Noget tyder på, at helt unge erhvervsskoleelever ikke er blevet mere attraktive hos arbejdsgiverne. Trods gode tiltag.

Nye tal for indgåede praktikpladser viser nemlig, at godt 11.500 unge under 20 år inden for det seneste år indgik en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver i januar 2017.

Kaster man blikket tilbage til månederne i 2015, lå det samme tal på over 12.000 unge i samme aldersgruppe, viser de nye tal fra Undervisningsministeriet.

I alt blev der indgået 44.000 uddannelsesaftaler i januar 2017 inden for det seneste år.

I 2014 lød det fra arbejdsgiverne, at flere fagligt dygtige og motiverede unge var afgørende for oprettelse af flere praktikpladser.

Og derfor blev alle kræfter sat ind på en erhvervsuddannelsesreform, der dels løftede niveauet hos eleverne på erhvervsskolerne, dels indførte et adgangskrav i matematik og dansk, som skulle lukke dygtigere elever fra 9. og 10. klasse ind på erhvervsskolerne.

Hvad blev der af trækplastret?

Men det er stadig under en tredjedel af uddannelsesaftalerne, der bliver indgået med unge under 20 år, konstaterer forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

- Det var jo meningen med reformen, at flere af de helt unge skulle søge erhvervsuddannelserne, og et af trækplastrene skulle være, at der ville være flere praktikpladser. Eleverne er blevet bedre, frafaldet undervejs ser ud til at falde, men de unge bliver ikke modtaget med flere praktikpladser. Det er meget utilfredsstillende, siger Søren Heisel.

- Det var en del af aftalen, at det ville give flere praktikpladser til de unge, hvis vi hævede niveauet. Jeg kan ikke se, at virksomhederne kvitterer med at tage flere af de nye unge i praktik. Og jeg tror desværre også, at det er en af grundene til, at vi endnu ikke ser mere end 18.5 procent af de unge søge ind på erhvervsuddannelserne, siger Søren Heisel med henvisning til 2017-søgetal fra i mandags.

De viste, at gymnasiet igen i år hitter stort hos de unge. Og kun 18.5 procent – tæt på de 18.4 procent i 2016 – har i år valgt en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.  

DI: Vælger ikke de unge fra

I DI siger erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen, at der kan være helt konkrete grunde til, at en uddannelsesaftale med en helt ung ikke kan lade sig gøre.

- I mange brancher skal du for eksempel bruge et kørekort for at klare visse jobfunktioner, siger hun.

Men ellers kan hun ikke genkende, at virksomhederne bevidst skulle gå uden om de unge.

- De tilbagemeldinger, jeg får fra virksomhederne, er, at hvis kemien, viljen til at lære og det rigtige glimt i øjet er der – så er det uden betydning, om lærlingen er 16 eller 26 år. Der er ingen, der bare pr. definition frasorterer dem under 20. Men det er klart, at der blandt de lidt ældre kan være en erfaring og en modenhed, som nogle arbejdsgivere foretrækker, siger Lone Folmer Berthelsen.

3F: Kast blikket mod de unge

I 3F opfordrer man nu virksomhederne til at kaste blikket mod de helt unge – og tage dem i praktik.

Søren Heisel minder om trepartsaftalen fra august sidste år. Den forpligter virksomhederne til at oprette op mod 10.000 ekstra praktikpladser årligt i 2025.

- Det ser alvorligt ud til, at det var helt essentielt, at vi fik landet trepartsaftalen med klare økonomiske incitamenter til at tage flere i praktik. For reformen ser indtil videre ikke ud til at kunne vende udviklingen alene, siger Søren Heisel.

Lone Folmer Berthelsen fra DI mener, at der i øjeblikket er meget politisk fokus på at få de unge til lige efter 9. eller 10. klasse at vælge en erhvervsuddannelse.

- Selvfølgelig vil vi også gerne have flere af de helt unge. Men vi skal heller ikke glemme at vise de synlige veje til en erhvervsuddannelse for dem, der ikke lige kommer fra folkeskolen, siger Lone Folmer Berthelsen.