Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti erkender, at nedskæringer på Arbejdstilsynet vil føre til flere ulykker og arbejdsskader. Vi forsøger at fjerne nedskæringerne i finansloven, siger finansordfører.

Arbejderne på metrobyggeriet i København er plaget af dårligt arbejdsmiljø. Sidste år satte metroen rekord i påbud fra Arbejdstilsynet.

Flere håndværkere vil komme til skade på jobbet, hvis regeringens nedskæringer på Arbejdstilsynet bliver ført ud i livet.

Sådan lyder advarslen fra fem tilsynsførende i Arbejdstilsynet fra alle dele af landet. Og det samme frygter Dansk Folkepartis Rene Kristensen, der netop nu forhandler finanslov med regeringen.

Regeringen har foreslået at skære 20 procent i Arbejdstilsynets budget.

- Aktiviteterne i byggebranchen stiger, samtidig med at man vil have mindre kontrol. Den timing, synes vi, er forkert, siger René Christensen.

Ledelsen i Arbejdstilsynet har hidtil afvist at kommentere nedskæringerne og fortælle, hvilke konsekvenser det vil få. Men nu bryder fem medarbejdere fra tilsynet tavsheden og advarer regeringen: Nedskæringerne vil føre til flere ulykker og mere nedslidning. Især på byggepladserne.

- Der er større risiko for ulykker på de store byggepladser, og det er netop kontrollen med de store byggepladser og bygherrens pligter, som regeringen foreslår at skære i. Der er ingen tvivl om, at vi vil se flere ulykker, hvis det her bliver gennemført, siger Dorte Pedersen, der er tillidsrepræsentant for tilsynsførende i København og Sjælland.

Minister: Mere kontrol for færre penge

Samme advarsel kommer fra Flemming Overby og Hanne Pedersen, også fra København og Sjælland. Lasse Nielsen er tillidsrepræsentant i Syddanmark. Og Søren Kristensen er repræsentant i Midt- og Nordjylland.

- De 93 millioner, de vil spare, vil koste dem rigtig mange penge. Det vil føre til flere ulykker og mere nedslidning, og derfor vil de få endnu flere udgifter til sygedagpenge, indlæggelser og førtidspensioner, der er dyrt for samfundet, mener Flemming Overby.

Ledelsen i Arbejdstilsynet har tidligere varslet, at 140 stillinger skal nedlægges, hvis forslaget føres ud i livet.

Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen (V) har på et samråd i Folketinget forklaret, at han forventer, at der kan blive mere kontrol for færre penge. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.

DF vil fjerne nedskæringer

Dansk Folkeparti forventes at lægge de afgørende stemmer til regeringens finanslov, som forslaget om nedskæringerne er en del af.

Finansordfører Rene Kristensen mener, at kontrollen på byggepladserne er vigtig for arbejdsgiverne. De er også interesserede i fair konkurrence og at bekæmpe social dumping, mener han.

Hvor vigtigt er det for jer? Er i parate til at acceptere nedskæringerne, hvis I får noget på for eksempel udlændingeområdet?

- Det ligger højt på vores liste at få ændret udspillet fra regeringen. Det er så tæt, jeg kan komme det, siger René Christensen.