Barsk dom over H&M's underleverandører i Bangladesh fra Clean Clothes Campaign. Tøjgiganten sjofler sikkerheden, lyder kritikken. H&M afviser anklagerne.
Og det står rigtig skidt til, konkluderer CCC:
Tager længere tid
H&M afviser kritikken:
- Vi kan ikke genkende det billede, der tegnes. Som en af verdens største modevirksomheder har vi et stort ansvar, og vi er vores ansvar bevidst. H&M var det første brand til at underskrive Accorden. Vi går forrest i arbejdet med at skabe sikre arbejdsforhold for alle tekstilarbejdere, skriver Mia Møgelgaard, Sustainability Coordinator hos H&M i mail til Fagbladet 3F.
Hun anerkender dog, at nogle af Accordens initiativer er forsinkede:
- Det er et omfattende og langvarigt arbejde. Tekniske og strukturelle udfordringer i Bangladesh har vist sig at være mere tidskrævende end først antaget. Vi sikrer os, at arbejdet bliver gjort ordentligt. Også selvom det tager længere tid, lyder det fra Mia Møgelgaard.
Et venligt spark
3F's regionalkoordinator i Bangladesh, Sten Toft Petersen, hilser rapporten velkommen:
- Forhåbentligt kan den blive et venligt spark bagi til H&M, så de gearer deres indsats i forhold til arbejdernes sikkerhed endnu mere op. H&M promoverer jo sig selv som et socialt meget ansvarsfuldt brand. Og det må de leve op til, siger han.
Sten Toft Petersen betegner 3F's samarbejde med H&M som "godt", men er dog kritisk over for, at der ikke er flere organiserede på fabrikkerne: Kun på seks-syv procent af de næsten 300 H&M-virksomheder er der etableret fagforeninger.
- En lokal fagforening med en lokal overenskomst kunne spille en konstruktiv rolle i at holde virksomheden op på deres forpligtelser, siger Sten Toft Petersen.