En undersøgelse viser, at langt de fleste danskere mener, at cheflønningerne er for høje.
En større måling foretaget for Finans af Wilke viser, at langt hovedparten af danskerne er skeptiske over for de millionlønninger, der bliver givet i toppen af erhvervslivet.
Det skriver Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie, Finans.
- Undersøgelsen afspejler godt det, jeg oplever i diskussionerne om cheflønninger ude i samfundet.
- Det er også interessant og tankevækkende, at svarene med få nuancer er meget ens på tværs af indkomstgrupper og politiske observanser, siger Ken Bechmann, professor i finansiering ved handelshøjskolen CBS.
Målingen viser, at 68 procent af de 2.000 adspurgte mener, at chefernes lønninger er for høje.
Samtidigt mener næsten tre ud af fire af de adspurgte, at det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at cheflønningerne ikke stikker af fra den almindelige lønudvikling.
Det har den ifølge en analyse foretaget af Deloitte, som refereret af Finans, gjort.
Den bedste mand koster
Ifølge analysen er cheflønningerne steget med 10 procent om året, mens bonusserne er steget med 22 procent om året i perioden fra 2013 til 2016.
Til sammenligning er den gennemsnitlige løn i det private erhvervsliv steget med seks procent i hele perioden.
- Det handler i høj grad om, hvad man skal betale for at få den bedste mand til jobbet.
- Hvis du vil have den bedste angriber på dit fodboldhold, må du betale for det, siger Lars Frederiksen, formand for Komiteen for God Selskabsledelse, til Finans.
Det seneste år er diskussionen om cheflønninger blusset op. Det er sket ikke mindst efter chefen for Nets, Bo Nilsson, fik en bonus på over en halv milliard kroner efter børsnoteringen af selskabet.
Der har også været kritik af chefen for Dong, Henrik Poulsens, løn, og hos Carlsberg stemte flere aktionærer imod bestyrelsens forslag om lønnen til ledelsen på den seneste generalforsamling.
- Overskrifterne i debatten er de samme, som de har været i mange år. Men i den seneste tid er ankerne mod lønningerne begyndt at række ind i de borgerlige rækker.
- Eksempelvis har tidligere formand for De Konservative Per Stig Møller været ude med opfordring til, at selskaberne skal kunne forklare, hvad der er ret og rimeligt i forhold til aflønning, siger Ken Bechmann.
/ritzau/
