En mandag mødte en 37-årig mand fra Polen ind på sit job i Danmark efter weekenden. Han kom aldrig hjem igen. 

Sidst på eftermiddagen blev han ramt direkte i ansigtet af et 50 meter langt jernrør og erklæret død på stedet. Samme dag fik hans pårørende den værst tænkelige besked af politiet.

Dødsulykken skete i 2022 under nedrivning af et tidligere slagteri i Skive, og den kostede i januar sidste år en dansk entreprenørvirksomhed en bøde på 367.600 kroner. Det viser Fagbladet 3F’s aktindsigt hos Midt- og Vestjyllands Politi.   

Bøden er i den høje ende efter danske forhold, men billigt sluppet i forhold til Norge og Sverige. Her risikerer arbejdsgiverne at få bøder i millionklassen, når der sker dødsulykker på jobbet og grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Til sammenligning fik en svensk virksomhed i år en bøde på over ni millioner danske kroner efter en dødsulykke. 

LÆS OGSÅ: Svenske arbejdsgivere får millionbøder efter dødsulykker – de danske slipper med “peanuts”

Kolossalt svigt

Flere partier i Folketinget vil nu skærpe bøderne i Danmark. 

- Bøderne skal op. Sanktionerne skal være benhårde. Der skal ikke spekuleres i, om man vil sikre et trygt og godt arbejdsmiljø. Når du ser på arbejdsulykker og i værste tilfælde dødsulykker, så er der sket alt for lidt i Danmark de sidste mange år, siger arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøordfører Victoria Velasquez (EL).

LÆS OGSÅ: Efter mange dødsulykker: Enhedslisten vil se på højere bøder

- Det er et kolossalt svigt. Vi kan ikke give livet tilbage til de arbejdere, der allerede har fået det frarøvet. Men vi kan sætte alt ind for, at der i fremtiden ikke sker én ulykke, der kunne være undgået, siger hun.

SF er klar til at skrue “gevaldigt op” for bødernes størrelse. Partiets arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesordfører Karsten Hønge ser også gerne, at arbejdsgivere i grove tilfælde ryger bag tremmer.

I arbejdsmiljøloven er der i dag en strafferamme på op til to års fængsel, men modsat lande som for eksempel England er der aldrig en arbejdsgiver i Danmark, der har fået en fængselsstraf for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

- Det er helt skævt, og jeg er ét stort spørgsmålstegn i forhold til, hvorfor det aldrig er sket, siger Karsten Hønge.

- Vi har været alt for langmodige herhjemme i alt for mange år, og vi har meget at lære af Norge og Sverige på dette område. Højere bøder er et utrolig godt opdragelsesmiddel til de arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne, siger han.

Klar til ændring nu og her

Beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann (DF) mener, at bøderne hurtigst muligt skal sættes op.

- Jeg er virkelig indebrændt over, at vi ikke fik sat bødestørrelserne op, da vi lavede den seneste aftale om arbejdsmiljø. Det er helt klart et af de områder, hvor vi med fordel kan kigge over på vores nabolande, der har nogle betydelig højere bøder, siger Nick Zimmermann.

- Jeg er klar til en ændring nu og her og håber også, at andre er. For vi kan vel alle blive enige om, at det ikke skal kunne betale sig at fuske med sikkerheden, og at ingen skal gå på arbejde med livet som indsats, siger han.

Afventer evaluering

Beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) henviser til, at bøderne blev skærpet i forbindelse med en arbejdsmiljøaftale i 2019.

Her blev bøderne for ulykker, der fører til alvorlig personskade eller dødsfald, fordoblet til henholdsvis 20.000 og 40.000 kroner. Desuden besluttede politikerne, at en virksomhed, som tidligere har fået en bøde inden for en periode på fire år, som minimum får et bødetillæg på 20.000 kroner, som forhøjes med yderligere 10.000 kroner for hver bøde, der tidligere er blevet givet til virksomheden.

- Vi har allerede aftalt, at vi her i 2024 skal mødes og se på, hvordan bøderne har virket. Den drøftelse ser jeg frem til, fordi bøder selvfølgelig skal kunne mærkes og have en effekt, siger Jens Joel.

Beskæftigelsesordfører Karin Liltorp (M) stiller spørgsmål ved, om det virker at sætte bøderne op, og om der sker færre ulykker i de lande, hvor bøderne er højere end herhjemme.

- Alle arbejdsgivere vil gerne undgå ulykker. Derfor skal vi finde ud af, hvordan dette bedst opnås: gennem rådgivning og hjælp eller gennem straf? Den bedste løsning er muligvis en kombination, men det er måske naivt at tro på, at en større bøde alene kan afhjælpe problemerne, siger hun.