Niels Stoktoft OvergaardHøjesteret presser myndighederne, men opfordrer ifølge advokat også indirekte ansatte til at sige fra, hvis de pålægges for store mængder arbejdsopgaver.
I løbet af måske de næste to-tre måneder får en kvinde besked: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, om hun skal have erstatning for depression og andre symptomer. Dem har hun fået efter lang tid med overarbejde. Myndighederne har tidligere været afvisende over for hende, men nu har Højesteret pålagt dem at se på hendes sag igen.
I givet fald får hun muligvis erstatning for mén og måske også for tabt erhvervsevne. Til gengæld får hun ingen penge for blandt andet svie og smerte. Højesteret har nemlig afvist, at arbejdsgiveren er direkte ansvarlig for hendes psykiske gener.
Dommerne mener nemlig, at arbejdsgiveren ikke var klar over, hvor hårdt hun var presset. Derfor kan vi lære af sagen, mener kvindens advokat, Søren Kjær Jensen.
- Hvis et job ikke åbenlyst er farligt eller risikabelt, så har den ansatte selv et ansvar for at råbe vagt i gevær, hvis han eller hun oplever, at det er for hårdt, siger Søren Kjær Jensen.
Sag hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
De pligtopfyldende truet som race
Mange arbejdsgivere sætter pris på loyale og pligtopfyldende ansatte, der bare løser, hvad de bliver sat til uden at klynke. Men den medarbejdergruppe antastes af den nye dom.
- De skal sige til, hvis arbejdsmiljøet er dårligt. Ellers kan de øjensynligt kun i mindre grad regne med, at de kan holde arbejdsgiveren ansvarlig for forholdene.
Søren Kjær Jensen anbefaler andre, der presses af overarbejde eller andre forhold, at de sender en mail til ledelsen om, at nu går det over gevind. De kan også kontakte deres arbejdsmiljørepræsentant.
- Højesterets dom kan kun forstås sådan, at hvis kvinden bevisligt havde protesteret, men alligevel fortsat var blevet pålagt mange arbejdsopgaver, så kunne arbejdsgiveren være blevet dømt, siger Søren Kjær Jensen.
Arbejdsgiver ikke ansvarlig ved medarbejders psykiske lidelse
Over 48 timers arbejde om ugen i længere tid
Kvinden arbejdede i perioder mere end 48 timer om ugen. Det overskrider arbejdstidslovens grænse.
Kvinden måtte til psykolog. Hun var i stresshåndteringsforløb og fik blandt andet sovemedicin.
Følgerne af overarbejde ikke forbigående
Myndighederne har under sagen ment, at følgerne af overarbejdet var forbigående. De ville forsvinde efter højest to år, sagde de.
Men Højesteret fastslår, at symptomerne er fortsat længere.
- Vi har fået slået fast, at myndighederne ikke bare kan afvise en person, fordi symptomerne nok forsvinder om lang tid, siger Søren Kjær Jensen.
