Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En ny undersøgelse viser store problemer med uønsket seksuel opmærksomhed på landets erhvervsskoler. - Det skriger på handling, siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen, der underviser på tømreruddannelse i København.

Klaus Krogh Lund-Jørgensen, der underviser på tømreruddannelsen på Next Uddannelse København, er chokeret over, hvor mange elever på landets erhvervsskoler, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksom.
Thomas Arnbo

Nedsættende tale om andre køn, race eller religion hører ingen steder hjemme. Hverken på erhvervsskolerne eller på de arbejdspladser, som eleverne er på som lærlinge.

Det mener Klaus Krogh Lund-Jørgensen, der underviser på tømreruddannelsen på Next Uddannelse København. Han er rystet over en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, som viser, at mere end en ud af fire kvindelige elever på 17 år eller derunder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Og at hver femte mandlige elev i samme aldersgruppe føler sig chikaneret.

LÆS OGSÅ: Elever på erhvervsskoler udsat for uønsket opmærksomhed

- Det er lidt chokerende. Jeg troede faktisk, at vi var kommet videre og var ret sikker på, at det ikke var så grelt, siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen.

- Men jeg kan godt mærke på mine kvindelige og transkønnede elever, at de opfatter det som et stort problem, siger han.

“Sådan taler vi ikke til hinanden”

Klaus Krogh Lund-Jørgensen var blandt vinderne af Politikens Undervisningspris 2023, hvor han fik en særpris for blandt andet at have fokus på bæredygtighed i sin undervisning og for at skabe et “diverst undervisningsrum, hvor der er plads til alle”.

En del af hans undervisning handler om professionel ledelse og dannelse. Om at tage hænderne op ad lommen, vigtigheden af at møde til tiden og om, hvordan man opfører sig ordentligt overfor hinanden. Og han reagerer prompte, hvis han oplever, at tonen ikke er i orden.

- Jeg troede faktisk, at vi var kommet videre og var ret sikker på, at det ikke var så grelt, siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen.
- Jeg troede faktisk, at vi var kommet videre og var ret sikker på, at det ikke var så grelt, siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen. FOTO: Thomas Arnbo

- Hvis jeg går forbi et boldbur med syv drenge og hører en sige: “Hvad laver du bøsse?”, siger jeg stop og “hey gutter. Vi er i 2024. Sådan taler vi ikke til hinanden”, siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen.

- Det gælder al nedsættende tale om køn, race eller religion. Og det gælder også, når vi er i skole, siger han.

Bør få konsekvenser

Institut for Menneskerettigheders tal er baseret på erhvervsuddannelsernes årlige trivselsmålinger, og 40.000 elever ud af de 110.000 lærlinge og elever, der i 2022 var indskrevet på en erhvervsuddannelse, har deltaget i undersøgelsen.

- Undersøgelsen skriger på handling. Det må være et ledelsesansvar at sætte fokus på problemerne, siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen.

- Jeg går normalt ikke ind for skærpede straffe, men der bør være en konsekvens. Hvis elever udøver vold eller trusler, er det ud af vagten. Og hvis du står med en halv smøg i flaben, hvor du ikke må ryge, får du en advarsel. På samme måde kunne det tydeliggøres i ordensreglementet, at nedsættende tale og chikane ikke toleres, siger han.

På standen ved Håndværk – årets festival for håndværkere i Lokomotivhallen i Valby – står en rollup-planche med 10 gode råd til, hvordan virksomheder kan skabe mere diversitet. “Italesæt vigtigheden af den gode tone ved ansættelse”, “Tag dialogen om, hvor man taler respektfuldt sammen” og “Opret en whistleblower ordning”, lyder en række af rådene.

Men det er en kultur og omgangstone, der skal ændres.

- Jeg tror desværre, at vi har vores tømrere, tømrermestere, faglærere og faglærte på skolen og ude i branchen, som har en bodega-intellektuel tilgang til, at det er sjovt at have en sjargon, siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen.

- Men man kan godt kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade uden at tale nedsættende om race, køn og religion, siger han.