Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
TEMA
Metro
TEMA
Metro

Jord- og betonarbejderne på metroen får 10 procent eller 80-85 millioner kroner mere i løn. Til gengæld får entreprenørerne større fleksibilitet. Hovedentreprenøren CMT betaler desuden 3,7 millioner kroner for at undgå nye faglige sager om lønsnyd.

Omkring 1.500 metroarbejdere får ved årsskiftet en lønforhøjelse på omkring 10 procent. Desuden skal de til at vælge tillidsrepræsentanter og organisere sig i fagforeningen.

Hovedentreprenøren på den københavnske metro, CMT, og 3F-fagforeningen, BJMF, har indgået forlig om betaling af 3,7 millioner kroner for at undgå nye sager om lønsnyd. Derfor starter BJMF ikke nye fagretlige sager om uenighederne om fortolkninger af overenskomsterne.

Samtidig får metroens omkring 1.500 jord- og betonarbejdere en lønstigning på omkring 10 procent svarende til mellem 80 og 85 millioner kroner, oplyser faglig sekretær Silas Grage fra BJMF.

Til gengæld får entreprenørerne mulighed for at tilrettelægge arbejdet med større fleksibilitet. Aftalen er en forsøgsordning fra 1. januar 2016 og løber i halvandet år.

- Vi er bestemt ikke utilfredse med aftalen ud fra de muligheder, der er, når to parter skal finde en fælles løsning, så metroen får arbejdsro, og folkene bliver behandlet ordentligt, siger Silas Grage.
 

Rent bord

Også hos CMT er der glæde over aftalerne med BJMF.

- Vi er glade for at have lavet en aftale med rigtig gode elementer. Aftalen betyder højere løn til de ansatte, vi får etableret et system med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og vi får nogle rammer, som gør det muligt at undgå unødvendige forsinkelser. Det er til alles fordel, siger kommunikationschef Sigurd Nissen-Petersen fra CMT.

Det københavnske metrobyggeri har givet anledning til mange faglige tvister om lønsnyd og overenskomster. Senest i marts 2015, da metro-firmaet Cipa blev ikendt den historisk største bod for lønsnyd og efterbetaling af 22 millioner kroner til deres ansatte.

Betalingen på 3.730.000 kroner fra CMT dækker over de sager, hvor der er tvivlsspørgsmål om fortolkningen af overenskomsten.

- I stedet for at skulle føre faglige sager om tvivlspørgsmålene bagudrettet, så er der gjort rent bord, så vi kan komme videre, siger Silas Grage.
 

Dansk model på metroen

Parterne er også enige om at udvikle systemet af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de 22 byggepladser.

- Der er aftalt, at der vælges tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentanter. Aftalen sikrer også, at tillidsrepræsentanterne får tid i løbet af arbejdstiden til at udføre deres opgaver, fortæller Silas Grage.

CMT og BJMF er også blevet enige om en tillægsaftale, der skal fremme forståelsen af og kendskabet til den danske arbejdsmarkedsmodel og overenskomster blandt de udenlandske arbejdere på Metro Cityringen.

Parterne iværksætter aktiviteter, der skal fremme muligheden for, at udenlandske arbejdere engagerer sig i fagligt arbejde og organiserer sig i en fagforening med det fælles mål at styrke aftalemodeller, dialog og tilliden mellem parterne, hedder det i tillægsaftalen.

De faglige aktiviteter vil koste tre millioner kroner, som CMT betaler.