Den danske rengøringsbranche er ikke sund. Det mener erhvervsmanden Steen Gede, der var administrerende direktør hos Danmarks næststørste rengøringsselskab, Forenede Service, fra juli 2012 til februar 2016. Rengøringsselskabet hører under den store servicekoncern Forenede.

- Medarbejderne bliver pint og presset ud over det rimelige. Kunderne får ofte ikke, hvad de er blevet stillet i udsigt, og rengøringsvirksomheder kan ikke tjene tilstrækkeligt. Der er simpelthen ikke balance i det. Det er blevet en usund branche, som er kommet ud af balance, siger Steen Gede.

Han sad i bestyrelsen for Forenede fra marts 2000 til slutningen af juni 2012 og var koncernens formand i de sidste seks år af perioden. I sommeren 2012 blev han af den daværende koncernchef og stifter af Forenede Service, Peer Krogh, hentet ind som selskabets administrerende direktør, fordi Forenede Services ry skulle genoprettes efter Fagbladet 3F's afsløringer af blandt andet sort og underbetalt arbejde udført af medarbejdere hos underleverandører til firmaet. Steen Gede skulle stå i spidsen for oprydningen i selskabet sammen med daværende sikkerhedschef Jens Nielsen.

Både Steen Gede og Jens Nielsen stoppede efter fyringer hos Forenede Service i januar i år, efter at de havde tabt en intern magtkamp mod Michael Krogh, der er medejer af Forenede og bestyrelsesmedlem hos koncernen.

Læs også: Topchef om stort rengøringsfirma: Der var svindel og bedrag

Arbejdstempo svarer til ilmarch

Steen Gede mener, at en del af problemet i den danske rengøringsbranche er, at landets kommuner er underlagt meget hårde budgetkrav og derfor forsøger at spare penge alle steder, hvor de kan. Det betyder, at kommunerne går efter det billigste bud - og ikke det bud, der giver den bedste kvalitet i rengøringen, mener han.

Erhvervsmanden fortæller, at rengøringsmedarbejdere ansat i private virksomheder skal arbejde i såkaldt arbejdstakt 130 som følge af serviceoverenskomsten mellem 3F og DI.

- Arbejdstakt 130 svarer til, at hvis du går hen ad gaden, skal du gå 7,5 kilometer i gennemsnit i timen. Det er ilmarch. Det er altså hurtigt, og det skal du gøre hele dagen igennem, hvis du arbejder på den høje arbejdstakt. Det er de færreste, der kan. De eneste, der kan gøre det, er østeuropæere og især rumænere. Derfor kommer de ind, fordi de ikke har andet at tænke på end deres arbejde. De knokler løs, siger Steen Gede.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Etniske danskere bliver presset ud

Han fortæller, at danske medarbejdere, der har haft jobbet i mange år, bliver ”klemt ud”.

- Rengøringsselskaberne, som vinder kontrakterne, presser tempoet op. De etniske danskere, som har gået og passet deres job i 20 år i en kommune, får besked på, at de skal klare fem i stedet for tre klasseværelser på samme tid. Det er ikke altid, at de kan klare det. De går ned med stress og siger op, eller også får de ikke gjort arbejdet ordentligt - og bliver afskediget. Det er benhårdt. Det er det, som ofte sker, siger Steen Gede.

Han mener, at det bunder i, at kommunerne vil have det billigere, og at tempoet så bliver sat op.

- Kommunerne sparer måske 30 procent på deres rengøring ved at udlicitere til et privat firma. De 30 procent kan kun komme ind ved, at folk arbejder noget hurtigere. Det er arme og ben, der bare skal løbe hurtigere. Det ved kommunen godt, siger Steen Gede.

Konsekvenserne er klare, forklarer Steen Gede:

- Det giver stress og utilfredshed. Nogle udebliver fra arbejde på grund af stress, mens andre simpelthen ikke kan nå at lave det ordentligt. Det er gode, anstændige mennesker, der gerne vil udfylde deres job, men de kan simpelthen ikke, fordi det er for hårdt presset. Så kommer der klager på rengøringen, og når der har været klager to-tre gange, bliver de afskediget, siger han.

- Rengøringsselskaberne sætter østeuropæere ind, fordi de løber. Selskaberne skifter den gamle, stabile danske arbejdskraft ud med østeuropæere, fordi de kan følge med på høje arbejdstakter, som lønnen er overenskomstmæssigt fastsat af, siger Steen Gede.

3F: Folk bliver ødelagt og slidt ned

Hos 3F er gruppeformand Tina Møller Madsen enig med Steen Gede et langt stykke hen ad vejen.

- Tempoet i rengøringsbranchen er helt sikkert for højt. Det ødelægger folk. Og det slider folk ned. Det er dog ikke kun etniske danskere, der ikke kan holde til det forfærdeligt høje tempo, siger Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel og Restaurations-gruppen i 3F.

- Tempoet ødelægger folks faglige stolthed i forhold til at levere rengøring af høj kvalitet. Vi forstår ikke, hvorfor dygtige og stabile medarbejdere med 20 års anciennitet skal smides på gaden, siger hun.

Efterlyser fælles fodslag om etisk kodeks

Gruppeformanden oplyser, at 3F gerne vil tale med DI og arbejdsgiverne om arbejdstakt og arbejdstempo. Hun understreger, at det skal ske med henblik på, at arbejdstempoet for rengøringsassistenterne bliver sat ned.

Tina Møller Madsen anerkender, at den fastsatte arbejdstakt i overenskomsterne vedrørende rengøringsarbejde er forskellig for medarbejdere, der er ansat af et privat firma i forhold til medarbejdere, der er ansat af det offentlige. Rengøringsassistenter hos private virksomheder kan være nødt til at arbejde 30 procent hurtigere end ansatte på offentlige overenskomster, når deres arbejde bliver udliciteret første gang.

- Det store problem er, at når rengøringsopgaver kommer i udbud anden, tredje eller fjerde gang, så byder de private selskaber under hinanden. Firmaerne presser hinanden og vil spare mere og mere. Det betyder, at rengøringsassistenterne får mindre og mindre tid til de samme opgaver, og at de bliver slidt ned, siger Tina Møller Madsen.

- Hvis alle rengøringsselskaber havde det samme etiske kodeks og ikke bød under hinanden, så ville problemet med det for høje arbejdstempo ikke være så stort, siger hun. 

Formanden for Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, Jørgen Utzon, oplyser, at han ikke ønsker at kommentere branchens arbejdstakt i medierne. Det sker med henvisning til de kommende overenskomstforhandlinger på rengøringsområdet.

Læs også: Forenede Service har efterbetalt 10 millioner kroner for lønsnyd