Isa Kowalski SamuelsenDanskerne arbejder mindre end de fleste, oplyser beskæftigelsesministeren. Men det er ifølge flere økonomer forkert. Ministerens beregninger holder ikke i retten og er misvisende, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I starten af februar meldte Beskæftigelsesministeriet ud, at danskerne over et arbejdsliv arbejder mindre end i andre OECD lande. Det drejer sig om 4.425 timer i arbejdstøjet, eller det der svarer til 2,3 års fuldtidsbeskæftigelse. Men det er forkert, mener cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Erik Bjørsted.
- Beskæftigelsesministeriet giver med deres beregninger indtryk af, at vi i Danmark tilbringer mindre tid på arbejdsmarkedet end andre lande. Et af problemerne i deres opgørelse er, at de bruger tal fra OECD, som ikke kan sammenlignes direkte. Det giver skæve konklusioner, siger han.
På OECD’s hjemmeside, hvor tallene fra beregningerne er hentet, står der: “Tallene er uegnede til at sammenligne gennemsnitlig antal timer på arbejdsmarkedet for et bestemt år på grund af deres forskellighed i kilder”. Det er ifølge Erik Bjørsted heri, at Beskæftigelsesministeriets udregninger bliver misvisende.
Det er Asger Moll Wingender, forsker ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, enig i.
- Man må jo forholde sig til det OECD skriver på deres hjemmeside. Det betyder, at Beskæftigelsesministeriet ikke kan lave den beregning de gør, uden at risikere at sammenligne pærer og bananer, siger Asger Moll Wingender.
Danskerne arbejder mere end gennemsnittet
Ifølge Beskæftigelsesministeriet har danskerne i løbet af 50 år arbejdet 27,8 år i fuldtidsbeskæftigelse. Sammenlignet arbejder OECD-landene 30,1 år i fuldtidsbeskæftigelse, hvilket betyder, at danskerne ligger betydeligt under gennemsnittet.
Erik Bjørsted har på baggrund af tal fra Produktivitetskommissionen, som lavede et mere harmonisk datasæt over 17 lande på grund af OECD’s advarsel mod at sammenligne tallene, lavet samme regnestykke som Beskæftigelsesministeriet. Her er resultatet noget andet. Den gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigelse over 50 år blandt de 17 lande er udregnet til 27,01 år. Danskernes gennemsnit derimod ligger på 28,1 år i fuldtidsbeskæftigelse og er altså over. Det giver en placering på en 7. plads over de lande, der har længst beskæftigelse.
- Bruges de retvisende tal, er konklusionen, at Danmark ligger relativt pænt i den bedre halvdel i stedet for at ligge under gennemsnittet. Det var ikke det billede, beskæftigelsesministeren svar bragte, forklarer cheføkonom Erik Bjørsted.
Vi ligger godt i velstandskapløbet
Udover at Beskæftigelsesministeriet ifølge cheføkonom Erik Bjørsted har draget konklusioner på tvivlsom data, mener han, at der mangler at blive taget højde for andre faktorer.
- Danmark er blandt de mest produktive lande i OECD. Vi får meget ud af de timer, vi lægger på arbejdsmarkedet, og vi har mange mennesker, der er aktive på arbejdsmarkedet, siger han.
- Vi ligger rigtig fint i velstandskapløbet.
Asger Moll Wingender fra Økonomisk Institut er enig i AE’s analyse af Beskæftigelsesministeriets udregninger. Selvom der fortsat vil være en lille statistisk usikkerhed.
- Resultaterne fra AE’s analyse på baggrund af Produktivitetskommissionens tal er formentlig mere retvisende end beregningerne på OECD’s tal, men de er ikke eksakte. Så også her er der en usikkerhed, siger han og uddyber:
- Vil man gerne vide præcis, hvor meget der arbejdes i forskellige lande, kræver det, at man får de europæiske statistikbureauer til at publicere harmoniserende tal, forklarer han.
Statistisk usikkerhed
Beskæftigelsesministeriet erkender, at der kan være statistisk usikkerhed i forbindelse med opgørelsen af danskernes arbejdstid. Der er ifølge beskæftigelsesministeren dog ingen grund til at ændre på opgørelsen i svaret til Beskæftigelsesudvalget. I et brev til Beskæftigelsesudvalget skriver beskæftigelsesministeren følgende:
- Jeg skal beklage, at metodeforbeholdet ved en fejl ikke fremgik af mine svar til Folketinget. Jeg fremsender på den baggrund reviderede versioner af BEU 199 og BEU 253, hvor forbeholdet fremgår, skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og uddyber senere.
- Det er den samlede vurdering, at der ikke er grundlag for at ændre opgørelserne i besvarelserne, men alene præcisere, at der er tale om usikkerhed omkring talgrundlaget.
