Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Finansminister Kristian Jensen lader sig ikke påvirke af, at adskillige personalegrupper på landets sygehuse vil have fjernet produktivitetskravet på to procent. Det skader hele sygehusvæsnet, mener personalet.

FOTO: Robert Attermann

“Produktivetetskravet er skadeligt. Det går ud over patienterne. Det går ud over vores arbejdsmiljø og arbejdets kvalitet”.

Sådan har adskillige personalegrupper den seneste tid råbt op om vilkårene på landets sygehuse.

De har peget på, at det såkaldte produktivitetskrav på to procent er skadeligt for sundhedsvæsnet. De to procent er et krav, som sygehusene årligt er underlagt fra statens side, og som personalegrupperne - sammen med Danske Regioner - ønsker fjernet.

Men kritikken preller af på finansminister Kristian Jensen (V), der torsdag var kaldt i samråd af Enhedslisten om netop produktivitetskravet.

Mange myter

Der er nemlig mange myter og fordomme knyttet til produktivitetskravet, forklarede han. Regionerne har i 2016 faktisk leveret en produktivitet, der er større end det produktivitetskrav, som regeringen har bedt dem om.

- Regionerne har leveret mere end to procent. Så det viser meget godt, at der er grundlag for gevinster, sagde Kristian Jensen.

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix var utilfreds med, at ministeren veg uden om de nødråb, som sygehusenes personalegrupper er kommet med:

- Læger har meldt om et uacceptabelt arbejdspres, der går ud over kvaliteten enten dagligt eller ugentligt. Fra rengøringsassistenter til portører til sygeplejersker til læger - alle melder om så stort et arbejdspres, at det går ud over kvaliteten. Det forholder ministeren sig slet ikke til, mente Stine Brix.

I topklasse

Fra finansminister Kristian Jensen lød det:

- Jeg oplever et dansk sundhedsvæsen, som er i topklasse. Både ud fra statistikkerne og ud fra personlige erfaringer. Og ja, personalet har travlt. Det tror jeg aldrig, man vil kunne få mig til at benægte. Omvendt er sundhedsvæsnet også det område, der bliver prioriteret allerhøjest. Ikke bare af den nuværende, men også af den tidligere VK-regering, sagde Kristian Jensen.

3F: Lyt til personalet

I 3F er man oprørt over Kristian Jensens svar:

- Finansministeren mener, at der er tale om myter og fordomme, selvom samtlige personalegrupper på hospitalerne og Danske Regioner enstemmigt siger, at arbejdsmiljø, tempo og den kvalitet, der leveres, er presset til det yderste. Det, mener jeg, er en meget arrogant måde at behandle de mange tusinde ansatte i sundhedsvæsenet, siger forbundssekretær Henning Overgaard:

- For vores medlemmer i 3F er sagen klar: Rengøringsassistenterne skal løbe hurtigere og hurtigere. Men der er en grænse, og den er nået nu. Kvaliteten af arbejdet er i fare - altså patienternes sikkerhed og sundhed. Jeg har kun et råd til finansministeren: Få nu hovedet ud af regnearket og ind i virkeligheden. Lyt nu til personalet på landets hospitaler, siger Henning Overgaard.

Se her, hvordan Kristian Jensens svar blev modtaget af rengøringsmedarbejderne på Roskilde Universitetssygehus, Anders Berg-Munch og Bitten Christensen: