Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Slagelse Kommune sagde blankt nej til seniorførtidspension til den nedslidte 3F’er Per Falborg i 2014, men Ankestyrelsen har omgjort afgørelsen.

Per Falborg har cirka 40 år på arbejdsmarkedet i rygsækken. Senest som taxachauffør i Slagelse, hvor han måtte holde i 2012 på grund af rygsmerter. Derfor lå han inden for målgruppen for seniorførtidspension, mente læger og 3F Slagelse. Foto: Ku

Per Falborg, 63-årig 3F'er fra Slagelse, kan kalde sig seniorførtidspensionist. Og det har han kunnet siden 1. januar 2015.

Men det er først nu, over et år senere, at Per Falborg har fået Ankestyrelsens ord for, at han har ret til ydelsen. Slagelse Kommune afslog nemlig muligheden for seniorførtidspension, da Per Falborg blev anbefalet at søge tilbage ved årsskiftet 2013/14. Siden ordningen blev indført 1. januar 2014, har under 400 fået tildelt pensionen, fortalte Fagbladet 3F forleden.

- Jeg havde valgt efterlønnen fra. Så det var ikke en mulighed for mig. Men da jeg er meget nedslidt, kunne min egen læge, en reumatolog og 3F Slagelse se, at jeg var i målgruppen for seniorførtidspension, fortæller Per Falborg, der oprindeligt er uddannet maskinsnedker. Men i 1979 blev han revalideret til bygningskonstruktør på grund af rygproblemer:

- Allerede dengang sagde min læge: Du må stoppe med at arbejde som håndværker. Ellers ender du i en kørestol. Jeg har en diskusprolaps helt nede i bunden af ryggen. Lægerne siger, der ikke kan gøres noget, fortæller Per Falborg. Ryggen plager ham med morgenstivhed hver dag af timers varighed. Siden er der også kommet leddegigt til.

Inden for målgruppen

Per Falborg har cirka 40 år på arbejdsmarkedet i rygsækken. Senest som taxachauffør i Slagelse, hvor han måtte holde i 2012 på grund af rygsmerter. Derfor lå han inden for målgruppen for seniorførtidspension, mente altså læger og 3F Slagelse. Afdelingen ankede med det samme afslaget fra Slagelse Kommune. Og så blev Per Falborg kastet lidt rundt.

I januar 2016 kom så den klare afgørelse fra Ankestyrelsen: Per Falborg har ret til seniorførtidspension med 13 måneders tilbagevirkende kraft. Og der er en skarp kritik af Slagelse Kommune. Blandt andet fordi kommunen slet ikke har taget stilling til, om Per Falborg opfyldte betingelserne for seniorførtidspension.

- Man skal være udrustet med en god portion humor for at gå igennem sådan en sag her. Ellers klarer man den ikke. Men nu er det min tur til at leve livet lidt igen, siger Per Falborg.

Ikke rustet til ordningen

I 3F Slagelse har A-kasseleder Mogens Justesen været Per Falborgs bisidder.

- Det er min erfaring, at kommunerne slet ikke har kunnet håndtere det her med seniorførtidspension. For kommunen skal faktisk bevillige en seniorførtidspension hurtigt og smidigt - uden al bureaukratiet. Og det stritter meget imod den almindelige kommunale sagsbehandling, hvor der skal indhentes jobafklaringer, lægerklæringer og så videre, siger Mogens Justesen og fortsætter:

- Desuden er der et politisk fokus på, at folk med selv meget ringe arbejdsevne skal i arbejde. Hér stritter seniorførtidspensionen også meget i den anden retning, siger han.

Kommunen: Kigger på vores praksis

I Slagelse Kommune understreger arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen, at kommunen altid er ærgerlig, når den taber en sag.

- Men det er også vigtigt, at man lærer af den og bliver klogere til næste gang. Jeg kan se, at den her sag har vi holdt lidt fast i. Men vi skal nok kigge lidt på vores praksis, erkender arbejdsmarkedschefen.

Han understreger dog, at kommunens rehabiliteringsteams generelt er opmærksom på muligheden:

- Jeg ved, at seniorførtidspension er i spil, men det er ikke mange, vi giver, siger Torben Bahn Petersen.

Han afviser dog, at det hænger sammen med, at hele tildelingen af seniorførtidspension strider mod den gængse kommunale tankegang.

- Vi er helt skarpe på, at afgørelsen skal træffes på det foreliggende grundlag. Det burde rehabiliteringsteamsene være opmærksom på, for det ligger ikke langt fra den almindelige sagsgang omkring førtidspension, siger han.

Men generelt gør Slagelse Kommune meget for, at borgere ikke kommer på førtidspension. Og så er målgruppen for seniorførtidspension ikke særligt stor, vurderer Torben Bahn Petersen.