Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

109 borgere i Brønderslev Kommune skal have penge tilbage og deres sag omgjort, lyder det fra Ombudsmanden.

- Jeg har forståelse for, at kommunerne kan anse denne regning for ærgerlig. Men det er en fejl, som de kunne have undgået, lyder det fra ombudsmanden, Jørgen Steen Sørensen. Foto: Carsten Bundgaard.

109 kontanthjælpsmodtagere i Brønderslev Kommune skal nu have penge tilbage. Det er penge, som kommunerne uretmæssigt har trukket hos dem. Beløbene kan svinge mellem 5.000 og 50.000 kroner.

I en klar afgørelse fra Ombudsmanden fremgår det nemlig, at Brønderslev har været på vildspor, da den undlod at genoptage ugyldige afgørelser, hvor kontanthjælpsmodtagere uretmæssigt er blevet trukket i deres ydelse.

- Det er efter min opfattelse kritisabelt, at det ikke er sket, skriver Ombudsmanden blandt andet i sin udtalelse.

Sagerne går helt tilbage til 2014. Dengang fik en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere i mange kommuner skåret i kontanthjælpen på grund af samleverens indtægt.

Men nogle kommuner, blandt andre Brønderslev og Randers, gjorde kun den ene part, nemlig kontanthjælpsmodtageren, bekendt med afgørelsen om gensidig forsørgerpligt. Ikke den anden part, samleveren. Og dén går ikke, for begge parter skal orienteres. Det betød, at en mængde afgørelser er erklæret ugyldige, og at sagerne skal genoptages.

3F Aalborg rejste sagen

I to sager fra Randers og Brønderslev har ombudsmanden altså nu udtalt, at kommuner har pligt til selv at genoptage ugyldige afgørelser. Kommunerne kan ikke nøjes med at opfordre til, at borgerne selv skal klage. Og de kan heller ikke nøjes med at rette fejlen ved bagefter at sende en ny afgørelse med tilbagevirkende kraft, hvilket er dét, Brønderslev har gjort.

I 3F Aalborg ser man frem til, at de berørte i det nordjyske vil få deres penge retur. Det var 3F Aalborg, der oprindeligt rejste sagen på grund af mistanke om, at medlemmer var blevet trukket uretmæssigt i deres kontanthjælp:

- Mandagens afgørelse fra ombudsmanden bekræfter os i, at Brønderslevs praksis på området var lodret forkert. Vi anmodede i 2015 Ombudsmanden om at rejse en sag i forhold til Brønderslev Kommune ud fra en konkret mistanke om, at der også var fejl i tilsvarende sager. Vi er netop blevet bekræftet i, at dette var tilfældet. Dagens resultat er ikke til at tage fejl af, da der skal tilbagebetales i alle 109 sager, siger socialrådgiver i 3F Aalborg, Dennis Lillebæk.

En fejl, der kunne være undgået

Randers Kommune har allerede genoptaget de godt 100 sager, og borgerne hér har fået pengene retur. Men det samme er altså ikke sket i Brønderslev.

- Jeg har forståelse for, at kommunerne kan anse denne regning for ærgerlig. Men det er en fejl, som de kunne have undgået. Og det er et grundlæggende retsprincip, at bebyrdende afgørelser skal meddeles formelt til hver enkelt berørt part, for at de kan have retsvirkning. Derfor må kommunerne genoptage sagerne, udtaler ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

I Brønderslev Kommune vil socialcenterchef Annie B. Frandsen kun oplyse, at ombudsmandens svar vil blive behandlet på de politiske møder i kommunalbestyrelsen til august. Her vil det blive besluttet, hvad kommunen vil gøre videre, oplyser socialcenterchefen.

Ombudsmanden er involveret i en lignende sag fra Mariagerfjord Kommune, hvor det drejer sig om 155 sager.

LÆS OGSÅ: KOMMUNER MÅ PUNGE UD TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

LÆS OGSÅ: OMBUDSMANDEN: KONTANTHJÆLPSSAGER SKAL FREM I LYSET