Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tre chauffører forstår ikke, hvorfor det var dem, Arla fyrede efter en kontroversiel sag om brug af penge fra medarbejdernes gavekasse.

Arla har betalt godtgørelse til tre fyrede 3F-chauffører.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu skal sandheden frem.

Sådan lyder det fra tre chauffører, som var glade for deres løn og langvarige arbejde hos Arla, indtil mejerigiganten pludselig fyrede dem i september 2022.

- Det havde vi slet ikke forventet. Arla har behandlet os meget skidt og uretfærdigt i sagen, siger den 43-årige chauffør Martin Hansen.

Chauffør: Det nager os

Han var ansat som chauffør hos Arla i over 14 år på Branderup Garage nordvest for Aabenraa i Sønderjylland, hvor han på et tidspunkt også var tillidsrepræsentant.

Martin Hansen og de to andre chauffører fortæller, at de blev fyret efter at have gjort opmærksom på en sag om kontroversiel forvaltning af penge i en fælles gavekasse for omkring 45 medarbejdere på arbejdspladsen.

En af de to andre chauffører, en 51-årig chauffør, siger:

- Vi tager en bestyrer i at have i bedste fald meget rod i regnskabet med medarbejdernes fælles gavekasse, og så er det os, der bagefter mister vores arbejde efter op til 29 års ansættelse på arbejdspladsen. Det er fandeme hårdt, siger han og fortsætter:

- Folk tror, at vi er blevet fyret, fordi vi har gjort noget forkert. Det nager os. Folk skal vide, hvad der er foregået. 

Han ønsker at være anonym, fordi han frygter for sit nuværende arbejde som chauffør i Sønderjylland. 3F’eren forklarer, at en tidligere kollega fra Branderup Garage har stillet ham og en anden 3F-chauffør i dårligt lys over for en ny arbejdsgiver efter sagen om gavekassen.

Betalte penge tilbage

De ansatte på Branderup Garage betalte til gavekassen ved, at Arla trak dem 40 kroner om måneden i løn og overførte pengene – sammen med et tilskud fra mejerigiganten selv – til en bankkonto i kassebestyrerens eget navn.

Det var kutyme, at kollegaerne via gavekassen gav hinanden blandt andet 1.000 kroner ved runde fødselsdage og jubilæer samt blomster til syge kollegaer eller ved fødsler og begravelser. Derudover spædede kassen til ved grillfester og julefrokoster for de ansatte.

Men bestyreren af gavekassen har også brugt penge til andre, omstridte formål.

I foråret 2022 stiftede medarbejderne på Branderup Garage en egentlig personaleforening. I den forbindelse forlangte den nye bestyrelse at få indsigt i, hvordan den hidtidige bestyrer gennem ni års tid havde forvaltet gavekassen.

Bestyreren udleverede kontoudskrifter fra henholdsvis en bankkonto først i Danske Bank og siden en konto i Nykredit Bank for perioden 2017 til og med april 2022.

Udskrifter fra Nykredit Bank viste, at gavekassen havde haft seks udgiftsposter for i alt 4.900 kroner – blandt andet til betaling af en regning fra Tandlægerne i Løgumkloster – hvor beløbene var blevet betalt tilbage over to måneder senere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I foråret 2020 blev der hævet penge seks gange (markeret med lilla) fra personalekassen. De seks beløb blev betalt tilbage 16. juli 2020.
I foråret 2020 blev der hævet penge seks gange (markeret med lilla) fra personalekassen. De seks beløb blev betalt tilbage 16. juli 2020. FOTO: Kontoudskrift fra Nykredit Bank

Bestyrer: Ser fuldstændig pløk ud

På et møde 17. maj 2022 mellem den nye bestyrelse og den hidtidige bestyrer af gavekassen blev bestyreren konfronteret med andre mystiske udgifter, og at der også manglende en del bilag for indkøb fra kassen på adskillige tusinde kroner. 

Bestyreren erkendte, at et køb på 100 kroner hos tøjbutikken H&M i Tønder så “fuldstændig pløk ud”, og at det måtte være en fejl. Samtidig forklarede han, at der ikke var bilag på det hele, og at han ikke havde en “kinamands chance” for at gøre rede for samtlige beløb.

Samme dag blev der betalt yderligere 613 kroner tilbage til gavekassen for yderligere tre udgiftsposter – heriblandt 100 kroner for indkøbet i H&M – viser et kontoudskrift.

Efter mødet kom gavekassens hidtidige bestyrer med en lille håndfuld ekstra bilag, men der manglede fortsat over 30 bilag for indkøb på omkring 13.000 kroner fra kassen – typisk i dagligvarebutikker – oplyser chauffør Martin Hansen, der var formand for den nye bestyrelse.

LÆS OGSÅ: Bestyrer om omstridt brug af gavekasse for Arla-ansatte: - Der er intet at komme efter

(Artiklen fortsætter under billedet)

17. maj 2022 blev der betalt tre beløb tilbage til personalekassen for to indkøb i 2017 og 2018 samt negativ rente i 2021.
17. maj 2022 blev der betalt tre beløb tilbage til personalekassen for to indkøb i 2017 og 2018 samt negativ rente i 2021. FOTO: Kontoudskrift fra Nykredit Bank

Arla: Problemer med samarbejde

Chauffører fortalte om forvaltningen af gavekassen til Arlas ledelse, og ledelsen var i juni 2022 med til et møde, hvor parterne gennemgik sagen. 

Tre måneder senere fyrede Arla de tre 3F-chauffører, hvoraf to var medlemmer af den nye personaleforenings bestyrelse, og den tredje havde fået oplyst fra den hidtidige bestyrer af gavekassen, at bestyreren var kommet til at bruge penge fra kassen til eget forbrug. 

Mejerigiganten forklarede fyringerne med, at der var problemer med de tre chaufførers samarbejde med kollegaerne, og at de fyrede bidrog til et meget dårligt arbejdsmiljø.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arla fyrede chauffør og formand for personaleforeningen Martin Hansen 20. september 2022.
Arla fyrede chauffør og formand for personaleforeningen Martin Hansen 20. september 2022.

Ingen advarsler

Men de fyrede chauffører fortæller, at Arla på intet tidspunkt har givet dem advarsler for problemer med samarbejdet på arbejdspladsen.  

- Jeg har aldrig fået kritik af min tidligere arbejdsgiver. Arla har brugt mig meget til at køre ekstra, når andre var syge eller skulle have fri. Fyringen falder fuldstændig tilbage på den sag om personalekassen, siger sagens 62-årige chauffør, der var ansat i 26 år hos Arla.

- Jeg havde forventet at blive hos Arla, indtil jeg skulle pensioneres. Det var en kæmpe skuffelse. Jeg har gjort alt for dem og lidt til, siger han.

Den 62-årige 3F’er ønsker også at være anonym i artiklen af frygt for at miste sit nuværende job som chauffør i Sønderjylland.

Arla betalte godtgørelser

I oktober 2022 indgik 3F og Arla et forlig i en faglig sag om fyringerne. 3F mente, at fyringerne af de tre medlemmer var usaglige, mens Arla fremførte, at opsigelserne var saglige.

Fyringssagen endte med, at Arla betalte en godtgørelse til de fritstillede chauffører på henholdsvis 275.000, 265.000 og 130.000 kroner. Ud over en fratrædelsesgodtgørelse på mellem 8 og 13 ugers løn, som chaufførerne havde krav på ifølge overenskomsten.

- Vores medlemmer har taget ansvar og gjort Arlas ledelse opmærksom på problemer med brugen af medarbejdernes gavekasse på arbejdspladsen, og så fyrer Arla bare chaufførerne bagefter. Arla har behandlet dem rigtig dårligt og har heldigvis været nødt til at betale godtgørelser for de helt urimelige fyringer. Arlas ledelse har et stort ansvar for, at sagen stadig skaber alvorlige problemer på arbejdspladsen, siger Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F Transport.

Fagbladet 3F har forelagt sagen og udtalelserne for Arla.

- Der er indgået forlig mellem parterne, og sagerne er afsluttet med 3F. Vi har derfor ikke yderligere at tilføje, skriver Arla Foods i en skriftlig kommentar.  

Tidligere bestyrer: Alt er betalt tilbage

Den tidligere bestyrer af gavekassen siger til Fagbladet 3F, at han ingen kommentar har til, at de tre chauffører mener, at de er blevet fyret på grund af sagen om hans forvaltning af kassen.

Men manden afviser at have købt varer til eget forbrug med penge fra personalekassen.

- Alt er ført tilbage, øre for øre, siger han.

Politiet efterforsker sagen

En nu fohenværende repræsentant for bestyrelsen i personaleforeningen anmeldte i december 2022 den tidligere bestyrer af gavekassen til politiet.

- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse, og at vi efterforsker sagen. Vi kan ikke komme med yderligere oplysninger af hensyn til efterforskningen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en e-mail til Fagbladet 3F.

Den forhenværende bestyrer af gavekassen er fortsat ansat hos Arla.