Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

37 procent af alle tjenere er udsat for sexchikane fra gæsterne, når de er på arbejde, viser ny undersøgelse blandt medlemmer af 3F. Arbejdsgiverne skal lære de ansatte at sige fra, lyder det fra Horesta.

Hele 37 procent af alle tjenere er udsat for klap i numsen, lumre bemærkninger eller anden form for sexchikane.

Tjenere er servicemindede til fingerspidserne og udlært i at stå på pinde for gæsten.

Men for nogle gæster er det en direkte invitation til at komme med en lummer bemærkning eller give tjeneren et klap bagi. Hele 37 procent af alle tjenere oplyser i en ny Analyse Danmark-undersøgelse, at de har været udsat for sexchikane fra gæster. Analysen er foretaget blandt 3F-medlemmer inden for Privat Service, Hotel- og Restaurationsbranchen.

54 procent af de adspurgte synes, at sexchikanen i høj grad (21 procent) eller i nogen grad (33 procent) er generende. Kun ni procent angiver, at de slet ikke finder seksuel chikane generende.

Samtidig er tjenerne den gruppe i undersøgelsen, der oplyser, at de oplever seksuel chikane dagligt.

- Balancen mellem god service og flirt er hårfin. Nogle gæster misforstår et smil og imødekommenhed med flirt. Tjenere er underlagt gæsternes ønsker. Og nogle gæster tror, de indgår i et magtforhold, der giver carte blanche til at opføre sig, som man vil, siger konsulent i 3F Peter Lykke Nielsen.

Mangel på respekt

Klinisk psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Lars Peter Andersen er enig i, at nogle alkoholpåvirkede gæster sandsynligvis misforstår tjenernes venlighed.

Men han mener også, det i høj grad handler om det syn, som nogle gæster har på tjeneren.

- Det er mangel på en grundlæggende respekt for en anden persons fag og integritet. Man betragter en tjener som "min" tjener, der skal servicere mig, og ikke som en person i et professionelt fag, siger Lars Peter Andersen, der forsker i arbejdsrelateret vold og mobning.

På trods af det høje antal tjenere, der har oplevet sexchikane, får 3F ikke ret mange henvendelser fra medlemmer med det problem. Og det undrer Peter Lykke Nielsen.

 - Det er vigtigt, at man går til sin chef eller kommer til os, hvis man oplever uønsket seksuel opmærksomhed. Desværre er arbejdsmiljøet generelt underprioriteret i branchen, siger Peter Lykke Nielsen.

Gruppeformand for Privat Service, Hotel og Restauration Tina Møller Madsen vil nu undersøge området yderligere.

- Vi har brug for at få afdækket, om sexchikanen har ansættelsesmæssige konsekvenser. Om folk siger op eller helt dropper faget, siger Tina Møller Madsen.

Kræver kulturændring

Samtidig vil 3F tage fat i arbejdsgiverforeningerne med henblik på at udvælge nogle virksomheder, hvor man kan forsøge at arbejde med en kulturændring.

- Der skal en kulturændring til for at ændre holdningen om, at sexchikane er en del af arbejdet. Desuden er det vigtigt, at alle virksomheder har en politik på området, så de ansatte har nogle konkrete værktøjer, hvis de bliver udsat for sexchikane, siger Tina Møller Madsen.

Hos Horesta er man også overrasket. Elisabeth la Cour, der er advokat og Horestas ekspert i arbejdsmiljø, understreger, at sexchikane er fuldstændigt uacceptabelt.

- Vi kan jo ikke kontrollere, hvordan gæster opfører sig, men arbejdsgiveren har et ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, siger hun og uddyber:

- Det er vigtigt, at arbejdsgiveren italesætter sexchikane og fortæller de ansatte, at de skal sige fra.

Horesta vil gerne i dialog med 3F om, hvordan man får sat fokus på sexchikane i restaurationsbranchen.