Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hver dag kører byggearbejdere i Danmark og resten af verden op og ned i den præcis samme elevator, som faldt 20 meter ned på en byggeplads i Sverige.

Ifølge svensk tv har det byggefirma, der har ansvaret på byggepladsen i Ursvik, hvor elevatoren faldt ned, tidligere haft andre alvorlige ulykker.
Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix

Alimak Scando 650 er en de mest benyttede elevatorer i byggebranchen herhjemme og i udlandet, og er der den mindste fejl ved den, skal det frem hurtigst muligt.

Det fastslår Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F’s Byggegruppe, efter en voldsom arbejdsulykke på en byggeplads i Ursvik nord for Stockholm. Her har fem personer mistet livet, efter de mandag formiddag styrtede 20 meter ned med netop en Alimak Scando 650. 

- Hvis der er ikke er tale om en enkeltstående fejl, men en sikkerhedsbrist, der kommer frem om elevatoren i forbindelse med, at politiet og de svenske myndigheder efterforsker ulykken, skal den viden implementeres på alle de elevatorer af samme type, som bruges på byggepladser herhjemme og i udlandet, siger Flemming Hansen.

Regnes som meget sikker

Han har selv kørt med en Alimak-elevator mange gange, når han har været rundt på byggepladser i Danmark.

- Det er en rigtig kraftfuld elevator med en overdækning, som beskytter dig mod at kunne få noget i hovedet. Den kan typisk køre med 12-15 personer eller op til flere tons materialer, og den betragtes som værende meget, meget sikker, siger Flemming Hansen.

Derfor undrer han sig også over, hvordan den tragiske ulykke kunne ske.

- Normalt er der et sikkerhedssystem og en nødbremse, som forhindrer, at elevatoren kan falde ned. Og elevatoren skal som minimum efterses og faldprøves hver 12. måned, siger Flemming Hansen.

- Der kan være tale om en teknisk fejl, men der kan jo også være tale om for eksempel en opstillingsfejl, dårligt underlag eller fastgørelsen til bygningen. Derfor er det vigtigt, at dødsulykken hurtigst muligt bliver undersøgt til bunds, så der kommer klarhed over, hvad der præcis er sket, siger han.

Solgt i tusindvis

Hos Alimak Group i Sverige, der producerer Alimak Scando 650 og andre elevatorer, er man rystet over dødsulykken i mandags.

- Det er en dybt tragisk ulykke, som ikke burde kunne ske. Vores tanker er hos de involverede og de afdødes familier, siger kommunikationschef Johnny Nylund, Alimak Group, til Fagbladet 3F.

Han oplyser, at Alimak Group efter dødsulykken har indkaldt et kriseteam og eksperter, og at den svenske virksomhed tirsdag havde tre medarbejdere ude på byggepladsen for at bistå de svenske myndigheder i efterforskningen af ulykken.

- Vi har i 20 år solgt tusinder og atter tusinder af disse elevatorer. De bliver brugt hver dag på byggepladser rundt om i verden, og vi har aldrig oplevet noget lignende, siger Johnny Nylund. 

Detaljerede krav

Han oplyser, at Alimak Group i forbindelse med et salg af en elevator i detaljer beskriver sikkerhedsforanstaltningerne, og hvordan elevatoren skal installeres, betjenes, serviceres og vedligeholdes.

Alimak Group vil på baggrund af et serienummer kunne se, hvornår ulykkes-elevatoren er blevet solgt. 

- Vi tror, at modellen på byggepladsen er blevet solgt til et udlejningsfirma i 2017. Det er firmaet, som har ansvaret for den daglige brug, inspektion og vedligeholdelse. Vi har ikke haft nogle medarbejdere på byggepladsen, og vi har ikke haft noget at gøre med servicen af elevatoren, siger Johnny Nylund.

Alimak Group vil på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvordan ulykken kunne ske.

- Vi har set nogle billeder fra byggepladsen, men vi vil ikke komme med nogle gætterier. Der er en efterforskning i gang af ulykken, som vi bidrager til, siger Johnny Nylund.

- Men vi mener ikke, at der er grund til at tro, at der er fundamentale problemer med elevatoren. Vi mener stadig, at den er sikker. Derfor har vi heller ikke opfordret til, at den bliver taget ud af brug de mange steder, hvor den anvendes, siger han.

Tomas Kullberg, der er enhedschef og formand for fagforeningen Byggnads, som organiserer byggearbejdere i Sverige, oplyser dog til svensk tv, at de store byggefirmaer i Stockholm-provinsen efter ulykken er stoppet med at bruge Alimaks elevatorer, indtil de er blevet besigtiget. 

Byggefirma har flere alvorlige ulykker

Ifølge svt.se har det svenske byggefirma, der har ansvaret i Ursvik, tidligere haft alvorlige ulykker på andre byggepladser, som er blevet anmeldt til det svenske arbejdstilsyn, Arbetsmiljöverket.

I februar 2023 blev to ansatte klemt fast under en betonklods på en byggeplads i Norrtälje, og for ti år siden faldt en medarbejder ned gennem en åbning i en skakt på en byggeplads i Sigtuna.

Desuden har det svenske byggefirma i yderligere to tilfælde fået reaktioner af Arbetsmiljöverket på grund af faldrisiko, skriver svt.se. Senest i 2019 hvor mangler ved et stillads førte til, at Arbejdsmiljöverket udstedte et forbud, som betød, at arbejdet øjeblikket skulle standses.

Dansk tilsyn vil indhente oplysninger

Herhjemme følger Arbejdstilsynet med i den svenske efterforskning af dødsulykken for at se, om der er behov for at reagere.

- Arbejdstilsynet vil på baggrund af den tragiske ulykke i Sverige indhente oplysninger om, hvad der har været årsag til, at elevatoren er faldet ned og på den baggrund vurdere, om der er behov for information eller anden opfølgning over for de virksomheder, der bruger elevatorer af den type, oplyser Arbejdstilsynet i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.