Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I Sverige sker det markant sjældnere, at en medarbejder dør på jobbet end i Danmark. Forsker peger på, at forskelle i arbejdspladstilsynene er en del af årsagen.

FOTO: Polfoto (arkivfoto)

Er du håndværker, og arbejder du i Sverige, så er risikoen for, at du dør på dit job langt mindre, end hvis du er håndværker i Danmark. I Danmark er antallet af dødsulykker per arbejdstager nemlig 39 procent højere end på den anden side af Øresund.

På trods af at dødsulykkerne i Danmark er faldet til cirka en tredjedel i forhold til 1995, hvor 86 danskere døde på jobbet, så er svenskerne fortsat bedre til det med sikkerhed.

Eksisterende forskning viser, at myndighedernes tilsyn med arbejdspladserne har betydning for sikkerheden på arbejdspladserne.

- En mulig årsag til, at svenskerne kommer mindre til skade på arbejdet, kan derfor være, hvordan lovgivningen for arbejdsmiljø håndhæves af de to landes arbejdstilsyn, forklarer arbejdsmiljøforsker Kent J. Nielsen, souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Han betegner forskellen i antallet af dødsulykker som opsigtsvækkende, og derfor har han undersøgt, om tilsynene kan være en del af årsagen.

På 30 tilsynsbesøg i Sverige og Danmark med 12 forskellige tilsynsførende har Kent J. Nielsen undersøgt, hvordan Arbetsmiljöverket i Sverige og Arbejdstilsynet i Danmark inspicerer byggepladser.

Gulerod i Sverige

I Sverige er arbejdstilsynet langt mindre end i Danmark, og med 30.000 tilsyn udfører de kun halvt så mange tilsyn som i Danmark om året. Forklaringen kan derimod skulle findes i måden, man fører tilsyn med arbejdspladserne på, påpeger Kent J. Nielsen.

- Ser vi på Sverige, bruger inspektørerne i større omfang tid på at skabe en forståelse for, hvorfor reglerne er, som de er. De bruger ligeledes tid på at fremhæve og rose gode løsninger for sikkerhed.

Kent J. Nielsen noterede sig også, at i Sverige får en arbejdsgiver typisk en chance til at rette op på problemer, inden der falder et påbud.

Pisk i Danmark

Modsat i Sverige var der på de danske arbejdspladstilsyn større fokus på konsekvenserne af at overtræde reglerne, fortæller Kent J. Nielsen.

- Når vi gik gennem byggepladsen, sagde den tilsynsførende flere gange, hvad det ville koste, hvis reglerne blev brudt, eller kom med trusler som: "hvis jeg ser dig gøre det der igen koster det", siger han og tilføjer:

- Det er selvfølgelig svært at sige, om de strengere danske tilsyn med større fokus på straf kommer af, at der generelt er en større modvilje på byggepladserne – eller modviljen opstår, fordi de danske tilsynsførende er skrappere.

Ifølge arbejdsmiljøforskeren har danske tilsynsførende i modsætning til Sverige videre rammer for at udstede et påbud med en bøde til følge, hvilket kan påvirke dialogen mellem arbejdsgiver og Arbejdstilsynet.

Danmark kan lære af Sverige

Arbejdsmarkedsforskeren er ikke i tvivl om, at tilsynene virker på konkrete problemer. Derimod er det alment kendt, at det halter med, at erfaringerne bliver taget med videre til næste byggeri.

- Spørgsmålet er, hvad vi ønsker med vores tilsynsbesøg. Handler det om at finde fejl og mangler på byggepladserne eller om at skabe længerevarende forandringer, siger Kent J. Nielsen og tilføjer.

- Det er vigtigt at forstå, hvorfor der skal være et rækværk, og hvorfor du ikke skal løfte tunge ting uden udstyr. Det er der i hvert fald indikationer på virker i Sverige.

Kent J. Nielsens studie er en del af et større forskningsprojekt om forskellen i antallet af arbejdspladsulykker i Danmark og Sverige.

3F: Danmark burde være på niveau med Sverige

Hos det danske arbejdstilsyn har man svært ved at genkende, at der skulle blive truet med bøder i forbindelse med tilsyn:

- Det er ikke en del af arbejdstilsynets metoder at true med bøder. Vi skal reagere på de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som vi møder på vores tilsyn, men det er ikke en del af vores tilsynsmetode, at vi truer med bøder, siger Katrine Wied Christensen, kontorchef, Arbejdstilsynet til Fagbladet 3F.

I 3F ser arbejdsmiljøpolitisk chef, Ulla Sørensen, med alvor på at danskerne oftere omkommer på deres arbejde.

- Vi burde være på samme niveau som Sverige, siger hun og tilføjer:

- Det er afgørende, at vi finder ud af hvorfor forskellene er så store, så vi kan få gjort noget ved det. Det er muligt, at der skal ses på, hvordan Arbejdstilsynet fører tilsyn, men jeg mener også, der skal ses på andre forhold end det, da der jo også kan være forskel på arbejdspladskulturen og den måde man planlægger arbejdsmiljøarbejdet på i Sverige og Danmark. 

T