Gå til hovedindhold

Ingen konsekvenser for arbejdsgivere der snyder

- Jeg føler mig som en tredjerangsborger, siger den 26-årige ukrainer Oleksii Naboka, der har arbejdet som fodermester hos en dansk landmand.
FOTO: Heidi Lundsgaard

Ingen konsekvenser for arbejdsgivere der snyder

Det er forkert, at arbejdsgivere fortsat kan få tilladelse til at beskæftige udlændinge, når de er taget i at snyde medarbejdere for løn og beskæftige dem under horrible forhold, mener 3F.

En dansk storbonde har måned efter måned snydt en ukrainsk fodermester for løn. Det er sket ved, at arbejdsgiveren har sat østarbejderen til at arbejde mindst 200 timer om måneden – men fast kun aflønnet ham for 160 timer.

Det har Fagbladet 3F tidligere beskrevet.

Sagen endte med, at svineproducenten efterbetalte knap 278.000 kroner i manglende løn og feriepenge til ukrainske Oleksii Naboka samt  30.000 kroner i bod for brud på EU’s direktiv om maksimal arbejdstid.

Det har dog ikke fået nogle yderligere konsekvenser for landmanden.

Landmandens systematiske lønsnyd betyder ikke, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, stopper med at give udlændinge lov til at arbejde hos arbejdsgiveren. Selv om det er en generel betingelse for udlændinges arbejdstilladelser som fodermestre i Danmark, at deres løn- og ansættelsesvilkår er ”sædvanlige efter danske forhold”.

3F kritiserer, at myndighederne ikke giver en karantæne til arbejdsgivere, der er taget i at snyde ansatte.

- Det er smask forkert, at arbejdsgivere fortsat kan få tilladelse til at beskæftige udlændinge, når de er taget i at snyde medarbejdere for løn og beskæftige dem under horrible forhold, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.    

Meldt for vold

I sommeren 2014 begyndte ukrainske Oleksii Naboka at arbejde som landbrugspraktikant hos Kristen Pilegaard, der driver en håndfuld gårde på Nordfyn. I 2015 blev østarbejderen ansat som fodermester og har indtil for nylig arbejdet med grise på landmandens store gård lige uden for Søndersø. 

2. januar i år ville landmanden og hans kone have fodermesteren til at skrive under på, at han havde arbejdet 160 timer i såvel november som december måned. Men fodermesteren nægtede at skrive under, fordi han ifølge sig selv havde arbejdet over 200 timer i hver af månederne.

Situationen udviklede sig i landmandens køkken. Oleksii Naboka fortæller til Fagbladet 3F, at landmanden blev aggressiv, og han sammen med hans tilkomne arbejdsleder holdt ukrainerens arme bagfra. Episoden endte med en overfladisk hudafskrabning på fodermesterens højre hånd, viser hans lægejournal.

- Landmanden blev aggressiv. Landmanden og arbejdslederen holdt mine arme bagfra. De løb efter mig. De havde låst døren. Og de satte mig ned i stolen. Jeg var så bange. Jeg forsøgte i alt tre gange at flygte, og jeg råbte også efter hjælp, siger Oleksii Naboka.

3. januar meldte ukraineren hændelsen til Fyns Politi, som stadig efterforsker sagen og ikke vil udtale sig om den på nuværende tidspunkt.

Myndighed fik dokumentation

4. og 5. januar oplyste – og dokumenterede – 3F Nordhøjfyn via seks e-mails over for SIRI, at den ukrainske fodermester havde arbejdet langt over de 160 timer om måneden, som han fik løn for. Samt at 3F’eren havde været udsat for en voldsom behandling fra arbejdsgiveren. SIRI blev også informeret om, at den voldsomme behandling var meldt til politiet som en voldssag.

- Det er uacceptabelt, at SIRI ikke er skredet ind over for arbejdsgiveren med den viden og dokumentation, de har fået om lønsnyd og voldsom adfærd over for vores medlem i sagen. Vi er stærkt forundrede over, at SIRI tilsyneladende ikke tager sådanne henvendelser alvorligt, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.

Sendt ud af landet

17. februar traf SIRI den afgørelse, at ukraineren ikke længere kan bo og arbejde i Danmark. Han fik en måneds frist til at rejse ud af Danmark.

SIRI traf afgørelsen efter anmodning fra landmand Kristen Pilegaard og hans hustru, viser aktindsigt. De havde 4. januar i år trukket deres ansøgning om forlængelse af fodermesterens arbejdstilladelse tilbage.   

Hvis en arbejdsgiver tilbagetrækker en ansøgning, og dermed ikke længere ønsker at medvirke i ansøgningsprocessen, er der ikke længere et ansættelsesforhold, som en arbejdstilladelse kan meddeles på baggrund af, forklarer Jesper Wodschow Larsen, specialkonsulent hos SIRI.

“Den omstændighed, at du har et udestående med din arbejdsgiver om dine løn- og ansættelsesvilkår, og at du ønsker, at vi venter med at træffe afgørelse til dette, er afklaret, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet dette ikke ændrer på, at du ikke længere har noget aktuelt tilbud om ansættelse hos Kristen Pilegård ApS,” skriver SIRI i afgørelsen dateret 17. februar.

Ikke mulighed for karens

Jesper Wodschow oplyser, at SIRI ikke kan udtale sig om den konkrete sag. Det skyldes, at Fagbladet 3F ikke kan fremvise en fuldmagt med tilladelse fra Oleksii Naboka, der nu er rejst hjem til det uroplagede Ukraine.  

Specialkonsulenten oplyser, at  SIRI normalt sender en sag til politiet med anmodning om nærmere undersøgelse af forholdet, når styrelsen bliver opmærksom på overtrædelser af udlændingeloven. Det kunne for eksempel være et tilfælde, hvor en udlænding med opholds- og arbejdstilladelse på landbrugsområdet ikke har fået den løn, som vedkommende ifølge ansættelseskontrakten skal have, og at betingelserne for opholdstilladelsen dermed ikke er overholdt, forklarer han.

- De gældende regler, som regulerer opholds- og arbejdstilladelser til fodermestre, rummer ikke mulighed for karens til en arbejdsgiver, der ikke overholder betingelserne, som en opholdstilladelse er givet efter, siger specialkonsulent Jesper Wodschow Larsen.

Nye udlændinge på gården

Han oplyser, at SIRI ikke har mulighed for at oplyse antallet af opholdstilladelser, som er givet til landmand Kristen Pilegaard.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger har landmand Kristen Pilegaard forleden fået arbejdstilladelse til nye, udenlandske medarbejdere på gården.

Landmand Kristen Pilegaard og hans hustru har ikke ønsket at kommentere sagen over for Fagbladet 3F.