Med branden i Børsen er en del af Danmark handels- og kulturhistorie gået op i flammer, og det er ikke første gang, at historiske bygninger brænder helt eller delvist ned.

Det er tidligere gået ud over K.B. Hallen, Experimentarium, Dehns Palæ, Sparresholm Gods og Svinkløv Badehotel. Derfor bør der laves en national handlingsplan, der fremover kan sikre, at uerstattelig kulturarv ikke går tabt for eftertiden.

Det mener sekretariatschef Bjarne Nigaard, Danske Beredskaber, der både før og efter branden i Børsen har opfordret til, at kravene til brandsikkerheden i gamle, historiske bygninger bliver skærpet. 

- Det sagde jeg, da Svinkløv Badehotel brændte i 2016. Og da Notre Dame katedralen i Paris brændte i 2019, gentog jeg, at vi ikke kunne være sikre på, at det samme ikke også kunne ske her, siger Bjarne Nigaard.

Norge er langt foran

Han mener, at man med fordel kan se til Norge, hvor man i årevis har arbejdet målrettet for at sikre kulturarven. Her vedtog det norske parlament, Stortinget, helt tilbage i 2009 en national forebyggelsesplan.

- Planen var primært rettet mod brande. Målet var, at færre mennesker skulle omkomme i brande. At man skulle undgå brande, der lammede kritisk infrastruktur, og at man skulle undgå tab af uerstattelig kulturarv, siger Bjarne Nigaard.

- Så sætter man jo scenen på nationalt plan, og samtidig satte man midler af til specifikke formål. For eksempel at så og så mange stavkirker skulle brandsikres om året. Der blev simpelthen sagt fra øverste hold, at det her er vigtigt. Det her skal prioriteres. Gå i gang, siger han.

Det norske institut for kulturmindeforskning (NIKU) arbejder sammen med forskellige myndigheder fortsat løbende med at sikre blandt andet fredede bygninger mod brand, stormflod, skybrud og stigende vandstande i havene. Et projekt, som også har resulteret i en vejledning i beredskab og krisehåndtering for ansatte i de kommunale, regionale og nationale forvaltninger. 

Guide med gode råd

Herhjemme udarbejdede Danske Beredskaber sammen med foreningen Historiske Huse i 2019 en forebyggelsesguide til, hvordan man sikrer uerstattelig kulturarv og historiske bygninger mod brand, storm og oversvømmelse.

- Guiden indeholder en række gode råd, og det er noget, som vi løbende taler om med de myndigheder, som vi er i dialog med, siger Bjarne Nigaard.

Der er omkring 300.000 bevaringsværdige og 9.000 fredede bygninger i Danmark. Den største af de fredede bygninger er Børsen, hvor Slots- og Kulturstyrelsen som fredningsmyndighed har haft en rådgivende rolle i forbindelse med restaureringen.

Minister åbner for handlingsplan

Af styrelsens hjemmeside fremgår det, at gamle og fredede bygninger ikke kan eller skal opfylde de nuværende krav til brandsikkerheden.

Fagbladet 3F har derfor spurgt Slots- og Kulturstyrelsen, om branden i Børsen giver anledning til at overveje, om kravene skal ændres. Og om styrelsen har tillid til, at ejere af fredede ejendomme og disse forsikringsselskaber formår at sikre de kulturhistoriske bygninger effektivt mod brand.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at styrelsen ikke kan stille krav til brandsikring i forbindelse med restaureringsprojekter på fredede bygninger og henviser til, at det er et resortområde under Social- Bolig og Ældreministeriet.

Her åbnede minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et interview med dr.dk forleden op for, at regeringen vil undersøge, om de gældende brandregler er gode nok, ligesom hun betegnede ønsket om en national handlingsplan som en god idé.