Medlemmerne svigter Europas fagforeninger. De har sovet i timen, mener forsker.
Fagbevægelsen har været en magtfaktor i Europa i årtier, men i øjeblikket befinder den sig i sin måske største krise nogensinde.
Og det er selvforskyldt, mener professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
- Fagforeningerne har sovet i timen. De glemte at kæmpe på europæisk plan og gik for meget med på det indre markeds betingelser. Derfor er der en masse uregulerede gråzonejob i dag og langt færre organiserede, siger Henning Jørgensen.
Svært at organisere
- Vi undervurderede nok EU's østudvidelse, erkender Mattias Tesfaye. Han forsøger til daglig at organisere danske og udenlandske bygningsarbejdere som faglig sekretær i 3F Bygge, Jord og Miljø.
- Det er så godt som umuligt at overbevise en tysk murer om, at han skal organisere sig og arbejde efter overenskomsten i Danmark. Han er godt tilfreds med at få 100 kroner, for derhjemme får han kun 60.
- Det er et problem, at der ligger et kæmpe lavtlønsområde lige syd for Danmark, og vi er et stort marked, forklarer Mattias Tesfaye.
Styrtblødning i Tyskland
I flere lande er der tale om deciderede styrtblødninger. Tysk fagbevægelse har tabt halvdelen af sine medlemmer siden 1991.
Der er dog stor forskel fra land til land: I Finland er tre ud af fire organiserede, mens det i Frankrig kun er 1 ud af 12. I Danmark er 6 ud af 10 medlemmer af en traditionel fagforening.
Fagbevægelsens 7 benspænd
1 Færre medlemmer
2 Social dumping i EU
3 Reallønnen falder i flere lande
4 Dagpenge og pension forringes
5 Retten til konflikt er under pres fra EU-domstolen
6 Flere arbejder i gråzonejob uden rettigheder
7 Arbejdsløsheden vokser
300 års kamp
Fagbevægelsen opstod i England i 1700-tallet. I flere omgange blev den forbudt, men endte i det 20. århundrede som en stærk politisk kraft i Europa. Medlemstallet toppede i 1980. Samme år begyndte premierminister Margaret Thatcher sit angreb på den britiske fagbevægelse, og nyliberalismen satte i gear.