Susanne JunkerTEMA
Sexchikane
TEMA
Sexchikane
I mere end 25 år har godtgørelsen for sexchikane ligget på cirka 25.000 kroner. Det er for lidt, medgiver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der nu vil hæve niveauet.
En person, der har været udsat for seksuel chikane på jobbet, skal have mere end 25.000 kroner i godtgørelse.
Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på et samråd, hvor Folketingets Ligestillingsudvalg har bedt regeringen redegøre for, hvilke initiativer den vil sætte i værk for at forebygge seksuel chikane i kølvandet på #MeToo-kampagnen.
- Lad mig gøre det klart: Godtgørelsen skal hæves. Det er noget, vi som politikere kan beslutte. Der er behov for et højere beløb. Præcis hvad niveauet skal være vil være op til en politisk drøftelse, siger han.
De seneste 25 år har det gennemsnitlige beløb for en godtgørelse ligget på 25.000 kroner. Det har gentagne gange været udsat for kritik, fordi beløbet ikke står mål med både ydmygelsen i chikanen og de omkostninger, det har for den enkelte at føre en sag.
Flere ordførere har tidligere sagt, at de vil se på en forhøjelse af niveauet, og Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff henviste på samrådet til, at godtgørelsen er udhulet af inflationen og i dag burde ligge på 40.000 kroner.
- Derudover så må man også tage i betragtning, at det er de færreste, der fører sager, som beholder deres arbejde. Derfor kunne man sammenligne med godtgørelse for en uberettiget fyring, påpegede han.
Godtgørelse for en uberettiget fyring kan ofte løbe op i mere end 100.000 kroner.
Ifølge beskæftigelseministeren ligger forhøjelsen i naturlig forlængelse af, at Justitsministeriet er i gang med at forhøje godtgørelserne for de seksuelle krænkelser, der dømmes i henhold til Straffeloven som eksempelvis voldtægt.
Høring om seksuel chikane 9. april
Ud over at hæve erstatningen, inviterer regeringen interesserede parter til en høring om seksuel chikane 9. april.
På opfordring fra Alternativets Josephine Fock vil ministeren også gerne se på, om de mange forskellige instanser, som man kan bringe sager om sexchikane op ved, i sidste ende gør det uigennemsigtigt over for de ramte, hvor de skal henvende sig.
I dag kan ramte rejse sager ved civile domstole, Ligebehandlingsnævnet, som en faglig voldgift, eller i Tvistighedsnævnet, hvis den ramte er elev. Derudover kan der også indgås forlig mellem parterne, før sagen bliver rejst ved nogen myndighed.
Til sidst vil regeringen også afvente det såkaldte Metodeudvalgs anbefalinger til, hvordan Arbejdstilsynet bedre kan føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, herunder seksuel chikane.
