Karsten ØstergaardFå dage efter 3F henvendte sig for at få adgang til vigtig portdata på byggeriet af Storstrømsbroen i en sag om lønsnyd for ti millioner kroner, begyndte italiensk hovedentreprenør at slette data. Meget mistænkeligt, siger ekspert.
Det kan være svært at bevise, når arbejdsgivere snyder de ansatte for løn på de store byggerier.
Derfor er et af de vigtigste værktøjer såkaldt portdata, der viser, hvornår arbejderne går ind og ud af byggepladsen.
Netop portdata endte med at blive det vigtigste bevis, da en voldgiftssag i sidste uge blev afgjort på Storstrømsbroen.
Her blev et italiensk-ejet selskab idømt en bøde på 10,3 millioner kroner for at snyde deres ansatte for løn, blandt andet ved at slette op til 100 månedlige arbejdstimer fra de ansattes lønsedler.
- I sagen på Storstrømsbroen var det afgørende, at vi havde portdata. Det var med til at underbygge arbejdernes egne optegnelser – særligt når der var så stor kontrast mellem firmaets og de ansattes kalendere, fortæller Michael Severinsen, konsulent i 3F Byggegruppen, der stod for at føre sagen for de ansatte.
Men nu viser det sig, at hovedentreprenøren Itinera (også kendt under navnet SBJV på Storstrømsbroen), som står bag byggeriet af Storstrømsbroen, er begyndt at slette de vigtige portdata.
Faktisk begyndte de den nye praksis bare få dage efter, at de fik en henvendelse fra 3F på data, som skulle bruges i den samme voldgiftssag.
Den 29. september 2023 skrev Michael Severinsen en mail til Itinera og spurgte efter portdata.
- Jeg forklarede dem, hvad det skulle bruges til: At underbygge de ansattes faktiske arbejdstimer, som der var strid om, fortæller Michael Severinsen.
LÆS OGSÅ: Sådan afslørede 3F lønfusk for millioner
- Nogle dage senere fik jeg svar tilbage om, at jeg ikke kunne få flere data. Og at firmaet havde lavet en ny praksis, som betyder, at de fremover sletter alle portdata hver fjerde uge, fortæller Michael Severinsen.
Ekspert: Meget mistænkeligt
Laust Høgedahl er migrationsforsker på Aalborg Universitet og har lavet landets mest omfattende forskningsrapport om udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser.
- Sagen fra Storstrømsbroen viser tydeligt, at lønsedler er en af de metoder, som firmaer bruger til at snyde på vægtskålen: At love folk en løn, men så arbejder de meget mere end det, siger han.
- Der har portdata vist sig meget effektivt til at afsløre, om man snyder med arbejdstiden – og dermed også med lønnen, forklarer Laust Høgedahl.
Derfor undrer han sig over, at Itinera pludselig begynder at slette portdata på Storstrømsbroen fra den ene dag til den anden.
- Man kan ikke andet end at tænke, at det virker meget mistænkeligt. Især fordi portdata har vist sig at være ret afgørende for at finde ud af, om folk har været på byggepladsen eller ej, siger Laust Høgedahl.
Bruger selv vigtig data på andet byggeri
Storstrømsbroen er ikke den eneste store byggekontrakt, som italienske Itinera har vundet for den danske stat.
Lige nu er firmaet også i gang med at bygge et nyt supersygehus i Odense, kendt som Nyt OUH, med deres italienske partnerselskab, CMB.
I Odense bliver portdata ikke slettet. Faktisk er alle identitetskort, der er blevet oprettet på byggeriet i de seneste års byggeri, registreret, fortæller byggepladschef for regionen, Martin Djørup.
- Vi har lige passeret 10.000 personlige adgangskort, som har været inde på byggepladsen. Alle, der på et tidspunkt har været inde over byggepladsen, bliver stående i vores datasæt. Der er ikke noget, der bliver slettet, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Skandale på skandale: Her er møgsagerne på Storstrømsbroen
Selvom det er Itinera, der er hovedentreprenør på begge byggerier, bliver portdata altså ikke slettet på Nyt OUH, som det gør på Storstrømsbroen.
Det skyldes, at det er regionen, der står for at opbevare data på Nyt OUH, og ikke Itinera.
- Det er os som bygherre, der ejer data. Hovedentreprenøren har ikke adgang til den, fortæller Martin Djørup.
Men faktisk benytter Itinera selv portdata til at afklare tvivlsspørgsmål om arbedstid på byggeriet i Odense, forklarer han.
- OHPT (Itineras danske firmanavn i Odense, red.) beder os om data på en navngiven person for at lave et timetjek på en medarbejder. Det får de lov til. Og de bruger muligheden aktivt hos os, siger Martin Djørup.
På Nyt OUH har portdata også vist sig som afgørende.
Lige nu kører fagforeningen Blik & Rør en faglig sag mod en entreprenør på Nyt OUH med et krav om lønsnyd for 2,5 millioner kroner.
Her blev rumænske ansatte betalt for 37 timers arbejde om ugen, men arbejdede i virkeligheden 60 timer.
- Portdata er helt altafgørende. Uden portdata kunne vi slet ikke bevise omfanget af snyd, der er foregået, fortæller Carsten Duus, der er næstformand i Blik & Rør på Fyn.
Itinera: Sletter data af pladshensyn
Pressetalsmand for Itinera, Christian Lemvigh, ønsker ikke at udtale sig til Fagbladet 3F.
Men han oplyser, at det er korrekt, at firmaet sletter sine portdata på Storstrømsbroen hver fjerde uge – og at det også er korrekt, at Itinera ændrede praksis fra oktober 2023.
Han påpeger dog, at ændringen i slettepraksis er besluttet inden henvendelsen fra 3F – og at sletningen sker, fordi der mangler kapacitet i systemet, der gemmer data.
Men den forklaring forstår de ikke på Nyt OUH i Odense, hvor Itinera også arbejder.
- Det lyder da pudsigt, hvis de sletter portdata på Storstrømsbroen. Og fire uger er en meget kort frist. Hvis det var et datahensyn, er det normalt seks måneder, man opbevarer data. De fire uger lyder som meget kort tidsfrist, siger Martin Djørup, der er byggepladschef på Nyt OUH for Region Syddanmark.
Samme undren står migrationsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet tilbage med.
- Det er da påfaldende, at når data er ejet af bygherre, så sker der ikke noget, men når det er entreprenøren, der ejer data, så bliver det slettet, siger han.
Vejdirektoratet vil have forklaring på slettet data
Det er Vejdirektoratet, der står som bygherre på Storstrømsbroen.
Her undrer anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen sig over, at Itinera er begyndt at slette portdata på deres byggeri.
- Jeg var ikke klar over, at portdata nu bliver slettet efter fire uger. Jeg aner ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen om det, siger han.
Ifølge Erik Stoklund Larsen har Vejdirektoratet et erklæret mål om at have ID-kort på deres egne byggerier og have databaser over, hvem der er på byggepladsen hvornår.
- Derfor tænker jeg ikke, at det burde være noget problem at beholde portdata på Storstrømsbroen. Beslutningen undrer mig, og det er klart, at det vil jeg følge op på, siger Erik Stoklund Larsen.
