De fattigste får færre penge mellem hænderne, mens de velhavende bliver rigere. En enlig kontanthjælpsmodtager med to børn mister i år 2.600 kroner om måneden i forhold til 2015. På direktørfamiliens konto tikker ekstra 1.728 kroner ind. Det skriver Avisen.dk.

Det fremgår af nye beregninger fra LO, der har analyseret konsekvenserne af de senere års politiske reformer på det sociale område.

- Reformerne har gjort Danmark mere skævt. Et ulige samfund er et utrygt samfund, siger LO-næstformand Ejner K. Holst.

Det nye, omdiskuterede kontanthjælpsloft er blandt årsagerne til, at enlige med børn har et mindre beløb til rådighed. Som følge af kontanthjælpsloftet bliver boligstøtten, der beregnes på baggrund af lejeudgifter og antallet af børn, beskåret.

Økonom: Måske er et job ikke altid løsningen

Og mens direktøren har fået lettet skatten og oplevet reallønsfremgang, har kontanthjælpsmodtagerne ikke opnået en tilsvarende regulering af ydelserne. De nye LO-beregninger af rådighedsbeløbene viser også, at en enlig flygtning mister 3.075 kroner om måneden i år sammenlignet med 2015.

Når Finn Kenneth Hansen, økonom i analysevirksomheden CASA, betragter de senere års socialpolitik, noterer han sig, at der både er sket ændringer i ydelserne, der er beskåret - og at der er kommet mere helhedsorienterede initiativer til.

- Problemet er, at initiativerne kommer for sent i gang. Det gælder for eksempel de afklarende ressourceforløb. Der er meget fokus på, at folk skal ind på arbejdsmarkedet, men hvis man har et dårligt helbred, er det måske ikke et job, der er løsningen, siger Finn Kenneth Hansen til Avisen.dk.

I Mødrehjælpen er direktør Mads Roke Clausen dybt bekymret for konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, som, han mener, rammer alt for bredt - og dobbelt:

- Det rammer både en masse mennesker, som vi ved, ikke er arbejdsmarkedsparate. Og så rammer det deres børn, som i øvrigt er helt magtesløse i forhold til deres forældres situation. Allerede når børn har levet i et år i fattigdom, kan man se, at det har konsekvenser, og at deres chance for at bestå folkeskolens afgangseksamen forringes. De klarer sig også dårligere socialt, siger Mads Roke Clausen.

LA: Det er politisk snæversyn

LOs tal bliver præsenteret på et tidspunkt, hvor debatten om ulighed blandt danskerne er topaktuel. For nylig skrev 17 organisationer et åbent brev til Folketinget, hvor de opfordrede politikerne til at 'ændre den kurs, som sender mange børn ud i fattigdom med risiko for alvorlige og livslange konsekvenser.'

I det åbne brev, som blev offentliggjort i Politiken, henviste organisationerne til forskning, der viser at børn, der har levet i fattigdom, har dårligere helbred, de risikerer at få ringere uddannelse, de har højere risiko for at blive ledige og får lavere indkomst som voksne.

I sidste uge erklærede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) så, at det er et udtryk for politisk snæversyn, når man gør ulighed til en af de allerstørste udfordringer i Danmark netop nu.

- Faktum er, at indkomstforskellene er små i Danmark, skrev Simon Emil Ammitzbøll i et debatindlæg i Politiken.

Han kaldte det 'en hjørnesten' i en ansvarlig socialpolitik, at reformer kan være med til at åbne arbejdsmarkedet for grupper, der ikke har foden inden for i dag.