecentret i Bov, indtil deres sag bliver færdigbehandlet af de danske myndigheder.

Tirsdag i denne uge kom politiet med den overraskende udmelding, at det stadig ikke er afklaret, om de 33 indere rent faktisk arbejder her illegalt, og at de “måske kan få passet tilbage”. 

Det er lige nu overladt til Udlændingestyrelsen at vurdere, om inderne opholder sig her illegalt eller ej.

3F: - Arbejdsgiveren spiller fallit

Ifølge Rasmus Petersen, formand for 3F Esbjerg, bør det være arbejdsgiverens ansvar at sørge for tag over hovedet på de 33 indere.

- Jeg synes, at det er arbejdsgiveren, der spiller fallit her. Det er arbejdsgiveren, der ikke har sørget for de rigtige arbejdstilladelser, og så mener jeg også, at det er deres ansvar at sørge for, at de har et sted at bo, indtil der er styr på, om de må være her, siger han.

- Altså de stakkels mennesker har fået taget deres arbejde, og nu har de tilsyneladende også mistet deres sted at bo. Jeg synes ikke, man kan være bekendt at behandle mennesker på den måde, fortsætter Rasmus Petersen.

Det er dog fortsat uvist, præcis hvem der har det endelige arbejdsgiveransvar for de 33 indere, da de er kommet til landet via det polske vikarbureau Masterweld. Det er myndighederne lige nu ved at dykke ned i.

Fagbladet 3F har været i kontakt med firmaet Babcock & Wilcox Renewable Service, som er leverandør på kraftvarmebyggeriet i Esbjerg.

Her lyder det fra managing director Niels Christiansen, at man ikke har nogen kommentarer til den verserende sag.

- Men jeg vil dog gerne gentage, at vi selvfølgelig samarbejder fuldt ud med myndighederne og stiller os til rådighed med alle de informationer, som de måtte kræve fra os, tilføjer han.