Gå til hovedindhold

Tak for denne gang

Tak for denne gang

Så stopper efteruddannelsen. Men nu er I også rigtig gode til det med it.

IT-Nørden ved en af anholdelserne.

Det var rigtig set af Fagbladets daværende chefredaktør og onlinechef dengang i 2007. IT-kundskaber blev mere og mere nødvendige for at kunne holde på et job.

Bare på de sidste fem år er antallet af jobs i industrien faldet med 22 procent - samtidig med at produktiviteten er steget 30 procent. De, der har bibeholdt jobbet er de, der har kunnet finde ud af at betjene robotter og mere avancerede systemer.

3F havde PC-kørekort, I gang med nettet og en del andre kurser. Men ville også prøve noget mere lystbetonet efteruddannelse.

Få styr på teknikken hjemme, bliv i stand til at kommunikere med det offentlige, køb en billet online.

Det blev til IT-Nørdens blog, hvor jeg i ca. otte år har besvaret spørgsmål og vist nye veje til at opnå prægtige ting med teknik.

En lille social indignation

Her ved konfirmationstide sætter butikkerne priserne på spille-pc'er op med 2.000 kroner. Sådan da. Anskuer man det lidt pænere sætter de nogle nybestykkede totalt fede maskiner på markedet og instruerer personalet i at sælge ekstraforsikringer. Så de fanger den størst mulige del af konfirmationsrovet.

Arbejderklassesønnen nogle huse herfra betalte 10.000 for et stor spille-pc i maj. Mens min middelklassesøn ventede et par måneder og købte en 11.000-kroners spille-bærbar til 6.000 kroner.

IT-Nørden skulle være sådan en der spurgte "Er det gode udstyr, de gode tilbud, for de lærde blot?" og svarede "Nej, vi under alle godt!".

Folk der har fulgt med her har sparet mange, mange tusinde kroner på dimser, tv-pakker, mobil-pakker, ferier, forsikringer osv. osv.

Endnu vigtigere: mange har lært lige at søge eller undersøge en ekstra gang. En uvurderlig evne.

En lille social aspiration

Jeg blev den første i min familie med en studentereksamen (og en universitetsuddannelse), fordi jeg brugte de gratis tilbud til at blive kvikkere. Jeg sad og læste fagblade, min familie ikke have råd til/prioriterede, på biblioteket. Gratis.

Jeg lånte musik, jeg ikke have rå til at købe, på biblioteket. Senere lærte jeg mig utallige tricks, der gjorde mig forholdsvis velhavende, ved at læse løs på de rigtige hjemmesider.

Tit læste jeg om plat humor, voldelige spil, mærkelige film og andet tilsyneladende useriøst.

Så jeg har både her på siderne og som praktikantrøgter henledt opmærksomheden på masser af emner, der var noget mere interessante end at lære Excel som en del af PC-kørekortet.

Det er lysten, der skal drive værket.

En mild ekspertviden

For at købe en ordentlig bærbar, skal man kunne slå processorstyrken op.

For at få et ordentligt tv- eller mobilsignal, skal man kunne slå op i en mastedatabase.

For at se de nyeste blu-rays gratis, skal man lære at bruge bibliotekets hjemmeside og lære at bestille.

Det lyder umuligt svært, når man er nybegynder. Men når man har set hvordan det foregår, er det faktisk slet ikke svært længere.

Ideen var at disse øvelser skulle uddanne en uforfærdet skare af it-brugere.

Fortæl hvor skoen trykker, så ser vi på det

Kommercielle medier har et problem. De skal evindeligt fortælle hvad annoncørerne sender på markedet og de må ikke være for selektive eller negative. Der er en evig strøm af produktnyheder, hvor 90% er ligegyldige for en almindelig dansk familie.

Her på siderne har indholdet i høj grad været styret af jeres virkeligt forekommende interesser og problemer.

Software til opsætning af medlemsblade. Optagelse af tv- og radioprogrammer.

Jeg har siden 2009 modtaget 1849 mails og - tror jeg - svaret på cirka halvdelen. Det er jer, der i høj grad har sat dagsordenen. Hvor er jeres problemer og interesser?

Spørgsmålene har trukket indholdet på bloggen i retning af "bedste, billige dimser", tv- og filmtjenester. Men jeg har stadig svaret på interessante spørgsmål, jeg selv stillede. Og også lavet de, ahem, kedelige artikler om at opdatere Java eller kommunikere med det offentlige.

Hvad så nu

3F og Fagbladet skal bruge resurserne andetsteds end her (og fred med det) og derfor stopper bloggen.

Arkivet med de seneste fire års skriveri og svar bliver her på fagbladet3f.dk i den nærmeste fremtid. Hvis du vil gemme noget, anbefaler jeg Scrapbook til Firefox. Du vil dog nok kunne finde gamle ting i The Internet Archive endnu længere. Bare gå tilbage i arkivet og læs det, du missede.

Startsiden på start.3fnet.dk er indtil videre flyttet til netuni.dk. Den hurtige og lidt autoritære startside opstod som et tillæg til en artikel, men viste sig ret populær.

Tjek processorens styrke lever videre på Er den bærbare stærk nok?

Hvis jeg fortsætter med at skrive it-stof til almindelige, nysgerrige mennesker, vil det nok både blive annonceret her og på netuni.dk/min hjemmeside

Ellers er der kun at takke for jeres mange venlige breve og sige tak for denne gang.

Links

Links er noget af det vigtigste på nettet. Det er veje til mere viden, gode tilbud, underholdning.

Man kan åbne så mange af dem, man vil i nye fanebæade ved at holde tastaturets CTRL-taste nede mens man klikker på linket.

Her er 10 artikler jeg synes særlig godt om.

  1. Bedste, billige bærbare. Noget af det absolut mest populære stof. Alle der har brændt sig på en svag bærbar forstår værdien af et hårdt og vidende ingeniør-blik på markedet. 10-20% af computerne bliver desværre udsolgt eller dyrere i løbet af den følgende uge eller måned. Men sådan er det. Først til mølle.
  2. Bedste, billige tablet, tv, telefon. Også meget populært stof. Mange anede ikke at en tablet til 700, en Chromecast til 300 og et tv til 3.000 kunne levere så meget digital nydelse.
  3. Filmstriben- hvem blev snydt? De kritiske anmeldelser af streaming-tjenesterne - både dem til musk og film - har også været ret populære. Kort version: Filmstriben, Netflix og Viaplay: virker.
  4. Sådan optager du fra DR. Det er blevet en hel folkesport at optage fra DR.
  5. Hvad skal jeg gøre når min bærbare siger TJAKKA-TJAKKA-KLAK-KLAK-KLAK-PIV?. De lavpraktiske spørgsmål har tit været ret morsomme at besvare.
  6. Årets bedste produkter. Selv 10 julegaver har været sjove at skrive.
  7. Bedste, billige tv-stue. Alt for få skriver vejledninger til nybegyndere hvor de tør anbefale det ene frem for det andet. og - nok så vigtigt - bakke det op med links til yderligere argumenter og viden.
  8. Sådan får du dit it-udstyr til halv pris. Forbrugerstof for begyndere med tricks mange garvede middelklassemennesker ikke engang kender.
  9. Her er verdens bedste virusfri software og den er gratis. Det er ikke annoncørpleje, men fantastisk god læserpleje.
  10. Sådan får du bedre mobil-dækning. En af de artikler, der viser at man aldrig er chanceløs bare fordi teknikken driller. Man kan ret hurtigt lære nyt og forbedre sin situation.

.

Jeg håber også at I har nydt uddannelsen, sproget og de mange ting, der er blevet afsløret.