Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er ikke kun banker, der må låne penge ud. Det må du også. Populært kaldes finten familielån, og det er værd at sætte sig ind i – hvis man gerne vil styre uden om banken.

Familielån er meget udbredt, men der er faldgruber.
Joachim Rode

Der er ikke noget galt eller ulovligt med at låne 500 kroner til et familiemedlem en måneds tid. De færreste er nok opmærksomme på, at der heller ikke er noget galt med at gøre det med betydeligt større beløb – og i meget længere tid.

Faktisk er det, man kalder familielån, meget udbredt. Ofte når en ældre generation, for eksempel bedsteforældre, vil hjælpe yngre familiemedlemmer. Gjort på den rigtige måde, kan det være en kæmpefordel for alle parter.

Det gælder ikke mindst, hvis der reelt er tale om, at familiemedlemmer har lidt ekstra på kistebunden, de godt kan undvære. Her er, hvad du skal vide om den lidt ukendte lånetype: Familielånet.

1: God løsning – og der er intet lusk i den

Skattevæsenet sætter grænser for, hvor meget man må give i skattefri gaver til nære familiemedlemmer. Men der er ingen formelle grænser for, hvor store privatydede lån kan være – og hvad renten og afbetalingen skal være.

Det lyder måske lidt lusket, men der er reelt intet galt i modellen. Det forklarer advokaten Katrine Mogensen, som er partner i virksomheden Advokatgruppen, og har indgående kendskab til familielån.

- Der er intet galt i, at privatpersoner låner til andre. Faktisk behøver man ikke at være i familie. Det er de fleste dog, som vi rådgiver inden for det. Familielån er meget udbredt, og der er ikke noget forkert i at gøre det. Rigtig mange gør det, siger hun.

2: Sådan skal du forstå familielån

Familielånet er en måde, hvor en person, der har penge i overskud, kan overføre dem til en anden person. Hvis man vil, kan man kræve renter og afbetaling, som en bank vil gøre. Hvis man kræver renter, skal man dog betale skat af dem. Hvis man ikke kræver renter, er der omvendt ikke noget at beskatte, hvis man bærer sig rigtigt ad.

Samtidig kan man aftale, at der ikke er faste tilbagebetalingsrater eller -dato. Med mindre andet er aftalt, kan långiver dog altid kræve pengene retur med kort varsel. Den ordning er også et krav, hvis man vil undgå skattebetaling. En finte er dog, at det i sidste ende er op til långiver, om man overhovedet vil kræve tilbagebetaling.

- Det giver fordele. Én er, at man som långiver hvert år må eftergive det beløb, Skat siger, man må give et nært familiemedlem skattefrit. På den måde kan man lovligt flytte formue til f.eks. ens børn stille og roligt. Helt uden, at der skal betales afgift, siger advokat Katrine Mogensen.

3: Fælden er familiefnidder og skattefar

Familielånet lyder måske interessant, men der er fælder i det. Det skal man være meget opmærksom på, før man kaster sig ud i det. En af fælderne er husfreden. Få ting kan smadre familieidyl så hurtigt og alvorligt som uenighed om penge.

Måske vil andre familiemedlemmer føle sig snydt, hvis de ikke får samme fordele som låntageren. Måske kan der opstå fjendskab, hvis långiver dør, og ingen rigtig har styr på, hvad aftalerne egentlig er. Derudover er der potentielle skattekonsekvenser, hvis man fjumrer i processen med at lave lånet.

- Hvis man låner et familiemedlem et stort beløb, kan Skat finde på at sige: Det her ligner en gave, og derfor skal der betales afgift. Det kan også være, de siger, at der er noget teknisk galt med en rentesats på nul, og at de derfor beregner en rente, som man så får lov til at betale skat af, siger hun.

4: Rådet er: Sæt dig ind i det og dokumentér det

Udfordringen er, at der både i forhold til familie og skattefar kan være behov for dokumentation for lånet. Den er derfor vigtig. Dokumentationen skal være et underskrevet lånedokument, som så at sige holder i retten. Man kan købe skabeloner til den slags på nettet i dag. Det koster måske et par hundrede kroner.

Problemet er, at man ikke har nogen garanti for, at dokumentet er formuleret, så skat siger o.k. til det. Derfor skal man huske at være forsigtig og sætte sig grundigt ind i tingene, advarer Katrine Mogensen. Der er små detaljer, som er vigtige. Simpelthen konkrete ord i dokumentet, der skal være brugt.

- I praksis er der krav til udformningen og ordvalget fra Skats side af, hvis de skal sige o.k. til en rentesats eller tilbagebetalingsaftale. Et problem kan også være, at ens egen sag ikke passer på den skabelon, man har købt online. Der er altså fælder, man kan falde i. Man skal passe på, siger Katrine Mogensen og tilføjer:

- Selvom man principielt kan gøre det hele selv, anbefaler jeg alle at få rådgivning. Specielt ved større lån. Det kan blive dyrt at begå fejl. Det skal man have i baghovedet, før man kaster sig ud i det.

Mange danskere har netop fået penge tilbage i skat: Se hvordan du brugene penge smartest.