De sikrer håndværkere til næste generation og sætter barren for, hvad unge kan forvente på arbejdsmarkedet.

Landets virksomheder er hvert år med til at uddanne tusindvis af lærlinge og udklække dem til faglærte håndværkere.

Men nogle gange går det galt, og partnerskabet mellem lærling og virksomheden havarerer.

Det skete for eksempel to gange i Vestjylland, hvor to lærlinge stoppede i deres virksomheder, efter svendene kaldte 17-årige Sofie for “kælling”, og en mester bad 19-årige Thomas om at give en “guffer”.

Nu kan tømrermestrene risikere ikke at få lærlinge mere.

LÆS OGSÅ: De kaldte hende “sæk” og “kælling”: Omstridt tømrermester kan miste retten til at få lærlinge

Men hvem bestemmer egentlig, hvilke virksomheder der er gode nok til at oplære fremtidens håndværkere – og hvornår bliver der sagt stop? 

Hvem kan blive godkendt til at have lærepladser til at starte med?

Ønsker en virksomhed at tage en lærling, skal den først godkendes som oplæringsvirksomhed hos Det Faglige Udvalg for den specifikke uddannelse.

Hov, vent lige – hvad er Det Faglige Udvalg?

Hver af de over 100 erhvervsuddannelser bliver styret af forskellige faglige udvalg, der skal sikre, at uddannelsernes indhold og form lever op til erhvervslivets ønsker på grundlag af Undervisningsministeriets krav.

Udvalgene består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, altså repræsentanter fra både lønmodtagersiden (fagforeningerne) og arbejdsgiversiden.

Hvad skal der til for at blive godkendt til at have lærepladser?

Når udvalgene modtager en ansøgning fra en virksomhed om at have lærlinge, skal den leve op til en række krav. Et minimum er, at der skal være et vist antal faglærte i virksomheden.

Hvornår kan en virksomhed så ikke længere have lærlinge?

Se, så bliver det straks mere kompliceret. Her handler det nemlig om at kunne påvise, at virksomheden ikke lever op til de krav, der stilles.

Det kan både være, at virksomheden ikke lever op til de mere formelle krav, som for eksempel, at der reelt ikke er en faglært til at oplære lærlingene, at arbejdsopgaverne ikke er varierede nok, at løn ikke bliver udbetalt korrekt, eller at virksomheden ikke kan stille et tilfredsstillende arbejdsmiljø til rådighed, eksempelvis et chikane-frit arbejdsmiljø.

Det kan være svært at påvise, at en virksomhed ikke lever op til den slags krav. 

Eksempelvis gik der 14 år, før en virksomhed i restaurationsbranchen fik frataget retten til have lærlinge på trods af hundredvis af sager om dårlige arbejdsforhold og manglende løn for lærlinge i branchen.

Og hvordan fratager man så en virksomhed retten til at have lærlinge?

At man har kørt og vundet en sag ved Tvistighedsnævnet er i mange tilfælde afgørende. Tvistighedsnævnet er en slags domstol på lærepladsområdet, hvor en landsdommer sidder i spidsen for otte repræsentanter fra arbejdsmarkedet.

Bliver sagen vundet, kan fagforeningen indstille til Det Faglige Udvalg, at virksomheden skal fratages ret til at have lærlinge overhovedet. For der er en dommers ord for, at virksomheden ikke har levet op til sit ansvar.

Men Det Faglige Udvalg skal være enige om, at virksomheden skal have godkendelsen til lærepladser frataget – og her skal man huske på, at udvalget består af både lønmodtager- og arbejdsgiversiden.

I bekendtgørelsen fra ministeriet står der, at De Faglige Udvalg skal sikre, at “sagen oplyses i sin helhed”.

Hvornår det er sket, er op til Det Faglige Udvalg at afgøre. Det er altså ikke en nødvendighed, at der ligger en sag fra eksempelvis Tvistighedsnævnet. Men det hjælper gevaldigt.

Nogle udvalg vil måske også mene, at der skal flere sager end én enkelt til for at sortliste en virksomhed. Her kan andre sager, der er blevet, løst før en konflikt ender i Tvistighedsnævnet, eventuelt drages ind.

Det kan være sager, som er løst ved en simpel henvendelse til virksomheden, eller som er endt med et forlig, hvor parterne eksempelvis er blevet enige om at lukke sagen mod et aftalt pengebeløb.

Men så længe, de er enige, kan De Faglige Udvalg så bestemme, som de vil?

Næsten. Er en virksomhed uenig i en fratagelse af en godkendelse som læreplads, kan den tage sagen til Ankenævnet for Oplæringsvirksomheder.

Ankenævnet kan tilsidesætte en afgørelse truffet af et fagligt udvalg og sætte sin egen afgørelse i stedet.

Godsejer Gorm Lokdam ankede eksempelvis, da han som den første restauratør i 14 år fik frataget retten til at have lærlinge. Han ankede – og tabte igen.

LÆS OGSÅ: Slut med elever hos Gorm Lokdam