Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

NemID, Netbank, Netboks, NemKonto, e-Boks, Digital Post - det roder rundt i hovedet og er ikke til at overskue. Men vi får skik på det i denne artikel.

Det er som regel sjovere at blive betjent end at skulle bruge snørklede it-systemer.

Alle danske borgere og virksomheder er tvunget til at kommunikere elektronisk med det offentlige.
Det sker via hundredvis af formularer og en håndfuld centrale tjenester, som ingen dansker kan kende forskel på:

  • NemID
  • Netboks
  • NemKonto
  • e-Boks
  • Digital Post

Så vi må hellere tage dem fra en ende af.

NemID

Du kommer ikke mange meter ind i det digitale Danmark eller netbanken uden NemID.

NemID er et system til adgangskontrol. Man får en adgangskode og et nøglekort med koder.

Opgiver man disse, kan man få lov til at bruge netbanken og en masse offentlige tjenester.

En af de tjenester, man kan få lov til at bruge (og øve sig på), er NemID's selvbetjening.

Noget af det første, man skal være opmærksom på, er, om Java kører. Det skal den ofte først have tilladelse til.

I Google Chrome (og Internet Explorer og Firefox) klarer man dette ved at give den lov i den gule tekst øverst på skærmen.

Derefter taster man personnummer, adgangskode og nøglekort-kode ind.

Vel inde kan man skifte e-mailadresse, postadresse og ændre adgangskode.

Man kan også i hændelsesloggen se, hvordan man selv (og ens utålmodige arvinger) bruger NemID forskellige steder.

Men NemID's hjemmeside er ikke videre spændende. Man skal over i banken.

Netbank

Går man til sin banks hjemmeside, finder man givetvis et link til netbanken.

Den kan man så logge ind på ved hjælp af NemID.

Her kan man sende penge i forskellige retninger, betale girokort og meget andet.

Banken virker også som et springbræt til flere tjenester.

Netboks

Netboks er noget, du finder inde i din netbank.

Det er et nogenlunde velordnet område med al den post, banken sendte til dig i gamle dage: årsopgørelser, kontoudskrifter, gebyrmeddelelser.

Det kan være, at du stadig modtager noget post på papir.

Men vil du være sikker på ikke at gå glip af noget, skal du logge ind i netbanken og tjekke netboksen i ny og næ.

BeskedService

Inde i netbanken vil du kunne administrere noget, der hedder BeskedService.

Du giver banken din e-mailadresse. De sender så en e-mail hver gang, der sker noget nyt på en konto eller i Netboksen.

Så kan du nøjes med at logge ind og tjekke Netboks, når der sker noget interessant.

NemKonto

Det sker, at det offentlige vil sende en nogle penge. Så er det rart, at de ved, hvilken konto de skal sætte pengene ind på.

Den konto kaldes for en NemKonto.

De fleste mennesker skulle være i stand til, inde i deres netbank, at vælge hvilken af deres konti, det offentlige skal bruge.

Ellers kan man ride til den udørk, der hedder NemKonto.dk, logge ind med NemID og vælge den der.

Henne fra banken er der som regel også links til noget, der hedder e-Boks.

e-Boks

e-Boks er en postkasse. En ganske særlig postkasse.

  • Man skal være logget ind med NemID for at komme ind i den.
  • Den er kendt af kommunen, staten, el-selskabet, teleselskabet, rejseselskabet, fagforeningen, a-kassen - af mange tusinde organisationer og virksomheder.

e-Boks kan ligesom bankens Netboks sættes til at sende besked til ens almindelige e-mailadresse, når der er nyt.

Så er man oppe på to-tre instanser, der sender "Der er kommet noget nyt og spændende, log ind hos mig for at læse præcis, hvad det er"-tjenester.

  • Bankens BeskedService fortæller om nyt fra banken.
  • e-Boks fortæller om nyt fra mange kanter.
  • Skolernes Intranet fortæller også forældre om hemmeligt nyt fra skolen.

Alligevel er det nu meget gode tjenester.

Det er irriterende at skulle logge ind så mange gange på en typisk administrationsaften.

Men det er meget smart at kunne få overblik over alt muligt med økonomi, a-kasse, tilskud osv. osv. uden at skulle støve sit papirrod igennem.

e-Boks' postkasse er søgbar, og man kan forholdsvis let sortere i sin post og få det overblik, man ofte mister, når man ikke er meget grundig med at sætte alle breve og papirer i samlemapper.

Digital Post

Fra 1. november 2014 skal alle have en digital postkasse på borger.dk til digital post fra det offentlige. Det system hedder Digital Post.

Digital Post har kun post fra det offentlige, og det er et krav, at man har en konto hos dem.

Lyder det lidt som e-Boks? Det er også næsten det samme, og systemerne er så ens, at man vil kunne få sin Digital Post i sin e-Boks. Eller alt e-Boks-indholdet i Digital Post.

Digital Post er derfor ikke den store omvæltning. Svært at forstå, men i praksis tilføjer det ikke mere arbejde end e-Boks.

Urgh!

Ingen forventer, at man skal kunne forskel på tjenesterne.

Men efterhånden, som man begynder at bruge dem, bliver det mere selvfølgeligt, hvad de kan bruges til, og hvordan man omgås dem.

Læs gerne denne vejledning igen. Eller nogle af de andre.

Links

Kom i gang med digital selvbetjening 1: skaf udstyret. Skaf maskiner, forbindelse og software.


Tag et gratis IT-kursus. Online. Aftenskolerne i dit område har ganske sikkert også nogle kurser.