En svensk virksomhed fik 29. februar i år en bøde på 14 millioner svenske kroner – over 9 millioner danske kroner – efter en alvorlig arbejdsulykke på et savværk i byen Orrefors i 2022.

Her faldt en stabel pakker med træ ned over en medarbejder, der mistede livet, mens en lastbilchauffør fik brud på bækken, lårben og højre fod samt et mindre kraniebrud. Det fremgår af en dom fra Kalmar tingsrätt, som Fagbladet 3F er i besiddelse af. 

Vicechefanklager Jörgen Lindberg, Rigsenheden for Miljø- og Arbejdsmiljømål under den svenske anklagemyndighed, siger til Fagbladet 3F, at dødsulykken i første omgang medførte en straf og sanktionsafgift på to millioner svenske kroner, som på grund af virksomhedens størrelse og stærke økonomi blev ganget med syv. 

Slipper billigere herhjemme

Til sammenligning fik en dansk entreprenørvirksomhed i januar sidste år en bøde på 367.600 kroner efter en arbejdsulykke i Jylland i 2021, der kostede en 37-årig mand fra Polen livet.

Det viser Fagbladet 3F’s aktindsigt hos Midt- og Vestjyllands Politi.

LÆS OGSÅ: Politikere vil straffe arbejdsgivere med højere bøder

Bøden til den danske virksomhed er blandt de største, der i nyere tid er blevet givet herhjemme efter en dødsulykke på jobbet. Fagbladet 3F har tidligere kunnet afsløre, at de største bøder, der er blevet givet efter dødsulykker i Danmark i perioden 2006-2016, var på 120.000-210.000 kroner. Arbejdstilsynet har dog givet Fagbladet 3F afslag på at få aktindsigt i de ti største bøder, der er blevet givet fra 2016 og frem til i dag.

Mange millionbøder

På den anden side af Øresund er millionbøder efter alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne intet særsyn.

Ifølge tal fra Rigsenheden for Miljø- og Arbejdsmiljømål har ti svenske virksomheder fra 2018 til 2023 fået bøder på 1,3-2 millioner danske kroner. Tre af de største bøder i perioden er blevet givet ved en dom. Resten har de svenske virksomheder accepteret og betalt uden at skulle en tur i retten. 

- Samtlige bøder er givet efter dødsulykker, lyder det fra Jörgen Lindberg i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Ti års indsats har ikke mindsket antallet af arbejdsulykker

Han oplyser, at sanktionssystemet i Sverige er opdelt sådan, at dødsulykker og arbejdsskader – selv i nogle tilfælde, hvor der er fare for alvorlige skader – behandles inden for straffeloven.

- Inden for det strafferetlige system giver dødsulykker de højeste bøder, og på grund af nye regler kan beløbene nu blive højere, hvis det er en stor virksomhed, lyder det fra Jörgen Lindberg. 

Kontant afregning

I Norge er der også kontant afregning.

Her har ti firmaer i perioden fra 2017 og frem til i dag fået bøder for tilsammen over syv millioner danske kroner for brud på arbejdsmiljøreglerne.

Det oplyser Cathrine Prahl Reusch, der er sektionsleder i afdelingen for arbejdslivskriminalitet hos Arbeidstilsynet i Norge.

De ti største bøder, der er blevet givet i Norge, ligger på mellem 591.000 og 788.000 danske kroner. Bøderne er blandt andet givet for brud på arbejdstidsreglerne og fejl og mangler ved maskiner og andet udstyr.

I Norge har Arbeidstilsynet desuden mulighed for at pålægge en virksomhed et gebyr ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.

- Ved de overtrædelser, der vurderes at være de mest alvorlige, og ved gentagne overtrædelser, hvor gebyret ikke har tilstrækkelig effekt, har Arbeidstilsynet mulighed for at politianmelde virksomheden, eventuelt dem, der repræsenterer virksomheden, for overtrædelser af reglerne med henblik på at rejse en straffesag, lyder fra Cathrine Prahl Reusch i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

Større bøder kan have en effekt

Det er ikke kun i forhold til dødsulykker, at danske arbejdsgivere slipper billigere end i udlandet. Når det gælder overtrædelser af asbestreglerne, vanker der for eksempel op til ti gange højere bøder eller fængselsstraf i flere andre lande.

LÆS OGSÅ: Sløsen med asbest udløser millionbøder og fængselsstraffe

Og større bøder kan have en effekt. Det mener souschef Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet i Gødstrup. Han har forsket i arbejdsulykker i over 20 år og er medlem af en ekspertgruppe nedsat af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der skal forebygge alvorlige arbejdsulykker. 

- Bøder handler om at placere et juridisk ansvar. De fører ikke automatisk til bedre forebyggelse, men der er stor forskel på at få en bøde på 100.000 og 10 millioner kroner, siger Kent J. Nielsen.

- Skal bøderne have en effekt, skal de kunne mærkes hos topledelsen i en virksomhed. Det kan i den bedste verden motivere til en bedre forebyggende indsats for at undgå ulykkerne, siger han.

3F: Slipper med “peanuts”

3F mener, at bødestraffen skal hæves markant og op på samme niveau som i Sverige og Norge.

- Det kan godt være, at man i den nuværende lov kan få op til to års fængsel. Men ser vi på de sager, der er blevet ført i Danmark, er det peanuts, som arbejdsgiverne ender med at bøde for på trods af den manglende sikkerhed. Det skal gøre så ondt på virksomhederne, når de bryder arbejdsmiljøreglerne, at de kun har råd til at gøre det én gang, siger Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær i 3F og har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet i fagforbundet.

- Ingen skal dø af at gå på arbejde, og der er desværre et stykke vej endnu, før vi når det mål. Arbejdsgiverne slipper simpelthen alt, alt for billigt, når de bryder arbejdsmiljøreglerne eller ikke tager ansvar for deres medarbejderes sikkerhed, siger hun.

Lene Krabbe Dahl finder det positivt, at flere partier i Folketinget er klar til at sætte bøderne op.

- Jeg forventer, at ordene bliver til handling, for vi har som samfund ikke råd til vente, siger hun.