Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En kinesisk statsborger har hyret seks-syv østeuropæere til at køre sine Uber-biler for sig. Politiet kender til flere tilfælde af Uber-vognmænd. Det er moderne rufferi, siger DF-ordfører.

En Uber-chauffør har ansat østarbejdere til at køre biler for sig til en løn under Ubers taxameterpris, fortæller Københavns Politi. I dag falder der dom i Landsretten mod to andre Uber-chauffører, der står tiltalt for ulovlig taxakørsel.

Når du sætter dig ind i en Uber-bil, så kører du med en chauffør, som har fået bedømmelser af sine kunder. Det er ifølge Uber selv en sikkerhed for, at din oplevelse bliver god, og at de dårlige chauffører luges fra.

Men nu viser det sig, at det ikke er sikkert, at personen, der ejer bilen og har fået en Uber-godkendelse, rent faktisk kører bilen. I visse tilfælde er chaufføren konsekvent en helt anden.

Københavns Politi har kendskab til mindst to sager, hvor Uber-partnere har fået andre til at være chauffører i deres biler.

- Vi har erfaret, at der er nogle, der ejer flere personbiler opskrevet hos Uber. Vi har også konstateret, at der er nogle, der låner bilerne ud til andre til Uber-kørsel, siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi.
 

Én Uber-partner havde seks chauffører

I det mest bemærkelsesværdige tilfælde har én Uber-partner ifølge politiet haft 6-7 østarbejdere ansat til at køre Uber-kørsel for sig i sine seks private biler.

Til gengæld skulle østarbejderne betale provision af deres indtægt til ejeren af bilerne, der har givet dem en timeløn under Ubers faste taxameterpris.
 

Altså et system, som minder meget om strukturen i et vognmandsfirma, som det kendes fra professionelle taxaselskaber.

- Det er en kineser, der er opført som ejer af flere biler. Og det er udlændinge fra Østeuropa, der har kørt Uber-kørsel i bilerne. Vi har standset den samme østeuropæer i den samme bil, som han ikke er ejer af, af flere omgange, siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi.
 

Politiet: Svært at straffe Uber-vognmænd

Derudover har Københavns Politi kendskab til et andet tilfælde, hvor en Uber-bil ad flere omgange er blevet kørt af både den registrerede ejer og en anden bilist.

I begge tilfælde er chaufførerne blevet sigtet for at køre Uber-kørsel, og sagerne er videregivet til politiets anklagemyndighed.

Men vurderingen fra Københavns Politi er, at det er svært at straffe bagmændene bag Uber-vognmandskørslen juridisk.
 

- Jeg må jo godt eje fem biler og låne dem ud til andre, hvis de har kørekort. Man er ikke selv forpligtet til at køre med og holde øje med, hvad de laver, når de kører, forklarer Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi, der dog understreger, at det er op til anklagemyndigheden at afklare det videre sagsforløb.

 

 

Dansk Taxi Råd: Helt grotesk

Hos Dansk Taxi Råd har man ikke andet end hovedrysten til overs for den nye afsløring.

- Det er altså helt grotesk og sætter en stor streg under, at der ikke er kontrol med noget som helst. Nu aner vi ikke engang, hvem der kører bilen mere, siger formand Trine Wollenberg.

Hun håber, at der bliver fastsat nye og skrappere regler over for Ubers forretningsmetoder.

- Det her kalder på politisk opmærksomhed, for Ubers model har jo vist sig at skabe en hel underskov af tvivlsomme forretninger. Dette tilfælde leder tankerne hen på pyramidespil, hvor det er enormt svært at få fat i bagmændene, siger Trine Wollenberg.
 

DF: Moderne rufferi

Transportordfører for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, er forundret over, at politiet ikke for længst har slået hårdt ned på Uber-vognmændenes praksis, som han sammenligner med prostitution inden for taxabranchen.

- Selvfølgelig er det ikke lovligt at have seks mand kørende for sig uden vognmandstilladelse. Det svarer til moderne rufferi, og jeg forstår slet ikke, at man ikke kan gøre noget ved det fra politiets side.
 

Advokat: Kender intet til vognmands-sigtelse

Fagbladet 3F er bekendt med den føromtalte Uber-vognmands identitet og har spurgt om en kommentar via hans advokat.

Herfra er der undren over, at der overhovedet skulle være en sag.

- Det er ikke noget, som jeg eller min klient er bekendt med. Vi er heller ikke blevet kontaktet af politiet om, at der skulle køre en efterforskning på det, ligesom der ikke foreligger nogen sigtelse. Derfor finder jeg det da betænkeligt, at Københavns Politi udtaler sig konkret til pressen om en sag, hvor min klient kan identificeres, og om forhold, som min klient og jeg ikke tidligere er blevet kontaktet om, siger forsvareren Eddie Omar Rosenberg Khawaja, der nu vil drøfte med sin klient, hvad Københavns Politis udtalelse til pressen måtte give anledning til.

Fagbladet 3F har bedt transportministeren, justitsministeren og beskæftigelsesministeren om at forholde sig til Uber-vognmænd, men har ikke fået svar.

Fagbladet 3F har også bedt Uber om en kommentar og har modtaget følgende mailsvar:

- Uber er en betydningsfuld nettobidragsyder i den lokale økonomi. Vi skaber nye økonomiske muligheder for tusindvis af mennesker i hver by, hvor vi er til stede. Derudover forbliver langt den største del af den genererede omsætning - turpriserne - lokalt, eftersom de går til chaufføren, siger kommunikationschef i Uber Norden, Oliver Carrà.