Spørger man i den danske regering, er begejstringen stor for EU’s nye lovgivning for platformsarbejdere, men hos Venstres partifæller i EU-Parlamentet ser det helt anderledes ud.

Partiets tre medlemmer – Morten Løkkegaard, Asger Christensen og Erik Poulsen – har nemlig stemt nej til platformsdirektivet, der dog blev vedtaget med stort flertal onsdag.

Det møder hård kritik fra Nikolaj Villumsen, MEP’er fra Enhedslisten:

- Det er ærligt talt ubegribeligt, at Venstre åbenbart er vendt på en tallerken. Både for lønmodtagere og erhvervsliv er der behov for en fair konkurrence og ordnede vilkår på tværs af EU. Det er også bekymrende i forhold til den danske implementering af direktivet, hvor vi gerne skulle have regeringen til at gå foran med ambitiøse nationale regler, siger han.

Megaærgerlig

Også MEP for Socialdemokratiet Marianne Vind er skuffet over Venstres nejstemmer:

- Jeg er megaærgerlig over, at vi ikke kan stå sammen som danskere i parlamentet. Direktivet er rigtig godt både for vores samfund og vores virksomheder, siger hun.

Aftalen betyder blandt andet, at de 27 EU-lande skal indføre regler, som gør det lettere for bude hos Wolt, Foodora og lignende firmaer at blive ansat som lønmodtagere og dermed få ret til sygedagpenge, forsikringer, pension med videre.

Der er også nye regler, som sætter grænser for, hvor meget en algoritme må styre budenes arbejde, så du ikke længere kan blive fyret af en app.

Just Eat: Direktivet er afgørende for os

I Danmark er der mange platformsarbejdere blandt bude, der bringer takeaway ud. Det gælder for eksempel firmaer som Foodora og Wolt.

Just Eat, det eneste firma med overenskomst i den branche, er ganske positiv over for den nye regulering:

- Vi håber, at ​​direktivet vil gøre det lettere at håndhæve den korrekte arbejdsstatus for leveringsbude. Den nuværende mangel på lige vilkår fører til unfair konkurrence. Det betyder, at platforme som vores står over for meget højere omkostninger. Ikke kun fordi vi i Danmark er de eneste, der har ansatte bude, men også fordi vi er den eneste med overenskomst, siger Ann-Sophie Adamsen, landechef hos Just Eat Danmark til Fagbladet 3F.

Venstre: Vi skal finde en dansk løsning

I en skriftlig kommentar understreger Morten Løkkegaard, at “arbejdstagere skal have ordnede forhold, som respekterer vores succesfulde danske arbejdsmarkedsmode”. Men at Venstre er modstander af at give EU en større magt, når det kommer til arbejdsmarkeds- og socialpolitik:

- Vi skal finde en dansk løsning, der sikrer arbejdstagere og platformsarbejdere og mener klart, at den danske model kan levere løsningerne, skriver Morten Løkkegaard med henvisning til blandt andet Just Eat-overenskomsten.

Morten Løkkegaard frygter også, at platformsdirektivet risikerer at koste arbejdspladser, fordi aftalen kan medføre “omfattende og unødvendigt bureaukrati” for danske virksomheder.

- Lovgivningen går simpelthen for langt.

Han mener ydermere, at direktivet kan begrænse danske virksomheder i at konkurrere globalt:

- Vi er helt enige i, at vi skal sikre fair konkurrence, og det skal vi sørge for nationalt. Men løsningen er ikke EU-lovgivning, lyder det fra Venstre-politikeren.

I gruppe med Macron

De konservatives Pernille Weiss stemte også nej til direktivet. De øvrige ti medlemmer – fra Enhedslisten, Moderaterne, Radikale Venstre, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – stemte alle ja. Morten Løkkegaard kom først til at stemme ja til direktivet, men det var en fejl, oplyser hans kontor i Bruxelles, og hans stemme bliver nu ændret.

Venstre i EU-Parlamentet tilhører den liberale RENEW-gruppe, som er domineret af den franske præsident Macrons parti Renaissance. Macron er en de største modstandere af platformsdirektivet, og Frankrig stemte nej til den aftale, som Ministerrådet indgik i marts.

43 millioner platformsarbejdere

Platformsdirektivet har været længe undervejs, siden det blev fremsat i EU-Kommissionen tilbage i 2021. Først i sidste øjeblik op til det kommende valg til EU-Parlamentet faldt det i onsdags på plads, da EU-Parlamentet godkendte den aftale, som Ministerrådet havde blåstemplet i sidste måned.

Direktivet får stor ros med på vejen af EU-ansvarlig i 3F Jan Villadsen, der kalder det for “en afgørende sejr for platformsarbejdere i EU”.

Platformsdirektivet blev vedtaget med 554 stemmer for, 56 imod og 24 blanke.

I 2022 var der 28 millioner digitale platformsarbejdere i de 27 EU-lande. Et tal, der forventes at stige til 43 millioner i 2025.