Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En byret, Skat, en kommune og en tidligere sikkerhedschef fastslår, at der er udført sort arbejde hos underleverandører til Forenede Service. Men rengøringsgiganten mener ikke, at Forenede Service har ansvar for rengøring udført for firmaet af underleverandører.

En tidligere underleverandør til Forenede Service har fået en bøde på 200.000 kroner for brug af illegale serbiske rengøringsarbejdere.

Forenede Service har ”aldrig benyttet sort arbejdskraft”. Det skriver Forenede Services direktør, Hans Fog, i et brev til kommunale kunder. Men påstanden er i direkte modstrid med flere sager samt udtalelser fra folk, der har arbejdet for firmaet, som er Danmarks næststørste rengøringsselskab.

Tidligere sikkerhedschef hos Forenede Service, Jens Nielsen, fik i 2012 til hovedopgave at stå for oprydning efter en række dårlige sager i firmaet. Han fandt flere eksempler på, at underleverandører til Forenede Service har benyttet østeuropæere til at gøre rent på offentlige institutioner i 12-15 timer i døgnet - nogle gange mere - til en løn på 3.000 kroner sort om måneden. Det har han fortalt til Fagbladet 3F og Politiken.

Jens Nielsen mener, at Forenede Services system med underleverandører var gennemsyret af snyd og fusk.

- Forenede Services system har presset underleverandører til at betale medarbejdere lav løn. Ellers kunne du ikke leve som underleverandør, siger Jens Nielsen, der i januar 2016 blev bortvist og fyret af Forenede Service med en forklaring om, at han havde været illoyal.

Retten: Sort arbejde

Rengøringsfirmaet Baylor Service var tidligere underleverandør til Forenede Service, der var underleverandørfirmaets klart største af i alt fire kunder. De to bagmænd bag Baylor Service blev 29. maj 2013 dømt ved Retten i Nykøbing-Falster i en sag om skattesvig af særlig grov karakter. De blev begge idømt en bøde på godt 2,5 millioner kroner, og de fik en fængselsstraf på henholdsvis 15 og 18 måneder. Det viser dommen, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Byretten skriver i dommen, at de to tiltalte ”med fortsæt til at unddrage statskassen moms, kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag har drevet Baylor Service ApS ved anvendelse af sort arbejdskraft”.

I forbindelse med sagen foretog politiet telefonaflytninger. Ifølge retten viser en aflyttet telefonsamtale mellem den ene af de dømte bagmænd og en anden underleverandør til Forenede Service klart, at de dømte ”drev Baylor Service ApS ved at udbetale sorte lønninger kontant”.

Afsløret af kommune i 2010

I det nye brev til kommunale kunder skriver Forenede Services direktør også, at firmaet har forsøgt at komme problemerne til livs ”lige siden den dag i 2012, hvor vi blev opmærksomme på, at visse underleverandører benyttede uetiske og ulovlige arbejdsmetoder ved udførelsen af deres arbejde for os”.

Fagbladet 3F har siden begyndelsen af januar 2012 blandt andet afsløret, at Forenede Service i stor stil har brugt illegal og underbetalt arbejdskraft.     

Men allerede 1. oktober 2010 skrev Helsingør Kommunes kontrolgruppe Helsam i en mail til Forenede Service om problemer med rengøring på skoler og i børnehaver under firmaets kontrakt med kommunen. På baggrund af en kontrolundersøgelse skrev Helsingør Kommune, at kommunen forventede, at Forenede Service fra 4. oktober 2010 ikke længere benyttede to navngivne underleverandører i kommunen.

Helsingør Kommune skrev i mailen blandt andet om en af Forenede Services daværende underleverandører - som havde rengøringen på to skoler og flere daginstitutioner - at underleverandøren ”hverken har ansatte eller opgiver skat og moms”. Og at ”der har kort sagt ingen aktivitet været i firmaet i 2 år”. Samt at kommunen desuden på pladserne havde mødt medarbejdere, som ikke havde opholdstilladelse. 

Taget i Skats razzia

I august 2011 lavede Skat en razzia på fem nordsjællandske skoler og daginstitutioner. 9 ud af 20 rengøringsassistenter arbejdede sort.

Fagbladet 3F har mødt en af de 20 personer, som blev standset ved Skats kontrolaktionen. Der er tale om en rumænsk mand, som har fortalt, at han gjorde rent på Nærum Skole, i en SFO og tre børnehaver. Han har fortalt, at han tjente omkring 7.000 kroner sort om måneden for at arbejde fra klokken seks om aftenen til klokken fire om morgenen fem dage om ugen for en underleverandør til Forenede Service på Nærum Skole i Rudersdal.

Fagbladet 3F har siden december 2011 talt med flere end 20 rumænere. De har fortalt, at de lod sig lokke til Danmark for at arbejde til en månedsløn på 500 Euro - eller omkring 3.700 kroner. Rumænerne har arbejdet med rengøring på offentlige institutioner for Forenede Service. En del af rumænerne har oplyst, at de fik udbetalt deres løn som kontanter i hånden.

Forenede: Sort arbejde kobler sig til underleverandører

Fagbladet 3F har forelagt sager og udtalelserne for ledelsen hos Forenede Service. Firmaets direktør, Hans Fog, fastholder i en e-mail, at Forenede Service aldrig har benyttet sort arbejdskraft.

- Sager om sort arbejde kobler sig udelukkende til visse af de underleverandører, som Forenede Service benyttede for år tilbage, og i lighed med hos andre virksomheder fungerer underleverandører som selvstændige juridiske enheder, skriver Hans Fog og fortsætter:

- Og lige siden den dag i januar 2012, hvor vi blev opmærksomme på, at visse underleverandører benyttede uetiske og ulovlige arbejdsmetoder ved udførelsen af deres arbejde for os, har Forenede Service aktivt og synligt arbejdet for at komme problemerne til livs. Mest synligt ved et hurtigt og konsekvent ophør med brug af samtlige 82 underleverandører, gode som onde.

- Forenede Service har ikke siden benyttet underleverandører til udførelsen af vores kerneydelser - og gør det fortsat ikke, skriver Hans Fog i e-mailen.

I januar 2012 afviste daværende koncernchef hos Forenede, Peer C. Krogh, over for Fagbladet 3F i et videointerview, at Forenede Service havde ansvar i forhold til underleverandører til rengøringsselskabet. Samtidig gjorde han opmærksom på, at der ikke var kædeansvar.

Se video med Peer C. Krogh  

I maj 2012 måtte Forenede Service betale en millionbod til 3F og Serviceforbundet for brud på overenskomsten. Det skyldes, at Forenede Service gennem en årrække havde betalt underleverandører mindre, end det ville have kostet at aflønne en almindelig ansat efter overenskomsten.