Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En vognmand er i byretten dømt til at efterbetale 55.000 kroner til flextrafik chauffør. Beløbet er fair nok, mener vognmanden, men raser mod trafikselskabet Movia, som 3F også kritiserer for urimelige vilkår. Movia afviser kritikken.

Flextrafik vognmand anerkender at skylde chauffør 55.000 kroner i manglende løn, men mener at urimelige vilkår fra Movia er skyld i underbetalingen.
Movia

Det kostede en vognmand 55.000 kroner i byretten at underbetale chauffør. Vognmanden anerkendte i retten at skylde beløbet, men mener alligevel, at dommen er stærkt uretfærdig.

Han kører for trafikselskabet Movia, som han raser imod, fordi han mener, at de ikke levner ham andre muligheder end at underbetale sin chauffør.

Det var byretten i Glostrup, der 7. februar i år takserede efterbetalingen til godt 55.000 kroner for blandt andet manglende løn og pension.

Den dømte, direktør for vognmandsfirmaet Mirano i Ølstykke, Bezen Hassan Mohamad, anklager Movia for at aflønne vognmænd så ringe for flexkørslen, at der ikke er råd til en ordentlig løn til chaufførerne.

- Dommen er hyklerisk. Jeg bliver påtvunget at betale en ordentlig løn og må ikke underbetale. Men det må min arbejdsgiver gøre helt lovligt. Det er Movia, der i sidste ende betaler min løn, siger Bezen Hassan Mohamad.

Organiseret, offentlig løndumping

Han er ikke direkte hyret af Movia, men er underleverandør til en hovedleverandør, der har kontrakt med Movia om flextrafik kørsel.

Flextrafik er for borgere, der ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik. For eksempel skolebørn og folk, der skal køres til behandling. 

Movia Flextrafik varetager kørsel for kommuner og regioner, udbyder kørslen til vognmænd og indgår aftaler med vognmænd eller taxafirmaer.

Bezen Hassan Mohamad kritiserer Movia for at acceptere så lave bud og betale så lidt for flexkørslen, at hans forretning ikke kan køre rundt.

- Der er ikke penge til diesel, forsikringer og alle de andre omkostninger ud over chaufførløn, fordi jeg bliver underbetalt, siger han.

Han mener, at han har betalt regningen for det offentlige og henviser til, at Movia er ejet af de 45 kommuner og to regioner som dækker Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

- Det er organiseret, offentlig løndumping, der rammer mig og de fleste i branchen. Jeg overvejer at forlade branchen, siger Bezen Hassan Mohamad, der startede sin forretning i slutningen af 2020. 

Chauffør: Han har jo snydt mig 

Flexchauffør Marianne var ansat i Mirano ApS i ni måneder. Hun fik hver dag en oversigt over dagens kørsel på sms, men syntes, at der manglede noget. Hun gik til 3F Frederiksborg, der udregnede kravet. Hun synes, at dommen er i orden.

- Jeg er tilfreds med beløbet, der er regnet præcist ud af 3F. Vognmanden har jo snydt mig. Hans kritik af Movia har ikke noget med mig at gøre. Jeg kan godt følge hans pointe, men han må jo gå til Movia med sin kritik, siger hun.

Hun kører i dag flextrafik i Jylland hos en vognmand med orden i sagerne.

- Det ændrer ikke på, at lønnen til flextrafikchauffører er for lav. Vi arbejder alt for mange timer til for lav løn. Men jeg elsker at køre bil og holder meget af at arbejde med mennesker. Derfor bliver jeg ved, siger hun.

3F: Nu må Movia rette ind 

Elaine Larsen, der er faglig medarbejder i 3F Frederiksborg, har kørt  Mariannes sag.

Hun understreger, at 3F igennem længere tid overfor Movia har påpeget de problemer, som 3F medlemmer og deres arbejdsgivere oplever på flextrafik området.

- Nu må Movia tage det alvorligt. Chaufførerne bliver aflønnet med provisionsløn. Konsekvensen er, at chaufførerne arbejder langt ud over en almindelig arbejdstid for at opnå en løn til at leve af, siger Elaine Larsen, der fortsætter:

- Det er en overtrædelse af arbejdstidsreglerne, som vi igennem længere tid har påpeget overfor Movia.

Han påpeger, at det må være i Movias interesse, at de ikke har udbud, der tilskynder til overtrædelse af arbejdstidsreglerne.

- Vognmændene bliver presset så hårdt af udbudspriserne, at forretningen ikke kan løbe rundt, og flere vognmænd har måtte dreje nøglen om. Vi må kræve, at Movia, et offentligt trafikselskab, sikrer, at chaufførerne og vognmændene kan leve et anstændigt liv og kræve udbud på flextrafik området, der både kan leve op til lovgivning og anstændighed, siger hun.

Movia: Lægger vægt på ordnede forhold

Fagbladet 3F har forelagt kritikken fra Bezen Hassan Mohamad og 3F for Movia og bedt om en kommentar.

Fagbladet 3F har modtaget følgende mailsvar fra Movias flextrafikchef, Jens Peter Langberg, der ikke forholder sig direkte til kritikken:

- Det er dybt kritisabelt at vognmanden har underbetalt sin chauffør og tilsyneladende godt har vidst, at chaufføren ikke fik den løn, han har krav på. Movia antager, at 3F har foretaget anmeldelse af vognmanden til Trafikstyrelsen for overtrædelse af forudsætningerne for at have tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, skriver Jens Peter Langberg:

Movias flextrafikchef Jens Peter Langberg.
Movias flextrafikchef Jens Peter Langberg. FOTO: Ulrik Jantzen

Han fremhæver, at vognmanden ingen ret har til at aflønne chaufføren ringere end overenskomsterne tilsiger, med henvisning til at han har påtaget sig at udføre opgaven med underskud.

Han skriver videre, at Movia lægger vægt på, at chaufførerne har ordentlige løn- og arbejdsforhold og har derfor nedsat et kontrolpanel som ved stikprøvekontrol gennemgår lønsedler fra de udvalgte vognmænds forretninger.

- 3F er en del af dette kontrolpanel. Hvis overholdelse af overenskomster ikke er som det skal være, skal forholdene bringes i orden. Det er en forudsætning for at udføre flextrafik kørsel for Movia, at vognmændene har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring og som følge deraf ikke aflønner ringere, end det fremgår af overenskomsterne, skriver han og slutter:
 
Såfremt 3F er bekendt med vognmænd, som ikke overholder 11-timersreglen og fridøgnsreglen, forventer Movia, at 3F anmelder forholdet til tilsynsførende myndigheder med det samme, gerne med kopi til Movia.