- Jeg er åben overfor næsten alt, og jeg synes, at jeg gør mig umage med at skrive målrettede ansøgninger. Men i langt de fleste tilfælde hører man ingenting.

Sådan sagde Palle Nielsen, 53 år, fra Frederikshavn for nylig til Fagbladet 3F efter næsten et år som ledig.

De mange måneder på dagpenge og en hustru på førtidspension betyder, at familien overvejer at skille sig af med bilen.

Ligesom Palle Nielsen har de færreste dagpengemodtagere råd til at slå ud med armene. Men sætter man dagpengebeløbet op, vil der alligevel være en vis ”dovenhedseffekt”.

Det betyder, at ledige og folk i arbejde bliver mere ”dovne” med at søge og finde nyt arbejde, hvis dagpengene stiger.

Det mener Finansministeriet, som har en regnemodel, som de bruger til at beregne effekten.

En milliard bliver til fem

I dag er tommelfingerreglen, at hvis man bruger en milliard kroner mere på højere dagpenge, bliver den endelige udgift på fem milliarder på grund af denne effekt.

Men spørgsmålet er, hvor stor den i virkeligheden er.

Tidligere på ugen satte nogle af landets klogeste hoveder nemlig spørgsmålstegn ved, om Finansministeriets regnemodel regner rigtigt eller forkert.

Systemet skal være mere gennemsigtigt, sagde Anders Bruun Jonassen, analysechef og forsker ved Rockwool Foden:

- Vi kan ikke sige, om den regner rigtigt, for vi ved ikke, hvordan den regner, og forstår ikke de variationer, der ligger i den. Derfor går min anke på, at vi er nødt til at få mere information, sagde Anders Bruun Jonassen.

Han og flere andre topøkonomer var i denne uge samlet for at diskutere regnemodellen på et møde, som 3F’s a-kasse stod bag.

FOTO: Fagbladet 3F

Modellen regner for højt

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har selv regnet dagpengetallene efter, så godt de kan. For Finansministeriets model udleveres ikke.

Og AE’s vurdering er, at regningen for højere dagpenge er lavere, end hvad Finansministeriet siger.

- Modellen regner for højt. Det betyder, at modellen får politiske forslag om at hæve dagpengene til at fremstå dyrere, end de er, siger Michael Rosholm, professor i økonomi ved Århus Universitet og formand for AE-rådet.

Det er kun rimeligt, at AE nu stiller spørgsmål ved, hvordan man beregner effekterne, mener Jakob Roland Munch, professor i økonomi ved Københavns Universitet og økonomisk vismand.

Også han efterlyser mere åbenhed, og pegede i øvrigt på, at ikke alt kan gøres op i løn og indkomst.

- Der er forskning, som peger på, at ledige bliver både syge og stressede af at være ledig. Så der er meget, som ikke er indarbejdet i regnereglerne, sagde han på mødet.

Justering

Claus Andersen, afdelingschef i Finansministeriet, afviser kritikken.

Han nævner, at de data, som ministeriet har i modellen, er omfattende og strækker sig over mange år. Med andre ord: Man har godt styr på, hvordan danskerne reagerer, når ydelser sættes op eller ned, eller når man er tæt på at ryge over på en lavere ydelse og så videre.

Samtidig oplyste han dog, at ministeriet er i gang med at justere modellen, og at den opdateres løbende.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Finansministeriets dagpenge-regnemaskine underkastes et kritisk lys.

Sidste år mente de økonomiske vismænd også, at modellen giver misvisende resultater.

Det er i sig selv et kæmpe problem, at førende eksperter ikke kan gennemskue beregningerne, mener 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen.

For resultaterne, der kommer ud, er ikke ligegyldige.

- Tallene fra Finansministeriets regnemodel bruges jo i de politiske beslutninger. Jo dyrere, det er at sætte dagpengene op, jo sværere er det for politikerne at få det gennemført, påpeger Frederik I. Pedersen.

Mens flere af eksperterne gerne vil have større åbenhed om regne-modellen, er der ifølge Claus Andersen fra ministeriet ikke taget stilling til, om den skal lægges åbent frem.

- Jeg tror, man skal være mere åben, når vi har et færdigt produkt. Men mens vi er ved at gennemgå modellen, giver det ikke mening, sagde han på mødet.