Virksomheder, der har ansat en flygtning som IGU-elev, er glade for deres nye medarbejdere og ansætter gerne flere. Men ordningen er unødigt svær at arbejde med.

Det viser en rundspørge fra Ugebrevet A4 til 40 virksomheder, der har ansat én eller flere IGU-elever. Lige under halvdelen har i nogen eller høj grad oplevet processen med at ansætte IGU-elever som bureaukratisk.

Tivoli i København er en af de virksomheder, der har kæmpet med bureaukratiet. Her er tre IGU-elever ansat til at løse forskellige opgaver i forlystelsesparken.

- Vi har brugt mange ressourcer på administrationen - også flere end vi havde forestillet os. Der har da været perioder undervejs, hvor det har været svært at blive klog på alle reglerne, siger Rie Tornbak, HR-konsulent i Tivoli.

På Statens Museum for Kunst har man ansat en kvindelig IGU-elev fra Eritrea. Men det er “vanvittigt krævende” at lave et IGU-forløb, som giver mening, når medarbejderen stort set ikke taler dansk, påpeger Annette Skov, kunstformidler ved Statens Museum for Kunst.

- Det kræver rigtig meget af en arbejdsplads at tage på sig at integrere en medarbejder, som næsten ikke kan et ord dansk. Jeg tror, politikerne undervurderer, hvor dårlige til dansk de her mennesker er, siger Annette Skov til Ugebrevet A4.

Et IGU-forløb skal aftales direkte mellem flygtningen og virksomheden uden medvirken fra offentlige myndigheder. Men det er helt urealistisk, mener Paul Hansen, indehaver af Viborg Computer Center. Han har ansat en ung palæstinensisk flygtning som IGU-elev til at hjælpe med at klargøre og reparere computere.

- Jeg sagde til kommunen, at hvis vi skal røre det her med en ildtang, så skal vi vide, hvad vi går ind til, og så er I nødt til at gå ind og tage et ansvar. Det har Viborg Kommune så gjort. Men som udgangspunkt har man lagt hele ansvaret over på den unge og virksomheden, og det holder ikke, siger Paul Hansen.

I Foreningen Nydansker, der arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet, nikker man genkendende til virksomhedernes udfordringer med IGU-ordningen.

- Der har været for lidt fokus på, hvordan det her skal fungere i virkeligheden. De virksomheder, der har kastet sig ud i IGU-forløb som nogle af de første, har i en vis udstrækning været guinea pigs (forsøgskaniner, red.). Det kan ikke være tilfredsstillende, at virksomhederne på den måde har været ladt i stikken, siger direktør Torben Møller Hansen.

Sprogproblemer og bureaukratisk bøvl til trods, så har virksomhederne dog været glade for at have flygtninge ansat som IGU-elever. En stor del af de 40 virksomheder, der har svaret på A4's spørgsmål, melder sig tilmed parat til at ansætte flere IGU-elever fremover.

Fra 1. juli sidste år og frem til 1. marts i år er der registreret i alt 271 IGU-forløb fordelt på 182 forskellige virksomheder.

http://www.ugebreveta4.dk/virksomheder-alt-for-besvaerligt-at-ansaette-f...