Med nyheden fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at de også vil have nedsat en Skattekommission, er presset på Venstre nu blevet så stort, at det er svært at undgå en undersøgelse af, hvordan det kunne gå så galt. Skatteminister Karsten Lauritzen og Venstre er da også ved at skifte holdning og vil nu indkalde partierne hurtigst muligt til en drøftelse af en undersøgelseskommission. 

Dermed er der efterhånden også på Christianborg ved at være en forståelse af, at denne sag ikke kan lukkes ved blot at sige “sket er sket og nu må vi kigge fremad”. Landets politikerne er ved at være på bølgelængde med dem der har stemt på dem, hvor der selvfølgelig er et krav om, at det undersøges, hvordan udenlandske kriminelle har stjålet 12,3 milliarder fra Skat, hvordan ejendomsvurderingssystemet kan bryde sammen, og hvordan inddrivelsen af danskernes gæld til staten nærmest kan gå i stå.     

En kæmpe sag

Både bedømt på befolkningens holdning og de politiske bevægelser på Christiansborg er skandalen i Skat ved at udvikle sig til en kæmpe politisk sag. En sag, som vil få stor betydning for de kommende år i dansk politik, hvilket kun forstærkes af, at mange af de politikere, der har hovedrollen i skandalen, nu sidder højt placeret i flere af partierne. 

Blandet andet er der mange spekulationer om, hvilke konsekvenser en undersøgelseskommission vil få for Venstres kronprins, Kristian Jensen. Den nuværende finansminister havde vagten som skatteminister fra 2004 til 2010. Dermed har han haft ansvaret for mange af de nedskæringer og omstruktureringer, der er sket i Skat.

Særligt Kristian Jensens interne fjender i Venstre har i de seneste dage været aktive for, at Venstre skal skifte holdning og gå med til en undersøgelseskommission. Og med de fælles toner fra S og DF ser det altså ud til, at de får deres vilje, selv om der sikkert er mange i den borgerlige regering, der gerne vil undgå en sådan undersøgelse. 

De økonomiske “mirakelkure”

Men det er vigtigt, at skandalen i Skat bliver opfattet som langt mere end Christiansborg fnidder eller som et spørgsmål om at få udpeget et par syndebukke. De mange skandaler i Skat hænger nemlig tæt sammen med en besynderlig, nærmest religiøs tilgang, som har hersket i dele af centraladministrationen i en længere årrække.

Her har der været en hovedløs tro, at på nedskæringer i det offentlige, effektiviseringer, konkurrenceudsættelse, centralisering, stram økonomisk styring, udlicitering og så videre bare kan gennemføres med gevinst for statskassen helt uden konsekvenser for de områder, der er blevet skåret ind til benet. Folk der har tilladt sig at sætte det mindste spørgsmålstegn ved disse “mirakelkure”, som særligt Finansministeriet gang på gang har udskrevet til styrelser og andre offentlige institutioner, er blevet latterliggjort og kaldt uansvarlige.

Bredt fokus i undersøgelsen     

Men nu begynder der sig at tegne et mere og mere klart billede af, at disse “mirakelkure” selvfølgelig har haft nogle voldsomme omkostninger. For man kan ikke spare alle folk væk og tro, at arbejdet stadigvæk kan blive udført. Sådan ser vi det nu i Skat, og sådan vil det selvfølgelig være alle andre steder, hvor man skærer, besparer og effektiviserer.

Med det politiske flertal bag en undersøgelseskommission, bliver det næste spørgsmål så undersøgelsens fokus. Her må vi håbe, at det bliver så bredt, at der også bliver undersøgt, hvilke konsekvenser særligt Finansministeriets “mirakelkure” har haft for nedsmeltningen i Skat. For en del peger på, at deres tankegang har været medvirkende til det historiske tillidsbrud, der nu er mellem Skat og borgerne. Et tillidsbrud, som meget vel også kan ramme en lang række andre områder, der har fået tildelt en lignende medicin af centraladministrationens regnedrenge!